Vær på fornavn med din målgruppe

Klumme: En måde at visualisere sin målgruppe på er at skabe fiktive personer, der kan fungere som arketyper for kunderne.

Artikel top billede

Vær meget fokuseret på din målgruppe. Hav en klar ide om, hvem den er, og hvad den laver.

Kun på den måde kan du købe de rigtige varer, skrive de rigtige tekster, bruge de rigtige billeder med mere.

En god visuel måde at gøre det på er at opbygge nogle fiktive personer også kaldet personaer eller arketyper.

Arketypen er en visuel repræsentant for din målgruppe, og den hjælper dig med at holde fokus.

Byggede en arketype

I Jubii arbejdede vi med en hovedmålgruppe, der hed piger i alderen 25-35 år. De var veluddannede, med interesse for online-shopping, dyrt tøj med mere.

Vi byggede så en arketype, der hed Nicole 29.

Hun var 29 år gammel, hun var single, havde et godt job, var fysisk aktiv, og hun elskede at shoppe og gå på cafe.

Vi lavede et “mood map” som bestod af varemærker og produkter, hun kunne lide, for eksempel Apple iPod, Starbuck Coffee, Diesel Jeans, Sony-Ericsson, Audi TT og beskrev hende så godt, vi kunne.

Vi gik så langt, at vi også lavede små film om hende, og de blev sendt ud til alle medarbejdere, så alle var helt enige om, hvem vi arbejdede for.

Kan hun lide den?

Hver gang vi skulle skrive en tekst, vælge et billede, indrykke en annonce eller opbygge en ny tjeneste, så lavede vi Nicole 29-testen.

Vil Nicole 29 kunne lide det?

Hvis ikke, blev det ikke til noget.

På den måde fik vi ensrettet alt, og alle medarbejderes tanker gik i samme retning.

Dertil var det nemt at sætte eksterne partnere ind i vores tankegang, da vi blot kunne sende dem Nicoles karakteristika.

Hun bruger mange penge

Grunden til, at hun blev valgt, var, at hun bruger mange penge online, og der ikke var mange konkurrenter, der målrettede deres tjenester efter hende.

Det gav os en god chance for at komme til at “eje” det segment og samtidig profitere godt på det.

Dertil konfliktede hun ikke så kraftigt med de andre besøgende, vi i forvejen havde.

Det betød, at de tjenester, vi byggede til hende, også kunne bruges af mange andre, der ikke lignede hende på en prik.

Vi kunne naturligvis ikke kun leve af “Nicole 29’ere”, så det var vigtigt for os ikke at frastøde for mange brugere.

Når man markedsfører sig mod en pige på 29, så rammer man for eksempel også alle de unge piger, der gerne vil være voksne, og alle de kvinder, der gerne vil være 29 år igen, og det er jo ikke så få.

En tegning er en god ide

Så når du har fundet din målgruppe, så lav din arketype. Få lavet en tegning af personen og hæng den op på væggen og lav et Mood Map.

Det gør du ved at klippe billeder af produkter og så videre ud af blade og klistre dem på et stykke karton.

Når det arbejde er færdigt, så lav syretesten hver gang, der skal tages en beslutning.

Husk til sidst, at der praktisk talt aldrig er noget, der er neutralt.

Enten er det noget, der er med til at få piger på 29 til at købe dine ting, eller også vil det frastøde dem, så hav en mening om alt.

Martin Thorborg er direktør for Spamfighter og forfatter af bogen e-pusher.dk om effektiv e-handel.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Computerworld

    Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

    Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

    Ronni Randrup

    Netip A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

    Jeppe Lindberg

    Norriq Danmark A/S