Kvindelige netværksfolk tjener mere end mændene

Lønstatistik: Kvindelige netværksansvarlige/driftsansvarlige tjener mere end deres mandlige kolleger.

Gå til: Så mange har været sygemeldt med stress.

Kun 4,1 procent af jobkategorien netværksansvarlige/driftsansvarlige er kvinder.

Til gengæld tegner de sig for en højere gennemsnitlig månedsløn end mændene.

Selvom lønforskellen er knap, med 34.860 kroner til mændene mod kvindernes 35.107 kroner, er kategorien sammen med it-supportere de to eneste i undersøgelsen, hvor kvinderne får mest i løn.

Kategorien er tilmed den, der har den mest jævne fordeling af gennemsnitslønnen blandt de tre regioner. Københavnerne tjener dog som sædvanlig lidt mere end jyderne.

Tredje laveste månedsløn

Undersøgelsens mindste udsving mellem regioner og køn forhindrer nu ikke kategoriens respondenter i at være svært utilfredse med såvel løn som lønudvikling.

De indtager i begge tilfælde en tredjeplads i utilfredshed.

Den gennemsnitlige månedsløn på 34.866 kroner er da også den tredje laveste, og en gennemsnitlig lønstigning bringer dem ikke op over undersøgelsens lønsnit på 39.236 kroner om måneden.

Flere end 75 procent af de netværksansvarlige/driftsansvarlige har brugt mellem et og fem år på en mellemlang it-mæssig uddannelse.

De 13 procent der har taget en uddannelse, der er længere end fem år bliver også belønnet for det.

De får nemlig næsten 4000 kroner mere end de mellemlange uddannelser og hæver en månedsløn på 37.544 kroner.

Knap halvdelen er blevet kontaktet med et jobtilbud i de seneste 12 måneder, hvilket er en del under gennemsnittet i undersøgelsen på knap 58 procent.

Overarbejde plager ikke de netværksansvarlige/driftsansvarlige.

Kun 4,1 procent har en reel arbejdstid, der overstiger den officielle med mere end 30 procent. Det er undersøgelsens laveste.

Andelen, der er blevet mere stresset i det forgangne år, ligger godt en procent over gennemsnittet med næsten 31 procent.

Til gengæld sniger andelen, der inden for de seneste tre år har været sygemeldt med stress, sig netop under undersøgelsens norm.

Gå til: Så mange har været sygemeldt med stress.

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Open Application (Denmark)

Københavnsområdet

Netcompany A/S

Data Management Consultant

Københavnsområdet

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job