Da jeg i sin tid skulle lære at være farlig soldat i det danske militær, fik vi hele tiden at vide, at det var bedre at såre en fjende end at dræbe ham, fordi en såret lagde beslag på en masse mennesker (10 mand for hver såret, fik man at vide) til evakuering, operation, og så videre.
Dertil kom den herlige, afledte psykologiske effekt, der opstår, når fjenden skal lytte til kammeraterne, der hyler og skriger af smerte.
Derefter lærte vi så at ramme så præcist som muligt mod de kropsformede skydeskiver. Hvordan de to ting hang sammen, har jeg først tænkt over her til morgen i brusebadet.
Sigt efter hovedet
Forklaringen må være , at vore våben var så upræcise, at man kun kunne være sikker på at såre fjenden, hvis man sigtede efter hjertet og hovedet.
Jeg får hele tiden at vide af managementguruer på 19 år, at forretning er krig.
Jeg får også at vide, at enhver organisation kan bringes i krise, hvis man fjerner to-tre nøglemedarbejdere fra dem – men det skal være de rigtige to-tre stykker.
Nuvel. Med de to betragtninger ved jeg nu, hvordan man bringer selv den største konkurrent til fald.
Et eksempel: En af mine venner fortalte følgende historie forleden:
“Projektet X kører lidt skidt. Jeg talte 12-14 managers af forskellig afstøbning i løbet af 2007. Og så er der jo Mortensen. Mortensen prøver virkelig at få lavet systemet færdigt, men han ER den eneste kodekarl, og han skal hele tiden bruge tid på at rapportere til alle de der managers, som så holder møder og rapporterer videre om projektets manglende fremdrift.”
Fjern ham fra ligningen
I de sjældne situationer, hvor Mortensen ikke lægger sig med en langtidssygemelding for at slippe for de uendelige rapporteringer og møder, gælder det derfor om for konkurrenterne at fjerne ham fra ligningen.
Om man så sårer eller dræber samtlige 12-14 managers, hjælper det ikke – tværtimod vil det gøre det muligt for Mortensen at arbejde og dermed blive færdig.
Oversat til militært sprog: Ram krigerne, ikke REMF’erne (Rear Echelon Mother Fucker).
Der er jo en gammel vittighed, som fortælles internt i en stor biks, der lyder sådan her:
“Hvis vi afskaffede samtlige vore kunder, kunne vi nok spare op mod 20 procent af vore medarbejdere.”
Jeg tror, der er noget om det.
En gut fortalte mig, at en teknikertime (udført, reelt arbejde) sagtens kan blive til tæt på 30 timer faktureret til kunden, når alle i Matrix’en har været inde over og bidraget med et ”også jeg!” i sagen.
Kunden vil så senere få forklaret, at alle procedurer og processer er blevet overholdt, og at han har fået fantastisk og helstøbt kvalitetsservice fra en ISO/LEAN/noget-leverandør.
Peter Perregaard sagde engang til en avis, at Matrix’en ser fantastisk ud oppefra, når ledelsen designer den på whiteboarden, men den er meget rodet og forvirrende set nedefra.
Jeg plejer at sige, at når man ikke kan tegne en organisation, har man et problem.
Giv Mortensen’erne et klap næste gang, I går forbi dem.
De drømmer bare om at få lov at arbejde.
Hvis de kunne tale, ville de bede om at få afskaffet Matrix’en og i stedet få en chef.
Mogens Nørgaard er administrerende direktør for Miracle A/S.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger
