Statsministeren lancerede for ikke så længe siden et forslag om at belønne offentlige ledere “kontant”, hvis de medvirker konstruktivt og positivt til at forny og udvikle den offentlige sektor.
Det var statsministerens første forslag, som søger at øge effektiviteten, dynamikken og innovationsevnen i den offentlige sektor.
Det blev også et udskældt forslag.
Det er en skam, for der er god grund til konstruktivt at bidrage positivt til den kvalitetsreform for den offentlige sektor, som regeringen arbejder med i øjeblikket.
Bedste ydelser så billigt som muligt
I Danmark handler ledelse i det offentlige og det private i princippet om det samme; nemlig at producere de bedste ydelser for de lavest mulige omkostninger.
Vilkårene for ledelse i det offentlige og det private er imidlertid forskellige.
Det offentlige skal ikke sælge sine ydelser med størst mulig fortjeneste.
Det offentlige skal ideelt set tilbyde ensartede, lovbestemte ydelser af høj kvalitet til de borgere, som har behov for de konkrete ydelser.
I forhold til innovation er topledelsens aktive involvering og engagement i innovationskulturen en afgørende forudsætning for succes.
Topledelsens opgave er at motivere og skabe rum for udvikling af nye ideer.
Behovet for eksperimenter og risikovillighed skal balanceres over for ønsker om tryghed, stabilitet og nul-fejl.
Målbare mål
En anden vigtig forudsætning for succes er at opstille målbare mål for innovationsaktiviteterne.
Det giver mulighed for konsekvent at følge op og måle resultater og effekter.
Succeserne kan fejres, og fiaskoerne kan begraves.
Systematiske målinger ansporer til effektivt at nå mål og understøtter videreudvikling og fremsættelse af nye initiativer.
Endelig er inddragelse af brugerne af den offentlige service vigtig i processen, fra en idé opstår, til den bliver til virkelighed. Borgernes behov beskrives af medierne, interesseorganisationer, faglige eksperter og politikere.
Det betyder, at ledelse i det offentlige ikke har et objektivt succeskriterium som eksempelvis fortjeneste at forholde sig til.
Ledelse i det offentlige skal leve op til en række, hvor effektivitet blot er et af dem.
Naturlige incitamenter
I den private sektor skaber markedspresset naturlige incitamenter til innovation, og udviklingen af nye produkter sker for at optimere virksomhedens indtjening.
Disse incitamenter findes ikke i samme grad i den offentlige sektor, hvor mål og rammer for produktionen er politisk bestemte og skal begrundes i samfundsmæssige hensyn.
Udfordringen ligger i at skabe bedre betingelser for innovation.
Det handler blandt andet om finansiering, om håndtering af fejl og risici og om loyalitet over for langstrakte innovationsprocesser.
Finansiering betyder, at der skal afsættes tid og ressourcer til at udvikle, designe, teste og evaluere. Det er der ofte ikke plads til i mange driftsprægede offentlige organisationer.
Håndteringen af fejl og mangler vil banalt sige, at man lærer af sine fejl.
Voksende angst for fejl
Men den politiske kultur i dag er præget af en voksende angst for fejl og en stigende tilbøjelighed til en politisk placering af skylden for fejl.
Men der skal være plads til at fejle.
En mere innovativ offentlig sektor kræver forståelse for nødvendighed, mulighed, ønskværdighed og troværdighed – både i forhold til ledelsen og i forhold til de ansatte.
De offentlige ledere skal udstikke rammerne for at søge ny viden.
Der skal være plads til eksperimenter inden for rimelighedens grænser. Opgaven går ud på at identificere de områder, hvor der er “plads til at fejle”.
Endeligt bliver vi nødt til at anerkende, at innovationsforløb ofte kræver et langt træk over en årrække, før de kan realiseres. Det kræver loyalitet og en tålmodighed, som tit vil strække sig ud over en valgperiode eller en åremålsansættelse.
Lars Goldschmidt er administrerende direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
