IBM inviterer Sun ind i varmen

Big Blue vil bane vejen for Suns optagelse på lederplads i organisationen WS-I, som standardiserer webtjenester.

Indhold

IBM har skiftet holdning til den status, som Sun Microsystems bør have i standardiseringsgruppen Web Service Interoperability Organization (WS-I).

Organisationens formål er at sikre en ensartet anvendelse af standarder som UDDI (Universal Description, Discovery and Integration), WSDL (Web Services Description Language) og SOAP (Simple Object Access Protocol), der tilsammen udgør rygraden i de moderigtige webtjenester.

Gruppen blev dannet af IBM og Microsoft for et par måneder tilbage, og Sun meddelte, at firmaet kun ville deltage, hvis det i lighed med de to grundlæggere fik en plads i organisationens ledelse.

Sun står bag udviklingen af de Java-arkitekturer, som IBM og andre producenter benytter som platform for de miljøer, der benytter webtjenester.

Gruppens ledelse mødtes tidligere i foråret og diskuterede, hvorvidt Sun skulle have den eftertragtede plads i ledelsen, men da stemte IBM og Microsoft imod, ifølge nyhedstjenesten ZDNets kilder.

Nogle iagttagere har set udelukkelsen af Sun som et led i strategiske drillerier fra IBM's side, hvor motivet skulle være at fravriste kontrollen over Java fra Sun. Men IBM har tilsyneladende besluttet sig for at bred opbakning om standarder er vigtigere.

Sun har endnu ikke kommenteret sagen.

Annonce

Event: Årets CIO 2027

Andre events |

Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2027 afholdes for 22 gang, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

3. juni 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

Maria Binger

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S