Mit yndlings-syrehoved er Bruce Sterling.
Han startede som science fiction-forfatter, men han er blevet indhentet af udviklingen. I dag skriver han om design i nutiden og i den umiddelbart forestående fremtid.
Bruce Sterling har på det seneste gjort en del ud af at beskrive det, han – med et selv-opfundet ord – kalder “spimes”.
Ordet er ligemeget, men princippet bag er ganske dækkende for, hvordan en meget stor del af alle fabrikerede genstande fremover vil fungere.
Hans pointe er, at objekter bliver uadskillelige fra deres digitale data.
Alt begynder med digital beskrivelse
Alt, hvad vi producerer, vil begynde sin eksistens som en digital beskrivelse, designet på en computer – muligvis assisteret af et arsenal af simulationer, genetiske algoritmer og andre beregningsværktøjer, der kan gøre genstanden bedre, inden det bliver til et produkt i den fysiske verden.
Slutbrugeren vil ofte være involveret allerede på det tidspunkt.
Allerede i dag giver mange selskaber mulighed for, at brugeren kan skræddersy et produkt.
For eksempel kan man på nikeid.com designe en personlig løbesko.
Med tiden kan man udmærket forestille sig, at det bliver almindeligt med 3D-printere i hjemmene eller den nærmeste 7eleven, der kan “printe” genstande ud.
Den form for produktudvikling direkte på skrivebordene vil radikalt ændre fabrikanters rolle.
“Producenten” skal ikke engang levere færdige designs, men snarere værktøjer, som brugerne kan bruge til at færdiggøre netop de objekter, de selv ønsker.
Data udvides gradvist
Senere, når produktet tages i brug, vil dets data gradvist blive udvidet med en detaljeret historik over alt, hvad det udsættes for, foruden alle de informationer som sælgere, brugere, lovgivere og andremåtte finde på at knytte til det – lige fra reklamer, advarsler og brugsanvisninger til instrukser om, hvordan du til sidst kan skille produktet ad og genbruge det.
Som stort set enhver genstand vil produktet være forsynet med en vis computer- og kommunikationskraft.
Der skubbes hårdt på for, at alle varer skal mærkes med RFID-tags. Dermed vil man kunne identificere og knytte informationer til hver eneste individuelle vare.
Det kan såmænd få sit eget website. Med den kommende internet protokol IPv6 får vi et rum af internetadresser, der er stort nok til at give ethvert objekt, der fremstilles i de kommende århundreder, en individuel internetadresse.
Med tilstrækkeligt mange taggede objekter og en tilsvarende udbygget ifrastruktur af taglæsere vil vores objekter i princippet være lige så sporbare og dokumenterede som vores mobiltelefoner i dag.
Kan spores hele tiden
De kan spores automatisk hele tiden, og dermed bliver de søgbare. Vi vil kunne google den handske, vi har tabt.
Skridtet opefter i intelligens er objekter med sensorer. De behøver ikke at være synderligt avancerede.
Det kan være oplysninger om fugt, temperatur eller geografisk position. Det vigtige er, at der er mange af dem, og at de kan tale sammen.
Vores objekter vil kommunikere med hinanden, og typisk vil en væsentlig del af deres funktionalitet netop komme til udtryk i samspillet med alle de andre intelligente og sansende dimser.
Og dermed er vi tilbage ved Bruce Sterlings pointe om “spimes”.
Det virtuelle og det fysiske bliver to sider af den samme genstand, og det giver ikke mening at forstå en genstand uden at tage begge dimensioner i betragtning. Forskellen mellem online og offline er væk.
Det er dén verden, vi skal navigere i med vores endnu forbløffende gammeldags biologiske kroppe.
Peter Hesseldahl, journalist og videnskabsformidler ved Danfoss Universe.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
