Leksikaene Encyclopedia Brittanica og Wikipedia udfordrer brugerne.
Det ærværdige og gennemkorrekte leksikon Encyclopedia Brittanica har fået hård konkurrence fra Wikipedia, der dybest set er skabt i et løst samarbejde mellem tusindvis af amatører.
Slår man op i Brittanica, kan man være så godt som sikker på, at oplysningen er korrekt – eller det var den i hvert fald, da bindet gik i trykken.
Risikerer, at det er forkert
Slår man i stedet op på Wikipedia, er der en vis risiko for, at oplysningen er knap så korrekt – man kan endda være så uheldig, at det, der står, er lodret forkert.
På den anden side har artiklerne i Wikipedia i mange tilfælde den fordel, at de er helt up to date, kan være forsynet med gode links og ikke mindst er tilgængelige øjeblikkeligt fra enhver pc på nettet, ganske gratis.
Som traditionelt leksikon er Wikipedia et ringere valg, men under hastigt skiftende omstændigheder kan Wikipedias aktualitet ikke desto mindre vise sig at veje tungere.
Pointen er, at vi som brugere konstant er nødt til at foretage den type afvejninger, når vi bruger informationer.
Inden for sociologien taler man om “risikosamfundet” for at beskrive, hvordan tilværelsen i dag stiller langt flere krav om afvejning af muligheder og risici.
Forandring og uforudsigelighed i alt er en grundlæggende omstændighed ved livet i det 21. århundrede, og vi er nødt til løbende at opdatere vores verdensbillede og revurdere situationen for at kunne træffe relevante valg.
Som forbrugere har vi eksempelvis fået et enormt udvalg at tage stilling til.
Det kan hurtigt blive et større projekt at finde frem til det helt rigtige i mylderet af tilbud. Risikoen består i, at vi kan komme til at vælge noget, vi ikke er tilfredse med – og den eneste, vi kan give ansvaret for fejlskønnet, er os selv.
Det er relativt nyt, at vi er blevet konfronteret med alle de muligheder for selv at vælge, og med det medansvar, som følger med friheden.
Ikke alle har det godt med den situation.
Mange så formentlig inderst inde helst, at udviklingen holdt sig i ro, og at vi fik bremset den sammenblanding og uro, som følger af, at alle på kloden forbindes tættere.
Sat lidt på spidsen, tror jeg, at Dansk Folkeparti netop er et parti for dem, der ikke ønsker yderligere kompleksitet.
De vil have tingene enklere og mere forudsigelige.
Problemet er bare, at sådan er verden ikke længere – og den bliver det mindre og mindre, uanset Dansk Folkepartis fremgang.
Vi foretrækker det sikre
Intuitivt foretrækker mange (inklusive undertegnede) det kendte og sikre, men vi skal vænne os til, at det velkendte og sikre ikke nødvendigvis er det valg, man er bedst tjent med.
På et personligt plan sker der ikke det store ved at forsøge at barrikadere sig mod forandringerne, men hvis det er en virksomhed, kan konsekvenserne være mere alvorlige.
Utallige virksomheder har måttet lukke, fordi de ikke i tide skiftede til en ny og bedre teknologi, men i stedet forsøgte at konkurrere ved at optimere den teknologi, de var vant til at benytte (tænk: film, grammofonplader, skrivemaskiner, sejlskibe, hestevogne).
Jo mere verden kobles sammen, og jo mere teknologiens udvikling får tilværelsen til at accellerere, des oftere kommer vi i situationer, hvor der ikke længere er forudsigelighed og klare svar.
Politikere kan ikke garantere, om det er bedre at acceptere Tyrkiet som EU-medlem – men de (og vælgerne) kan tage bestik af sandsynligheden.
En kalkuleret risiko
Inden for genetik kan man ikke fuldstændig forudsige resultatet af at tilføje eller ændre et gen – man må tage en kalkuleret risiko.
Derfor er Wikipedia den ny tids leksikon – trods faren for unøjagtigheder: Wikipedia er levende.
Det skabes løbende i et dynamisk, selvorganiseret samspil. Sandsynligvis får du den nødvendige kvalitet, når du slår noget op – men der er ingen garanti.
Det er en kalkuleret risiko, og nok så afgørende: Hvis du er utilfreds, er du velkommen til at rette fejlene, så de næste kan undgå dem.
Peter Hesseldahl arbejder med formidling af videnskab og fremtidsforsking for Danfoss Universe.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdning, men er alene udtryk for klummeskribentens holdning.
