1 Gbit/s til hjemmet
Et lyslederkabel ført ind til hvert eneste hjem og firma er svaret på alle bønner om større hul igennem til nettet. Igennem sådan et kabel, der ikke er meget tykkere end et menneskehår, kan der nemlig flyde data med en hastighed, der får de nuværende teknologier til at blegne.
Det er meget muligt at tophastigheden for ADSL kommer op på seks megabit i sekundet i løbet af dette år, men der er stadig langt igen til den gigabit, vi vil kunne hente ned eller sende af sted hvert sekund gennem et lyslederkabel. En sådan bredbåndsløsning fungerer typisk på den måde, at det optiske kabel ender i en boks på væggen, hvor lyssignalet omdannes til elektriske signaler, som føres videre til pc'en via en kobberbaseret ledning.
Ethernet gennem et optisk kabel i væggen er den oplagte afløser til de nuværende bredbåndsløsninger gennem kabel eller xDSL. I forhold til de konkurrerende teknologier har Ethernet via lyslederkabler en fordel i en høj fleksibilitet, idet det er nemt at skrue op for båndbredden efter behov, og den optiske teknologi er fremtidssikret, idet nye kabler gerne skulle kunne klare de første 10 Gbit/s.
Man kan forestille sig, at leverandøren med det samme installerer udstyr, der kan gå op til 1 Gbit/s, men kun leverer 10 eller 100 Mbit/s til brugeren til at starte med. Når brugerens behov stiger, kan ekstra båndbredde bestilles via nettet - mod betaling, naturligvis.
Hvis pc'en skal have glæde af den høje hastighed, kræves et nyt netkort. Sådanne gigabit-netkort er stadig dyre, men prisen vil falde hurtigt, nøjagtigt som man så det med 10/100 Mbit/s netkort. Producenterne er først lige begyndt at fremstille de nødvendige chips, for eksempel har Intel lige lanceret en chip særlig egnet til almindelige desktop-pc'er.
Hvem skal nu betale
Netadgang via optisk kabel er ikke nyt for større virksomheder. Stadig flere firmaer får indlagt lyslederkabel, som forsyner dem med hurtig netadgang med høje hastigheder, typisk 622 megabit i sekundet.
Nu er spørgsmålet selvfølgelig, hvad en privatbruger skal bruge al den båndbredde til. Selv om 100 Mbit/s i hjemmet lyder af meget, skal man regne med, at Ethernet-forbindelsen skal sørge for alle de kommunikationsbehov, man kan have. Ud over almindelig internet-adgang drejer det sig om tv, musik og telefoni. Ikke mindst fremtidens tv-standard HDTV kræver en god forbindelse, nemlig omkring 20 Mbit/s for hver kanal, man vil se i husstanden.
I Danmark ser TDC, der må siges at være den lokale sværvægter blandt teleselskaber, ingen teknologiske problemer i at tilbyde bredbånd over optiske kabler til hjemmebrugere. Ifølge teknisk direktør Henning Dickow fra TDC er det blot et spørgsmål om efterspørgsel fra kunderne. Problemet er nærmere økonomisk: Hvem skal betale etableringen af de optiske netværk?
Det er ikke helt billigt at grave lyslederkabler ned. TDC gør det gerne, hvis kunderne vil betale prisen, men der bør også være alternative modeller. Den mest oplagte løsning kan vise sig at være, at lokalsamfundet finansierer etableringen af bredbåndsnetværket.
Fordelene ved et sådan offentligt eller halvoffentligt system er, at tele-, tv- og internetudbydere kan spilles ud mod hinanden, så man kan forhandle fordelagtige aftaler hjem. Det ville være noget sværere, hvis det var TDC eller en anden udbyder, der ejede netværket. Et kommunalt ejet bredbåndsnetværk kunne tillige være et godt argument, når der skal tiltrækkes arbejdskraft til kommunen, ikke mindst i forbindelse med hjemmearbejdspladser.
10 Gbit/s
En hastighed på 1 Gbit/s leveret til alle firmaer og hjem kræver en hel del af det bagvedliggende netværk. Her kan hastigheden i første omgang sættes op til 10 Gbit/s - stadig over Ethernet. Hidtil har disse backbones været baseret på en teknologi ved navn SDH (Synchronous Digital Hierarchy), som også kan gå op til 10 Gbit/s, men som er dyrere og mere kompliceret end Ethernet.
Arbejdet på at få færdiggjort standarden for 10 Gbit/s Ethernet foregår i øjeblikket, og det forventes, at standarden ligger klar til sommer. Der er for længst dannet en brancheorganisation til fremme af 10 gigabit Ethernet, og cirka 30 producenter har allerede netværksprodukter klar.
Spørgsmålet er nu, om teleselskaberne vælger 10 Gbit/s Ethernet, eller om de foretrækker at forbedre de eksisterende standarder. Ethernet har den fordel, at det i forvejen er de facto standarden for netværk ude hos slutbrugerne, og ved at benytte Ethernet i alle dele af netværket kan omkostningerne minimeres.
Under alle omstændigheder skal selskaberne ud og tjekke lyslederkablerne for at finde ud af, hvor mange af dem der kan klare de høje hastigheder, men ifølge TDC er langt hovedparten af de nedlagte fibre i stand til at klare udfordringen.
De 10 Gbit/s skal selvfølgelig efterfølges af noget endnu hurtigere, og der hviskes i krogene om 100 Gbit/s Ethernet.
Teknologisk er det ikke helt ude i hampen, for i laboratorierne er overførselshastigheden oppe på 10.000 Gbit/s i et enkelt fiber, og den teoretiske tophastighed er beregnet til over 100.000 gigabit i sekundet.
