Sådan scorer du medarbejdere i rekrutteringskrisen

Er bonus, fryns og flextid de rigtige metoder til at tiltrække arbejdskraft? Computerworld spørger 10 danske it-firmaer, der trodser trenden og massehyrer midt i rekrutteringskrisen.

Hvor svært kan det være?

Fyld lidt flere penge i lønningsposen, indfør fleksible arbejdstider, skru en bonusordning sammen og sats på fryns som gratis bredbånd, mobiltelefoni, massage og fysioterapi.

Så skal de nye medarbejdere nok komme væltende ind af døren på trods af rekrutteringskrise og 5.000 ubesatte stillinger i den danske it-branche.

Men nej, så enkelt er det desværre ikke. I dag er bonus, fryns og flextid tæt på at være standard i den danske it-branche, og virksomhederne skal være endnu længere fremme i skoene, hvis de vil sikre sig deres del af den eftertragtede it-arbejdskraft.

Disse 10 trodser trenden

Computerworld har talt med 10 it-virksomheder, der trodser trenden og hyrer masser af nye medarbejdere på trods af rekrutteringskrisen.

Klik på virksomheds-navnet for at læse deres løsning.

- Wirtek: Rumænien, dusører og uddannelse.

- Nworks: Nærarbejdspladser og nørderne i centrum.

- Rosenmeier: Lagerrobotter og overskudsdeling.

- Siemens IT vil være Danmarks bedste arbejdsplads.

- Motorola: Internationalt miljø og karrieremuligheder.

- Notabene.net: Opkøb, Google og fremtidsmuligheder.

- HandStep: Frihed under ansvar.

- Lector: Servicebureauer og faglige udfordringer.

- IT Factory: Fryns, socialt ansvar og HR.

- Ventelo: Tilhørsforhold, sjov og nej til fryns.

Ingen formel

Der er ingen entydig succesformel for virksomhederne, der kommer fra alle dele af it-branchen.

Deres rekrutterinstiltag spænder fra alt fra nærarbejdspladser over fryns og dusører til arbejdsgiverbetalt frivilligt arbejde for Børns Vilkår.

Dog går en ting igen.

Det kan godt være, at der kræses om medarbejderne med bonusordninger, flere penge i lønningsposen og alskens kreative former for fryns, men alt det nytter intet, hvis ikke arbejdsgiveren kan tilbyde et spændende job, hvor faglige udfordringer og ikke kedsomhed er i højsædet.

Det skal være sjovt at gå på arbejde, lyder devisen.

Medarbejderne stiller med andre store krav til arbejdsgiveren, og virksomheden skal ikke regne med, at den enkelte medarbejder er beæret over at få en stilling i virksomheden, som han vil passe punktligt fra otte til seksten indtil pensionsalderen.

Tværtimod.

Høj grad af frihed

Mange af virksomhederne med succes på rekrutterings-fronten er kendetegnet ved, at medarbejderne nyder en høj grad af frihed.

Det kommer både til udtryk ved fleksible arbejdstider og flexlønsordninger, men i endnu højere grad ved at medarbejderne selv definerer indholdet i deres job.

De 10 virksomheders indsats på rekrutteringsfronten falder langt hen ad vejen fint i tråd med resultaterne i dette års IT-Vækstbarometer fra revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte.

Revisorerne har hen over sommeren spurgt 300 topchefer i den danske it-branche om, hvordan de håndterer rekrutteringskrisen.

Konklusionen er klar: Incitamentsordninger og alskens former for fryns er ved at være hverdagskost i it-branchen.

Man skal gøre sig smuk

”Vi oplever en kraftig efterspørgsel på rådgivning inden for incitamentsordninger i bred forstand. Det kan være alt fra medarbejderobligationer over fitness til bredbånd og frit togkort. Alt sammen designet med det ene formål at gøre sig smuk over for de attraktive medarbejdere,” siger Kim Gerner, partner og leder af Deloittes division for teknologi, medie- og televirksomheder.

Han fremhæver flexlønsordninger, som et af de områder, hvor efterspørgslen allerede er stor.

”En flexlønsordning er kendetegnet ved, at virksomheden giver medarbejderne hele eller dele af den skattemæssige besparelse, der er ved at konvertere en del af lønnen til personalegoder,” siger Kim Gerner.

Flexløn kan derved indgå som en del af en bruttolønsstigning, der slår stærkere igennem hos medarbejderen, fordi der spares skat.

Slet ingen fryns

At it-virksomhederne anstrenger sig hårdt for at gøre sig lækre over for de ombejlede medarbejdere vidner følgende tal om: Hver fjerde virksomhed tilbyder aktieoptioner og en lang række andre former for fryns.

Blot 14 procent af virksomhederne tilbyder slet ingen former for fryns.

”Bonusordninger er og bliver nummer et. Det svarer 69 procent af de adspurgte topchefer. Det er vores fornemmelse, at de bredes ud til flere og flere medarbejdere,” siger Kim Gerner.

Derudover fremhæver han igen flexløn, der på trods af sin unge alder er ved at blive endog rigtig populær blandt it-brachens virksomheder. Det findes nu i hver fjerde virksomhed. I de store virksomheder er tallet helt oppe på 37 procent, men selv de små er med 22 procent med på modellen.

Tilfredse virksomheder

Langt størsteparten af virksomhederne er godt tilfredse med incitamentsordningerne, da blot 10 procent af virksomhederne ikke mener, de har fået det ønskede udbytte af dem.

”Lad os håbe, at det fortsætter, efterhånden som konkurrencen om de bedste hoveder tager til,” siger Kim Gerner.

Deloitte har også spurgt virksomhederne, om de vil indføre yderligere incitamentsordninger i de næste par år.

Og det vil de fleste.

Flere end halvdelen af alle it-virksomhederne vil sætte yderligere ind for at tiltrække og fastholde de rigtige medarbejdere.

Udover de traditionelle måder at rekruttere folk, så viser IT-Vækstbarometeret, at nye metoder som eksempelvis brug af dusører til medarbejdere, der skaffer folk til virksomheden, vinder frem.

Dusører bruges i syv procent af virksomhederne. Blandt de store virksomheder med flere end 200 ansatte benytter hele 23 procent af dusører som en måde at rekruttere medarbejdere på.

Derudover er sponsorater også en populær måde at rekruttere folk på, mens medieomtale indgår aktivt i rekrutteringsstrategien hos næsten halvdelen (45 procent) af de store virksomheder.

Sådan gør de bedste

Læs hvordan disse 10 selskaber massehyrer midt i rekrutterings-krisen. Klik på virksomheds-navnet for at læse deres løsning.

- Wirtek: Rumænien, dusører og uddannelse.

- Nworks: Nærarbejdspladser og nørderne i centrum.

- Rosenmeier: Lagerrobotter og overskudsdeling.

- Siemens IT vil være Danmarks bedste arbejdsplads.

- Motorola: Internationalt miljø og karrieremuligheder.

- Notabene.net: Opkøb, Google og fremtidsmuligheder.

- HandStep: Frihed under ansvar.

- Lector: Servicebureauer og faglige udfordringer.

- IT Factory: Fryns, socialt ansvar og HR.

- Ventelo: Tilhørsforhold, sjov og nej til fryns.

Listen er baseret på oplysninger om gennemsnitligt antal medarbejdere i virksomhedernes årsregnskaber fra de seneste to år indsendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Bruttolisten indeholdt 349 it-selskaber. Kun virksomheder med 25 eller flere medarbejdere er taget med.

Læses lige nu

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | København

    Vi glæder os til at løfte sløret for flere detaljer til denne konference. I mellemtiden kan du tilmelde dig og dermed have tidspunktet reserveret i din kalender.

    22 oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Nextway Software A/S

    Product Configuration Specialist

    Midtjylland

    IT-Universitetet i København

    CIO

    Københavnsområdet

    Djurslands Bank

    IT-udvikler

    Midtjylland

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Dan Toft, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med digitalisering med Microsoftplatformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Han er uddannet datamatiker. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365 og SharePoint udvikling. Nyt job

    Dan Toft

    Pinksky ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

    Erik Ebert

    Pentos