Robotter skal afløse hjemmeplejen

Århus Kommune går forrest i et netværk, som skal udbrede brugen af robotter og teknologiske hjælpemidler hos de ældre. Baggrunden er, at de ældre helst vil være selvhjulpne.

Artikel top billede

Kunne du tænke dig at blive hjulpet af en robot, hvis du får brug for støtte, når du bliver gammel?

Ja, lyder svaret fra de ældre som Birgit Mikkelsen, chefkonsulent i Århus Kommunes afdeling for Sundhed og Omsorg, har haft kontakt med i en brugerundersøgelse.

Derfor har kommunen taget initiativ til et netværk, som skal styrke udviklingen af teknologi, der kan gå ind og støtte de ældre og måske ligefrem afløse besøg fra hjemmeplejen.

"Det begyndte med borgere, som i den grad ville være selvhjulpne," siger Birgit Mikkelsen.

Japansk inspiration

En af de opgaver, som måske kunne støttes teknologisk er noget så simpelt som hjælpen til at tage strømper af.

Hver dag bruger hjemmeplejen i Århus sammenlagt 76 timer på at tage strømper af omkring 570 borgere. Men Birgit Mikkelsen peger på, at tidsforbruget ikke er det største problem.

Det er snarere, at 570 borgere skal vente på at få taget deres strømper af. Og det kunne en teknologisk løsning måske afhjælpe i fremtiden.

"Vi vil også gerne flytte grænsen for, hvornår man føler sig handicappet," siger Birgit Mikkelsen.

Chefkonsulenten, som har været en af initiativtagerne til samarbejdet, har besøgt Japan, hvor robotteknologien er langt fremme. Men alligevel er teknologien ikke umiddelbart brugbar.

"Japanerne kan en masse med deres robotter, men det er som om, at man ikke ved, hvad man skal bruge det til. Det forhindrer jo ikke at vi kan lære af dem," konstaterer Birgit Mikkelsen.

Støvsuger start

Mads Gammelmark er chef i den ene af Århus Kommunes hjemmepleje-regioner. Han forklarer, at i første omgang bliver der i kommunen tale om et lille forsøg med støvsugerrobotter.

"I Århus Kommune vil vi gå ud og afprøve nogle automatiske støvsugere hos borgerne. Vi begynder med 20 borgere, og jeg regner med, at det bliver et tilbud til borgerne senere," siger Mads Gammelmark.

På længere sigt er det meningen, at kommuner fra hele landet og virksomheder og forskere skal involveres i arbejdet i CareNet.

Samarbejdet rummer allerede Teknologisk Instituts Center for Robotteknologi, RoboCluster, Hjælpemiddelinstituttet og Dansk Rehab Gruppe.

Annonce

Riskpoint A/S (Riskpoint Solutions Limited)

Senior Developer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Nordjylland

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S