Rigsrevisionen langer ud efter DeMars

Rigsrevisionen kritisterer Forsvarets for regnskabs-aflæggelsen, der er sket gennem det stort anlagte DeMars-system, der ifølge kritikken skaber flere problemer end det løser.

Forsvarets regnskabssystem, DeMars, har vist svaghedstegn ved regnskabsaflæggelsen for 2005.

Rigsrevisionen udviser utilfredshed med vigtige elementer i Forsvarets regnskabsaflæggelse.

Det undrer især statsrevisorerne, at Forsvaret har haft store problemer med åbningsbalancerne, som er vigtige for at kunne anvende omkostningsbaserede regnskab i årerne fremover.

- I går gennemgik vi statens regnskaber for 2005 på blandt andet Forsvarsministeriets område, hvor DeMars nævnes flere gange. Og det fremgår ikke, at systemet har været med til at løse Forsvarsministeriets regnskabsproblemer, men snarere tværtimod skabe dem, siger formand for Statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), til Computerworld.

Menneskelige fejl

Kritikken sker i et år, hvor staten er overgået til at benytte nye regnskabsprincipper.

DeMars er derfor udviklet som et såkaldt total-omkostningssystem, der har erstattet det udgifts-baserede regnskabssystem.

Og netop den nye måde at lave regnskab på giver ministersekretariatschef Joachim Finkielman fra Forsvarsministeriet som begrundelse for, hvorfor der er kritiske passager i rigsrevisionens rapport.

- Der er problemer med datakvaliteten. Det skal ikke være nogen hemmelighed. Men det skyldes de tal, som vi har lagt ind i DeMars, forklarer Joachim Finkielman.

Måske flere problemer i vente

Regnskabsproblemer er ikke de eneste problem, der har været med DeMars.

Ifølge Peder Larsen har systemet taget længere tid at implementere og har med udviklingsomkostninger på 1,35 milliarder kostet mere end forventet.

- Det bliver spændende at se, hvordan det vil se ud, når 2006 regnskabet foreligger, siger Peder Larsen.

Joachim Finkielman fra Forsvarsministeriet påpeger, at der er foretaget en masse tiltag for at rette begynderfejlene blandt andet en udvidet uddannelsesplan af brugerne.

Det betoliger dog ikke Peder Larsen, som frygter, at problemerne også vil figurere næste år.

Danmarks dyreste

DeMars er blandt danmarks-historiens dyreste it-systemer

Udgifterne til anskaffelse og ibrugtagning af det SAP-baserede administrationssystem blev i 1998 budgetteret til knap 993 millioner kroner.

Det budget er imidlertid blevet overskredet med 159 millioner kroner, så den samlede pris er 1,15 milliarder kroner.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra IBM

    Digital suverænitet: De her spørgsmål skal du stille

    Sådan sikrer din virksomhed kontrollen over data, arkitektur, processer og AI i en stadig mere omskiftelig verden.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Adeno K/S har pr. 2. februar 2026 ansat Casper Barner Kristensen som ServiceNow Expert. Han kommer fra en stilling som Senior Automation Architect. Nyt job
    Idura har pr. 5. januar 2026 ansat Arjuna Enait, 34 år,  som software engineer. Han skal især beskæftige sig med videreudvikling af Verify-systemet samt arbejde på implementeringen af CIBA i Norsk BankID. Han kommer fra en stilling som software engineer hos Lasso X. Han er uddannet civilingeniør med speciale i geoteknik. Han har tidligere beskæftiget sig med at bygge microservices til dataindsamling og -processering, samt opdatere legacy-systemer. Nyt job

    Arjuna Enait

    Idura

    Lars Jul Jakobsen, chefkonsulent hos Region Nordjylland, har pr. 28. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Jul Jakobsen

    Region Nordjylland

    ChangeGroup ApS har pr. 12. januar 2026 ansat Morten Benn som Administrerende direktør. Han kommer fra en stilling som Partner hos Nosco. Nyt job

    Morten Benn

    ChangeGroup ApS