GoLive 6: Webredigering der rykker

Adobe er på vej med version 6 af firmaets WYSIWYG-editor til webbrug, men man kan nu meget mere end at wysiwygge med GoLive. Mange stærke funktioner bringer programmet frem i forreste linie, heriblandt samarbejds­funktioner og mobiludvikling.

Redigering

Der er sket ting og sager med GoLive, siden Adobe opkøbte det i sin tid forholdsvist ukendte, men velrenommerede program. Den nye version byder på en lang række forbedringer, og det er væsentlige sager, som denne næsten færdige betaversion afslører.

Forbedret redigering
På redigeringssiden kommer GoLive op på siden af Dreamweaver med en række nye funktioner, som konkurrenten dog har kunne fremvise et stykke tid. Der er en typografipalette, som det kendes fra tekstbehandlings- og DTP-programmer. Et andet (og mere tidssvarende) formateringsredskab er en CSS-palette, som er lidt nemmere at have med at gøre end Dreamweavers, men til gengæld er der ikke mulighed for at se et preview, mens man skaber CSS-koden, hvilket ikke er så godt.

Syntakscheck er derimod en rigtig god og brugbar funktion, som Adobe lidt underligt betegner som en "purist-funktion" i pressematerialet. Men man behøver slet ikke at være HTML-nørd for at benytte denne funktion, som sikrer at standarderne overholdes, hvilket flere og flere erkender nødvendigheden af.

Syntakscheck holder koden op imod en række forskellige dokumenttype-definitioner.

En anden funktion i lidt samme boldgade kan påpege problemer med sidens tilgængelighed.

Ligesom konkurrenten kan redigeringsvinduet nu deles i to, således at både WYSIWYG og kode kan overses samtidigt, og en anden Dreamweaver-kending er skabeloner, så faste dele af designet kan låses, og gennemgående elementer kan udskiftes globalt automatisk.

Der er også mulighed for at udvikle mobilt indhold til de tre mobile opmærkningsstandarder WML, Compact HTML og XHTML Basic.

En anden simpel, men udmærket ide er dynamisk generering af statiske sider ved hjælp af en nem søg-og-erstat metode, hvor enkelte elementer kan udskiftes på baggrund af værdier i en helt ordinært HTML-tabel. En primitiv, men nemt forståelig fremgangsmåde.

Workgroup Server

Samarbejdsfunktioner
Blandt de ting, der virkeligt batter, er de væsentligt forbedrede samarbejdsfunktioner. Med GoLive medfølger serverproduktet Web Workgroup Server, som egentlig blot er en WebDAV-server. WebDAV er en protokol til versionsstyring, der kan betegnes som en form for intelligent FTP.

Ved hjælp af WebDAV kan projektet versionsstyres lige som softwareprojekter.

Med Web Workgroup Server kan grundlæggende versionsstyringsfunktioner, som for eksempel check-ind og -ud af filer, gøre et større projekt mere håndterligt, specielt hvis udviklerne er spredt over flere forskellige steder.

Selve server-delen administreres via en browser, som det ses så ofte i vore dage, og Adobe kan virkeligt noget med brugerflader: Det er fantastisk simpelt, og er tydeligvis skabt med et ikke-teknisk publikum for øje.

Browser-administration af Web Workgroup Server.

Kendt grænseflade
Adobe benytter sin velkendte palette-baserede brugerflade, som dog virker mere velvalgt i værktøjsintensive programmer som Photoshop og Illustrator end udviklingsværktøjer som GoLive og LiveMotion. I forhold til tidligere versioner af GoLive virker paletternes antal knap så overvældende, og de er bedre struktureret end i tidligere versioner. Der skal dog stadig mange klik til for at tilgå funktionerne.

Derudover slår Adobe på tromme for integrationen med andre af firmaets produkter, men hvor meget denne programintegration bliver udnyttet i praksis af brugerne, kan man kun gisne om. Denne type integration, som andre producenter også godt kan lide at markedsføre, kræver som oftest en omlægning af brugerens arbejdsproces, så selvom integrationen givetvis kan løfte produktiviteten, kan man tvivle på, om den udnyttes i praksis.

Serverpakke i pølseenden

Serverpakke følger med
Som rosinen i pølseenden følger en komplet serverpakke til udvikling af JSP og PHP med Apache, Tomcat og endda MySQL. Installationen er pakket og fungerede helt gnidningsløst i vores test. Opsætningen fra GoLive voldte derimod lidt problemer, men der var heller ikke nogen dokumentation med i denne beta-version, så det skal man ikke lægge noget i. Dog var opsætningen ikke så intuitiv, at vi lige frem kunne gætte os til sammenhængen, men mon ikke dokumentationen i den færdige udgave retter op på disse ting.

Dreamweaver-killer eller ej
GoLive efterlader indtryk af et virkeligt stærkt stykke software møntet på udviklernes behov. I forhold til version 5 er programmet kommet på højde med Dreamweaver, og på mange områder slår den nye version Macromedias produkt. Brugerfladen kan stadig virke lidt tung at danse med, men de mange stærke funktioner imponerer. Det bliver spændende at se Macromedias modtræk på web-fronten.

Adobe GoLive 6 skulle komme på gaden i indeværende kvartal, og prisen forventes at komme til at ligge på knap 400 dollar. Et sampak med LiveMotion vil kunne fås til knap 500 dollar.

Læses lige nu

    Annonce

    Forsvarets Efterretningstjeneste

    Network engineer - Routing & Switching

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Specialister til Cloud og Platform Operations til Forsvarets nye Digitale Backbone

    Nordjylland

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Christoffer Andersen som Sales Manager ERP. Han skal især beskæftige sig med fokus på at skalere ERP-salget og videreudvikle teamet i Valby så vi fortsat understøtter og opbygger stærke kunderelationer. Han kommer fra en stilling som Senior Key Account Manager hos NNIT A/S. Han er uddannet hos Aalborg Universitet som IT Management. Han har tidligere beskæftiget sig med Kommercielt ansvarlig for nogle af NNIT’s største strategiske enterprise-kunder. Nyt job

    Christoffer Andersen

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

    Vlad-Andrei Fagarasan

    Norriq Danmark A/S

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S