Farvel kære tv, nu må vores veje skilles. Du har givet mig mange gode stunder gennem tiden. Du har underholdt og informeret mig, siden jeg var barn, og det er med vemod, jeg nu skiller mig af med dig.
Men sagen er, at jeg ikke har brug for dig mere. Du står der i hjørnet og stirrer bedrøvet på mig med dit store, sorte øje, og jeg kan se på dig, at du længes efter at blive tændt og igen sende dit flimrende lys gennem stuen og vise levende billeder fra nær og fjern.
Du var et magisk og forunderligt vindue til verden, men sådan er det ikke længere.
Du var en fantastisk kilde til nyheder, og jeg sad trofast hver dag, når nyhedsudsendelsen begyndte. Men jeg er gradvist holdt op.
Jeg bliver rastløs, når der er nyhedsindslag, som ikke interesserer mig. Jeg ønsker at springe videre til næste indslag, men det kan jeg ikke. Og dine nyheder er ikke længere nyheder.
Jeg har nydt dine serier, og mange af dem var samlingspunkter for familien. Du viser stadig gode serier, men du sender dem ikke, når jeg vil se dem, og jeg husker aldrig at optage dem. Og du har underholdt mig med film, sport og talkshows i mange, mange timer.
Men du tilhører en svunden tid, hvor informationer kun gik en vej, hvor informationsleverandøren, som det hedder, var en stor, magtfuld organisation, der bestemte, hvad jeg skulle vide og hvornår.
Mange mange flere
Nu er der mange flere informationsleverandører.
Nogle af dem er stadig store og magtfulde, men i de senere år er der blomstret et væld af små, eksperimenterende og nytænkende producenter frem, og dem giver du mig ikke adgang til.
Det gør min computer og min telefon.
Jeg vil stadig gerne se alt det, du har vist mig, men jeg vil se det på en anden måde, og jeg vil selv deltage. Det er ikke nok med telefonprogrammer og sms-afstemninger.
Og jeg er ikke nødvendigvis i min stue, når jeg vil se det. Måske venter jeg ved et busstoppested, på en togperron eller i en lufthavn.
Måske sidder jeg på en café. Måske kører jeg i bilen og vil have noget underholdning til børnene på bagsædet. Jeg kan ikke have dig med alle vegne, men min computer og telefon har jeg altid med.
Jeg vil gerne give dig en chance mere, når du bliver digital, men din nye teknologi skal altså byde på mere end forbedret lyd- og billedkvalitet. Du skal byde på mere end mulighed for at vælge kamera under transmissionen af en fodboldkamp.
Du skal ikke give mig det, jeg kan få med computeren og telefonen – det har jeg jo. Du skal genopfinde dig selv og være lige så magisk, som første gang du lyste op i stuen og viste os verden, som vi aldrig havde set den.
Kan du det?
Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet Peytz & Co.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
