It-branchen og landets uddannelsesinstitutioner klager over manglende søgning til it-uddannelserne.
Det er simpelt hen ikke cool at læse it.
De unge mennesker vil arbejde med medier eller være stjernekokke eller anlægsgartnere.
It skal være cafe-smart
Dette kalder på øjeblikkelig handling, og jeg har valgt at investere mit fulde kunstneriske talent i et initiativ, der skal gøre det cafe-smart at arbejde med it.
Planen er en pladelancering sidst på året og turne i starten af det nye år.
Lad mig understrege, at der er tale om et første skud, og kommentarer modtages meget gerne.
Jeg indrømmer at have planket en smule fra Onkel Danny Og Halfdan E., hvis du læser dette: Kan jeg få lov at låne musiksporet?
It-chefen - det skulle have været mig
Jeg skulle have været it-chef. Åh – jeg skulle have it-chef.
Pludselig kan jeg se det. Det var det, jeg skulle have været.
Jeg ville have været alle tiders it-chef, it-chefernes greatest hits. The CIO to end all CIO’s.
Jeg ville sidde på mit kontor.
I en blanding af slidte møbler og et kreativt rod af kasser og kabler og alt det nye, som vi var i gang med at undersøge og teste og rode med altid omgivet af dynamiske mennesker i jeans og sneakers og T-shirts med print, men også med en enkelt original, der var skæv på den fede måde, og mindede lidt om mr. Bean eller Chloe fra 24 timer.
Og de ville elske at arbejde for mig. De ville synes, det var det fedeste, det mest cool at få lov til at arbejde i netop min it-afdeling, for her var vi fremme i skoen og oppe på beatet.
Her ville vi have de frækkeste projekter og de største budgetter, og begge dele ville bare vokse og vokse år for år.
Og vi ville levere varen, og når nogen klagede, ville vi høfligt spørge, om de havde fået læst deres serviceaftale.
“Guldservice leverer vi gerne til guld-pris”, ville vi sige og smile et afvæbnende smil.
Og de ville give os ret – naturligvis ville de give os ret.
Og folk ville komme og gå.
Leverandører med store armbevægelser, konsulenter med masser af overheads, nyuddannede kandidater på jagt efter det første job.
Og erfarne rotter, der bare vidste, at det her var stedet.
Jeg skulle have været it-chef. Åh – jeg skulle have været it-chef. It-chefernes greatest hits. The CIO to end all CIO’s.
Benhård forretningsmand
Samtidig med, at jeg var nørdernes førstemand – teknologernes teknolog, ville jeg også være en benhård forretningsmand, den administrerende direktørs fortrolige.
Jeg ville være med, når strategien skulle udstikkes.
Jeg ville sidde med ved bordet.
Analyserne ville være iskolde, anbefalingerne præcise.
Jeg ville sætte de andre direktører på plads med uomgængelige argumenter, ingen plads til særsynspunkter.
“Det her handler ikke om os, men om vores virksomhed”
Og jeg ville fortælle, hvordan fremtiden blev.
Jeg ville komme med forslag, som, alle andre ønskede,var deres egne.
Jeg ville vise, hvordan nye projekter kunne ændre virksomheden, i enkelte tilfælde måske endda hele verden.
Og de andre ville ende med at rejse sig og klappe som i en shampooreklame, jeg engang så.
Og de ville prise sig lykkelige over, at de havde fået netop mig som it-chef.
Frygt og respekt. Yeah
Helt modsat ville det være for leverandørerne.
De ville frygte og respektere mig. Sælgere ville sove dårligt hele natten, før de havde et møde med mig.
De ville vide, at her blev der ikke givet ved dørene.
At vi var velforberedte og benhårde og altid fik den laveste pris.
Og deres direktører ville sende mig julekort og vin, som jeg ville dele ud mellem mine medarbejdere.
Og jeg ville smile overbærende, når de talte om “partnerskab” og sige, at jeg havde en partner derhjemme, men ellers tak for tilbuddet
Jeg skulle have været it-chef. Åh – jeg skulle have været it-chef.
It chefernes greatest hits. The CIO to end all CIO’s.
Henrik Zangenberg, direktør, Gartner.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
