Langt hurtigere
De nyeste lommecomputere med styresystem fra Microsoft er udstyret med en 400 MHz Intel PXA250 XScale-processor. Dermed burde de have en betydelig bedre ydelse end de afgående modeller, hvor de hurtigste rummer en 206 MHz StrongARM SA-1110 processor, ligeledes fra Intel.
Nu er ydelse imidlertid ikke kun et spørgsmål om megahertz, og derfor skal der målinger til, hvis man vil have et overblik over, hvor hurtigt en Pocket PC kan rende. Vi har sammenlignet en Compaq iPaq H3630, der har en 206 MHz StrongARM, med den Fujitsu Siemens Pocket Loox 600, som vi anmeldte for nylig, og som er udstyret med en 400 MHz XScale.
Vi har brugt testprogrammet GAPI Benchmark til at få et mål for ydelsen, og styresystemet var Microsofts Pocket PC 2002 på begge lommecomputere. Vi testede ydelse ved heltalsberegninger og beregninger med kommatal, og vi fik et mål for, hvor mange gange i sekundet skærm billedet kan opdateres.
| Test/Processor | 206 MHz StrongARM SA-1110 | 400 MHz XScale PXA250 | Forskel |
| Heltalsberegninger | 33,5 | 61,7 | 84 % |
| Kommatalberegninger | 0,554 | 0,799 | 44 % |
| Display | 71,9 fps | 210,2 fps | 192 % |
Som det fremgår af skemaet, var resultatet ubetinget til XScales fordel. Den overlegne ydelse i display-testen skyldes dog ikke kun en hurtig processor, men mindst lige så meget en hurtigere grafikchip. Det er selvfølgelig ikke kun processoren, der afgør den samlede ydelse fra en computer.
Som vi tidligere har beskrevet, er det muligt at overclocke en StrongARM-processor, så den kommer op på 236 MHz. Resultaterne fra iPaq bliver næsten 15 procent højere, når man overclocker, men der er altså stadig langt op til en lommecomputer med XScale.
Dertil kommer, at det nok skulle være muligt at overclocke en XScale-processor. Ved en demonstration af teknologien lykkedes det Intel at skrue XScale op på en gigahertz, så potentialet er der i hvert fald - på bekostning af strømforbruget, selvfølgelig.
Ikke optimeret
Man skal dog tage resultatet med et gran salt. Der er nemlig tale om såkaldte syntetiske benchmarks, hvor det ikke er ydelsen ved "rigtige" applikationer, der testes, men nærmere den rå processorydelse.
Adgangen til hukommelsen er faktisk lidt langsommere på de nye Pocket PC. StrongARM SA-1110 på 206 MHz har en busfrekvens på det halve, altså 103 MHz, mens bussen på XScale har en frekvens på 100 MHz.
Det betyder, at XScale ikke nødvendigvis er meget hurtigere end StrongARM i applikationer, hvor der hele tiden skal bruges nye data fra hukommelsen.
Dertil kommer, at resultaterne sagtens kunne være endnu bedre på Pocket Loox. Hvis man virkelig skal have noget ud af en Pocket PC med XScale processor, skal styresystemet og applikationer nemlig være optimeret til netop denne processor.
Både StrongARM SA-1110 og XScale PXA250 er baseret på en ARM-kerne, men hvor førstnævnte er bygget op omkring ARM v4-arkitekturen, er XScale nået til næste generation, ARM v5, dog med fuld bagudkompatibilitet. Microsofts Pocket PC 2002 er optimeret til ARM v4, og derfor udnyttes XScale-processoren ikke fuldt ud.
På sin vis er det fornuftigt nok, at Microsoft ikke optimerer koden til XScale. I så fald ville styresystemet nemlig ikke køre på andre platforme, og andre producenter af ARM-processorer ville være udelukket fra Pocket PC-markedet.
En løsning kunne være, at Microsoft udgav forskellige versioner af styresystemet, men det vil firmaet helst undgå, belært af erfaringerne. Tidligere har Microsoft nemlig udviklet til flere forskellige processor-typer i lommecomputere, men det blev uoverskueligt for både Microsoft og andre software-udviklere.
Hvis XScale går hen og bliver de facto standard i lommecomputere, vil Microsoft utvivlsomt genoverveje sin software-politik. Så er der åbnet op for et styresystem, der er udviklet specielt til XScale, og så vil ydelsen gå i vejret.
