Michel Bauwens, som 20. september holdt seminar i København, har startet en fond, der hedder The P2P Foundation.
Formålet med denne fond er at bringe mennesker, der arbejder med peer-to-peer, i kontakt med hinanden og sætte turbo på udvekslingen for at øge mængden af den samlede viden.
Peer-to-peer handler som bekendt om at bruge ny teknologi til at udveksle filer, programmer, erfaringer og ideer. Dette sker ikke som en clientserver-relation men som udveksling mellem ligeværdige peer nodes.
Denne udveksling kan få stor betydning for den fremtidige samfundsudvikling, fordi den gør det muligt at skabe forbindelser på tværs af de etablerede skel og at generere nye pengestrømme.
Fremkalder sociale processer
Michel Bauwens forklarer det således: Peer-to-peer fremkalder tre nye sociale processer: peer production; peer governance (hvordan disse grupper styrer sig selv), og peer property (fælles ejendom).
Pointen med internet/web er, at det gør det muligt at skabe globale mikrostrukturer, der består af mange, små cyberfællesskaber. De er autonome, men kan koordinere globalt. De er styrken og det transformative potentiale ved peer-to-peer.
Michel Bauwens fortsætter og definerer peer-to-peer på følgende måde: Når mennesker frit kan indgå forbindelser med hinanden og indgå i fælles projekter uden tvang, så har man en peer-to-peer dynamik.
Det gælder for computere, inden for fildeling og, nok så vigtigt, også for mennesker. Men mens små grupper af mennesker fysisk kan have forbindelse i et peer-to-peer-arrangement, så er brugen af teknologi afgørende for store grupper.
Peer-to-peer har politisk indflydelse
Jeg mener, at peer-to-peer er meget tæt på at blive et vægtigt element i det politiske liv.
Det første område, der kan blive ramt, er miljøet. Al Gores film “An Inconvenient Truth” om den globale opvarmning, og hvordan det påvirker det globale miljø, kan vise sig at få en større betydning for de politiske partier og de dagsordener, de er nødt til at forholde sig til, end vi tidligere har set, fordi peer-to-peer fungerer som en katapult for budskabet.
Med peer-to-peer-redskaber kan borgerne få adgang til den information, de har brug for, de kan møde andre, som har samme holdning til tingene som dem selv, og de kan planlægge aktioner sammen med disse personer.
Det betyder, at de får redskaber til hver især at gøre en forskel. Når man kombinerer dette med, at kun tre procent af befolkningen har tillid til, at politikerne kan løse miljøproblemerne, som Mandag Morgen påpegede 18. september, får man den eksplosive cocktail, som revolutioner er gjort af.
To elementer mere peger i denne retning: Den målrettede udveksling af information vokser i øjeblikket eksponentielt. Når sådan en høj udviklingstakt møder en stor samfundsmæssig krise, som den globale opvarmning er, kan det slå store gnister.
Vi vil ikke længere affinde os med, at miljøpolitik handler om at regulere udledning af kvælstof fra landbruget. Nej, den største miljøudfordring kan blive, hvordan vi hurtigst muligt får reduceret afhængigheden af den petrokemiske industri. Det andet element, der peger på, at vi står overfor en massiv forandring er, at pengestrømmene ændres.
Michel Bauwens siger: Det interessante ved peer-production er, at selv om det er en indgroet del af markedet, styres det hverken af prissætning eller virksomhedshierarkier.
Det er helt centralt at se på effekterne af dette, for når pengestrømme ændres, øges usikkerheden, og når den øges, reduceres handlekraften. Det betyder, at det etablerede system paralyseres, og nye systemer får nemmere ved at tage over. Ønsker vi dette?
Pouline Middleton er direktør for Crossroads Copenhagen, et netværk for kultur, medier og kommunikationsteknologi. Denne klumme stammer fra avisen Computerworld
