Inden for musikkens verden er alting i forandring, og vi bevæger os som forbrugere sjældnere og sjældnere ned i en musikbutik for at købe den sidste nye cd.
Nettet har om noget været med til at ændre vores adfærd i forhold til musikkøb. Selv er jeg nu også hoppet med på vognen og er blevet en flittig indkøber af musik på iTunes, TDC og andre udbydere. At vores indkøbsmønster har ændret sig har også mange virksomheder fået øjnene op for.
Senest har Nokia meldt sig på banen med musikforretningen OVI. Planen er at tage konkurrencen op med Apple og bevæge sig væk fra rollen som mobiltelefonproducent og også inkludere services og software som for eksempel at blive en musikforretning i produktporteføljen.
Detailvirksomheden WalMart, Dansk Supermarked og en alliance imellem MTV, Real Networks og Verizon Wireless har også læst skriften på væggen og kæmper ligeledes om at blive markedsplads for online-musik.
Hilser udviklingen velkommen
Som både forbruger og musiker må man hilse denne udvikling velkommen. I og med at flere og flere seriøse virksomheder bevæger sig ind på musikmarkedet, øges sandsynligheden for, at man reelt også kan få betaling for varer, man leverer, og at man som musikbruger ikke skal “snyde” sig til sin musik.
På trods af denne meget glædelige udvikling er der dog et meget presserende spørgsmål, der melder sig, og det er: Hvem sikrer mangfoldighed inden for musikken i denne globaliserede verden?
Der er i dag cirka 23 millioner tracks i verden, og der kommer stadig flere til. Udfordringen er dog, at der samtidig også er en favorisering af det sikre repertoire og de kendte kunstnere på for eksempel iTunes og andre services.
Ligeledes er der ofte sammenfald med den musik, som de multinationale pladeselskaber udbyder, og disse services. De mindre bands og nationale musikere har det meget svært i denne verden.
Sponsoreret af fans
Dette påvirker naturligvis også mig som forbruger. Hvis man vil have noget musik, der ligger uden for det gængse repertoire, og særligt hvis man ikke har lyst til at ende på alle mulige dubiøse musiksider, hvor går man så hen?
Det er vigtigt, at alle disse nye musikbutikker også i fremtiden varetager mangfoldigheden inden for musikken, således at nye, unge og talentfulde musikere ikke bliver tvunget til at skulle forære deres musik væk gratis, som det eksempelvis er tilfældet på sitet Stellaband.com, hvor bands og musikere bliver sponseret af deres fans.
Det kan virke som en meget tillokkende mulighed for alle nye bands, som kæmper om opmærksomhed og en plads på stjernehimlen. Problemet er bare, at hvis man læser vilkårerne nærmere efter, så er det kun indspilningsrettighederne man får tilbage efter et år – 40 procent af ophavsretten til musikværkerne og teksterne overdrager man for altid, fordi man forpligter sig til at indgå en musikforlagskontrakt.
Så kære Nokia, WallMart og MTV og andre – husk også vækstlaget i jeres musikstrategi. Det er både til glæde for en masse musikere og for mig som forbruger.
Trine Nielsen er markedsdirektør i Koda.
