Fremtidens it-arbejdsplads er en projektvirkelighed, hvor virksomhederne aktivt skal sørge for at tilbyde nye faglige udfordringer, der kan fastholde medarbejderne, når projekterne rinder ud.
De dygtige medarbejdere har lugtet lunten og bruger allerede den nye dagsorden til at realisere sig selv og deres karrieremuligheder. Værre står det til med virksomhederne.
Ikke alle er villige til at se den nye virkelighed i øjnene, og hvis det ikke snart sker, bliver fårene skilt fra bukkene på den hårde måde.
“Virksomhederne er bagefter på den måde, at ændringen kommer som et pres. De skal vænne sig til det, fordi det strider mod mange menneskers sædvanlige forestilling om en medarbejder og om loyalitet. Det kommer som noget, virksomhederne så at sige bliver slæbt igennem,” siger professor i organisations- og ledelsesteori fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Steen Hildebrandt.
Den hårde måde
Den fremtrædende erhvervsleder Lars Kolind understreger, at især de dygtigste medarbejdere er meget mere motiverede af arbejdsopgaverne end af noget som helst andet.
Det kræver en omstilling i virksomhedernes måde at behandle dem på.
“Problemet er selvfølgelig, at der er mange virksomheder, der endnu ikke har opdaget det. Til det vil jeg egentlig bare sige, at de kommer til at opleve det på den hårde måde. Der sker en helt automatisk udskilning virksomhederne imellem, fordi de har så hårdt brug for medarbejderne,” forklarer han.
I Computerworlds Jobguide, der udkommer sammen med fredagens trykte avis, kan man læse, at virksomhederne mangler fantasi til at tackle de nye udfordringer.
De går på strandhugst hos naboen, fordi de har problemer med at fastholde deres eksisterende medarbejdere.
57,6 procent af medarbejderne i den danske it-verden har fået mindst ét uopfordret jobtilbud inden for det seneste år, mens 29,7 procent aktivt har søgt et nyt job i samme tidsrum.
De nye stjerner
De dygtige medarbejdere er arbejdsmarkedets nye stjerner.
De kender deres værd og udnytter mulighederne til at sikre deres fremtidige markedsværdi.
Tendensen hos it-branchens medarbejdere er ikke længere at sikre sig et livslangt sæde i en stor virksomhed.
I dag handler det mere om at sikre sig livslange kompetencer gennem faglig udvikling. Også selv om det kræver hyppige jobskift.
Det er altså mere selve arbejdsopgavens art, end det er virksomhedernes image, der trækker det tunge læs i rekrutteringen.
Det betyder en ændring af den måde, virksomhederne skal tænke medarbejdere på, og det kræver også et anderledes syn på rekruttering, mener professor Steen Hildebrandt.
“Virksomhedernes overvejelser omkring rekruttering er jo i virkeligheden i støbeskeen i den her situation. Det betyder en ændring af HR-funktionen, men også af selve personalebegrebet. At en medarbejder i dag er noget andet og eksempelvis noget mere kortvarigt, end man har været vant til. Medarbejderen vil også have en anden dagsorden og dermed nogle andre forventninger til virksomheden,” forklarer han.
Henrik Zangenberg, der er managing partner hos Gartner Group i Danmark, er enig, og ifølge ham øger manglen på arbejdskraft presset på virksomhederne for at omstille sig til den nye virkelighed.
En virkelighed, der består af, at nogle medarbejdere er fastansatte, nogle er projektansatte og andre vil være tilknyttet som freelancere i en periode.
“Den type virksomheder, der tror, at de kan gennemføre projekter udelukkende ved egen arbejdskraft og så supplere med konsulentvirksomheder for resten, de vil løbe ind i store problemer. Virksomhederne kan deles op i dem, der er i gang med en ændring af HR-funktionen, og dem der ikke rigtig har set det her komme endnu,” siger han.
Projektvirkelighed
Professor Bøje Larsen fra Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse på CBS mener, at arbejdsopgavens store betydning for rekruttering af medarbejdere også trækker i retning af en mere projektorienteret virkelighed.
Når arbejdsopgaven er løst, skal medarbejderen reelt genansættes til den næste opgave, der gerne skal være mindst lige så udfordrende som den forrige.
“Det, der ikke allerede er omdannet til projekter, det bliver omdannet til projekter. Man arbejder åndeligt set kun i projekter af en vis varighed, og det er nok mere det, man knytter sig til end selve virksomheden. Når projektet så er slut, skal der genetableres en kontakt til medarbejderen både psykologisk, praktisk og økonomisk i et nyt projekt,” lyder det.
Han mener, at medarbejdernes tidsperspektiv er blevet kortere. De skal ophidses hver dag, og det kræver, at de har noget at gå ind for.
”Det er en vældig god formulering, at en medarbejdersamtale ikke længere er en medarbejdersamtale men en genansættelsessamtale,” forklarer han.
Varige ændringer
Lars Kolinds erfaring siger ham, at det er meget vigtigt at fastholde medarbejderne ud over projekterne, så for ham er løsningen ikke at tage konsekvensen af, at folk kommer og går.
“Løsningen er, at finde ud af at gøre dem til partnere i virksomheden, så de hele tiden har lyst til at blive og løse nye, mere krævende opgaver,” lyder hans bud.
Professor Steen Hildebrandt mener ikke, at den ændrede dagsorden skyldes, at der er mangel på arbejdskraft.
Han ser det mere som et udtryk for nogle varige ændringer, der er forårsaget af produktionsprocesserne og de innovative processer i virksomhederne.
Bøje Larsen er af samme overbevisning:
“Folk arbejder i en projektvirkelighed, hvor der er midlertidig fokus på et bestemt område. Du sidder ikke i et job i mange år. Det er en tendens, der er kommet for at blive,” slår han fast.
Læs meget mere om jobmarkedet i fredagens trykte udgave af Computerworld.
