Op igennem 1990’erne besøgte jeg jævnligt Sonofon og dens Oracle-installation i Aalborg.
De havde et godt team af databasefolk og andre i en gruppe, der brændte for Sonofon og holdt alle boldene i luften døgnet rundt.
En dag fik gruppen at vide, at de nu skulle brænde for WM-data, for de var blevet solgt.
De tog det med nordjysk og stoisk ro og kunne endda sådan ligesom godt forstå ledelsens beslutning ...
Så var det DM-data
Et halvt år efter fik de at vide, at de nu skulle brænde for DM-data, thi WM-data havde solgt dem videre.
WM-data ville heller ikke have kontor i Aalborg mere. De tog det stille og roligt, men begyndte at søge væk.
Så købte IBM DMdata.
Så måtte de brænde for dem.
Kort efter fik de at vide, at de skulle arbejde fra Århus, idet Aalborg-kontoret skulle lukkes.
Det blev vanskeligere og vanskeligere for Sonofon at have styr på deres it-systemer, og nu er det hele efterhånden flyttet til Norge.
Brænd, for hulen
Tiderne skifter, intet er sikkert, folk skal være fleksible, og alt det der. Som direktør i en konsulentbiks er jeg ikke blind for disse realiteter.
Men når folk ikke mere får lov at brænde for noget, så sker der IKKE ting og sager.
Det er spændende som leder at sidde sammen med andre ledere i whiteboard-seancer, hvor man flytter rundt på firkanter, cirkler og streger (læs: medarbejdere, afdelinger og ansvar).
Alle synes, det ser fantastisk ud, og så går man ud af mødelokalet og lige ind i virkeligheden, hvor man skal se, hvordan det går med eksperimentet.
Indtil det er tid til næste eksperiment for at rette op på nyopståede uhensigtsmæssigheder og adressere en ny virkelighed.
Fantastisk omstilling
Den utrolige omstilling, vi har foretaget i vores økonomi i de sidste 10-20 år under forskellige, men meget ens, regeringer, er helt unik i verdensøkonomien.
Men omstilling er ikke et carte blanche til at sjakre med sjæle på den måde, vi ser i de store koncerner (udenlandsk ejede eller ej). Det er direkte åndssvagt.
Fjernhed bringer ikke mennesker tættere på hinanden.
Eksempel: En dansk biks har outsourcet til en stor biks. Nu foregår det på denne måde:
1. Biksen opdager et problem. (Pro-aktiv overvågning findes ikke. Det er en selvmodsigelse).
2. Biksen ringer til internationalt call-center hos outsourcing-biksen.
3. Outsourcing-biksen laver en “sag” ud af det og sender den til den danske afdeling.
4. Dansk medarbejder hos outsourcing-biksen ordner problemet.
5. Det er totalt forbudt og umuligt for den danske kunde og den danske outsourcing-slave at tale eller maile sammen. Det går angiveligt ud over effektiviteten.
En dag kommer vi videre
En dag vil biksen nok anskaffe en mand, der kan lave alle disse småting med det samme og uden problemer.
Den vil opdage, at de sparer tid og penge – og får nye muligheder, når den springer over alle koordinatorerne, systemerne, køerne og møderne mellem parterne.
Og alle vil synes, det er sjovere, når de er tættere på hinanden. Menneske til Menneske.
PS: Reklame: Nogle af de gode, gamle Sonofon-gutter er nu ansat hos mig. Vi har åbnet kontor i Aalborg. Hvor svært kan det være?
Mogens Nørgaard, administrerende direktør for Miracle.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
