Microsoft sælger færre Windows-licenser – til gengæld brager Azure frem

Nervøse investorer blev beroliget, da Microsoft onsdag aften kunne fortælle, at selskabet vil holde sine AI-investeringer i ro i resten af året. Samtidig viser selskabets kvartalregnsakb, at Azure fortsætter med at brage frem, mens selskabet scorer milliarder på sin ejerandel i Anthropic.

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Det var med tilbageholdt åndedræt, at aktiemarkederne i går ventede på Microsofts kvartalsregnskab.

Men da regnskabet endelig landede, må der efter alt at dømme have lydt et lettelsens suk på Wall Street. Aktien steg således med otte procent i den såkaldte eftermarkedshandel.

Microsofts regnskab viste en omsætning på 90 milliarder dollar, hvilket ikke blot var højere end analytikernes forventninger, men også 18 procent højere end i samme kvartal sidste år.

Massiv Azure-vækst

En stor del af omsætningsfremgangen skyldes massiv vækst i Microsofts cloudforretning.

Omsætningen fra Microsofts cloudforretning voksede således med 31,6 procent sammenlignet med samme kvartal året før, og for første gang nogensinde oversteg omsætningen fra Azure alene 100 milliarder dollar.

Samtidig har Microsoft kunnet notere sig en gevinst på 3,2 milliarder dollar fra sin ejerandel i AI-kometen Anthropic.

AI-investeringer holdes i ro

Investorerne har især været opmærksomme på, om Microsoft ville være i stand til at holde de galopperende udgifter til investeringer i AI-infrastruktur i ro.

I løbet af indeværende år er Microsofts aktie faldet med tæt på 19 procent. Faldet skyldes blandt andet en stigende nervøsitet over de enorme investeringer i AI-infrastruktur, som

Microsoft og en række andre store it-giganter har forpligtet sig til gennem de seneste år.

Her kunne Microsoft berolige investorerne med, at det ikke bliver nødvendigt at øge investeringerne i indeværende år.

Selskabet advarede dog om, at det i 2027 bliver nødvendigt at skrue op for kapitaludgifterne til AI-infrastruktur, hvis Microsoft skal være i stand til at imødekomme efterspørgslen på markedet.

Windows og X-box går tilbage

Det er dog ikke alle Microsofts forretningsområder, der går frem. Microsofts salg af Windows-licenser og enheder faldt med syv procent sammenlignet med samme kvartal året før.

Det skal blandt andet ses i lyset af, at det globale pc-marked ifølge analysehuset Gartner er gået tilbage med 4,2 procent.

Omsætningen i Microsofts Xbox-forretning faldt ligeledes med 10 procent sammenlignet med samme kvartal sidste år.

Annonceindlæg fra Lenovo

Hvorfor lykkes nogle organisationer med AI – mens andre sidder fast i pilotfasen?

AI rykker fra teknologiagendaen til den strategiske dagsorden. Men for mange er vejen fra ambition til målbar værdi længere end forventet.

Navnenyt fra it-Danmark

Trafikstyrelsen har pr. 1. maj 2026 ansat Nihad Hodzic som IT og Digitaliseringschef. Han skal især beskæftige sig med med IT-projekter og digital transformation, herunder især det strategiske løft af Trafikstyrelsens digitale niveau. Han kommer fra en stilling som Kontorchef hos Udviklings og Forenklingsstyrelsen. Han er uddannet i statskundskab og har en lederuddannelse fra MIT Sloan, samt en igangværende Master i IT-Ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med IT-udvikling og større projekter på momsområdet, hvor han har ledet et projekt- og udviklingskontor. Nyt job

Nihad Hodzic

Trafikstyrelsen

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse