Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Et af de seneste skud på stammen, kommer fra Asustek, der vil fremstille en super billig elev-computer med navnet EeePC.

Masser af super-billige pc'er venter i kulissen

OLPC-projektet trækker et kølvand af discount-computere efter sig. En række af de helt store firmaer er allerede klar med super-billige bærbare computere.

Om Negropontes 100-dollar computer bliver en succes i den tredje verden er endnu uvist, men det meget omtalte projekts hensigt om at skabe en god, solid og billig computer ser ud til at få indflydelse på resten af branchen.

Da One Labtop Per Child-projektet (OLPC) blev søsat, var der kritiske røster fra mange hardware- og software-producnter, som erklærede målet om at skabe en komplet pc til 100 dollar for fuldstændig urealistisk.

Nu ser verden dog helt anderledes ud.

Alle vil være med på vognen, og flere af de store pc-producenter øjner et lukrativt marked for de billige computere.

"OLPC-projektet har bevist, at det kan lade sig gøre, at producere en meget billig computer," siger Anders Elbak, analytiker i analysehuset IDC Nordic.

Flash og Linux

XO, som den lille børnecomputer er blevet døbt, er nemlig ved at være en realitet, og de billige pc’er spreder sig nu til mange forskellige producenter.

Dell har en, Intel har en, Lenovo har en, Asustek har en og Medison siger, at selskabet har en.

Alle disker de op med meget billige computere, der kan tage hånd om de basale computeropgaver.

Kendetegnende for dem er, at de kombinerer gammel teknologi og hardware på en ny måde.

Eksempelvis er den traditionelle harddisk ved at blive udfaset til fordel for flash-hukommelse. Skærmene er små, og så er maskinerne udrustet med open source-software.

Det kan på langt sigt være med til at give software med åben kildekode et ordentligt skub ind på markedet.

De basale og prisbillige maskiner henvender sig i øjeblikket til uddannelsessegmentet og kommer næppe til at vinde indpas på vores breddegrader.

"Vi har efterhånden en lang pc-tradition og vil ikke nøjes med en computer, der skal trækkes op med et håndsving og kun har en syv-tommer skærm," siger Anders Elbak.

Håndtryk mellem Intel og AMD

På trods af, at de helt billige modeller ikke spås den store fremtid i Danmark, er der ingen tvivl om, at flere af de store pc-producenter øjner et lukrativt marked for de billige computere, og det vil de ikke gå glip af.

Folkerige nationer som Kina, Indien og Pakistan eller det Afrikanske kontinent byder på enorme kunde potentialer.

Derfor er firmaer som Asustek, der er verdens største producent af bundkort, og Intel, som er verdens største chip-producent, helt fremme i skoene.

Et af de seneste skud på stammen, kommer da også fra Asustek, der vil fremstille en super billig elev-computer med navnet EeePC.

Allerede i april luftede Asustech og Intel planer om et samarbejde, der skulle udmønte sig i en række billige bærbare baseret på Intels Classmate pc-platform.

Den beslutning blev af mange set som en direkte udfordring til børnecomputeren fra Negroponte.

Hård kamp

Der har da også været en hård kamp mellem blandt andet Intel og OLPC-projektets leder, Nicholas Negroponte.

Intel var i begyndelsen af OLPC’s levetid meget skeptiske overfor projektet, men gik efter nogen tid selv i gang med at producere deres ClassmatePC.

Det fik Negroponte til at blive aldeles rasende. I et interview til tv-programmet 60 Minutes på CBS, gik han i direkte konfrontation med Intels strategi.

"Intel forsøger at drive os ud af markedet. Selskabet skulle skamme sig," lød den hårde kritik dengang fra Negroponte.

Negroponte har ved flere andre lejligheder fremført lignende kritik af Intel.

Han mener, at baggrunden for konflikten er den indædte rivalisering mellem chip-producenterne AMD og Intel.

Håndtryk mellem Intel og AMD

I dag er vindene vendt, og de to tidligere konkurrenter har slået pjalterne sammen i en fælles kamp.

Hen over sommeren har Intel nemlig meddelt, til stor overraskelse for mange, at de vil samarbejde med OLPC-projektet. Noget, der kan betegnes som et solidt håndtryk mellem de to ærkerivaler fra AMD og Intel.

Aftalen betyder, at de to firmaer vil arbejde sammen både på teknologi- og læringsfronten, og Intel bliver nu også en del af OLPC-rådet.

På kort sigt vil Intel dermed støtte to forskellige bærbar-programmer, men Intels ClassmatePC, der er platform for mange af de helt billige maskiner, står også til at få en dominerende position på et eventuelt konsummarked.

I fredagens trykte udgave af Computerworld sammenligner vi specifikationer på fire af de nye billige bærbare computere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere