VMware træder vande i europæisk charme-offensiv

Reportage fra Cannes, Frankrig: Virtualiserings-kongen VMware åbnede sit VMworld Europe 2008 med en hyldest til sig selv og selskabets partnere. De danske tilhørere var ikke imponerede.

Artikel top billede

Cannes: For første gang afholder virtualiserings-giganten VMware i år sin VMworld-konference i Europa, hvor selskabet har over 4.000 partnere.

Men bedømt ud fra åbningstalen er den europæiske invasion i Cannes dog mere en høflig hilsen omkring partnerskabet med de største hardware-leverandører end en storstilet offensiv med massive produktlanceringer og strategi-udmeldinger.

I det legendariske festival-palæ– og kongrescenter Palais des Festivals et des Congrès ved strandpromenaden i Cannes trådte VMware-direktør Diane Greene frem foran et par tusinde konference-deltagere og hyldede de opnåede resultater med virtualisering i datacentre, desktop-virtualiseing og partnerskabet med de store hardware-leverandører.

Uundgåeligt om fire år

"Med virtualisering er vi ved at transformere datacentre i hele verden," proklamerede Diane Greene blandt andet i sin åbningstale.

Og hun har ifølge analysehuset Gartner ret, da selskabets analytikere peger på, at virtualiserings-teknologien trods sin nuværende mainstream-status vil være den største trend inden for it-infrastruktur i 2012.

Gartner forudser også, at alle nye pc'er i 2010 – om 22 måneder – vil have indbygget virtuelle maskiner.

Det udsagn glæder naturligvis Diane Greene, selv om hun kalder det en "aggressiv melding."

"Muligheden for virtualiserede pc'er direkte fra hylderne er dog en reel mulighed inden for ganske kort tid," lyder hendes vurdering.

Virtualisering som SaaS

De 4.500 teknikere, it-chefer, sponsorer og systemkonsulenter, der deltager på VMworld Europe-konferencen fik i åbningstalen også genfortalt VMwares store nyhed fra sidste års VMworld i San Francisco om...fortsættes

... hypervisoren i ESX 3i serveren implementeret direkte i hardwaren fra nogen af de største hardware-leverandører som HP, IBM og Dell.

Diane Greene kunne dog med glæde i stemmen fortælle, at de sidste leverandører vil være klar til at sælge ESX 3i-servere inden for 60 dage.

Blandt andre Dell vil understøtte 3i på selskabets tre mest populære servere herunder Poweredge 2950 III, hvor kunderne kan købe virtualiserings-softwaren som en service over nettet.

Den virtuelle sky

På det visionære plan forudser VMware, at cloud-virtualisering bliver den næste store trend.

Med blandt andet en case-historie fra BT (British Telecom) blev visionen løftet næsten helt op over skyerne.

"Vi arbejder med et kompleks datacenter, hvor vi binder alle vores datacentre virtuelt sammen for at give kunden en konstant service. Jeg vil ikke sige, at vi har et virtuel cloud datacenter endnu, men vi er på vej," sagde Stefan Van Overfeldt fra BT.

Han påpegede samtidigt, at implementeringen af virtuelle miljøer fra blandt andre VMware, Microsoft og CA har sparet BT enorme summer på eksempelvis hardware, mandetimer og samtidigt givet selskabet større fleksibilitet med hensyn til eksempelvis disaster recovery.

"Virtualiseringen af nærmest forudsætningen for en service-orienteret infrastruktur," lød det fra Stefan Van Overfeldt.

Uimponerede danskere

De danskere, som Computerworld mødte efter åbningstalen, var ikke særligt imponerede over nyhedsværdien hos VMware.

"Den slags taler er jo typisk meget styret af markedsføring, hvor VMware understreger sin dominerende position i markedet," mener it-arkitekt Kim Kaae fra Avanade.

Den vurdering giver Windows-server specialist Allan Christiansen fra Accenture ham ret i.

"Generelt var det meget overordnede budskaber uden de helt store nyheder," lyder Allan Christiansens vurdering.

De glæder sig dog begge meget til, at VMware- stifter og selskabets teknisk direktør, Mendel Rosenblum, i morgen indtager scenen med sin "store tekniske viden" og "visionære udsyn."

Læs mere om VMworld Europe 2008 i de næste par dage på Computerworld.dk

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Guardsix har pr. 1. maj 2026 ansat Louise Sara Baunsgaard som Global Marketing & Communications Director. Hun skal især beskæftige sig med at positionere virksomheden som et europæisk alternativ i en tid, hvor cybersikkerhed i høj grad handler om geopolitik. Hun kommer fra en stilling som Co-Founder og CMO hos Get BOB. Hun er uddannet Ba.ling.merc fra CBS og har desuden en Mini MBA i marketing. Hun har tidligere beskæftiget sig med marketing og kommunikation i ledende nordiske roller hos bl.a. Meta og Nets. Nyt job
    Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

    Jakob Dirksen

    GlobalConnect

    Renewtech ApS har pr. 1. april 2026 ansat Boris Sudar som Senior IT Specialist. Han skal især beskæftige sig med at sikre, at Renewtech cloudbaseret infrastruktur fortsætter på sit højeste niveau, mens han også skal drive system udvikling. Han kommer fra en stilling som Senior IT Specialist hos Eurowind Energy. Han har tidligere beskæftiget sig med Microsoft 365, Intune og sikker endepunktsstyring for hybrid og cloudbaseret infrastrukturer. Nyt job

    Boris Sudar

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 1. marts 2026 ansat Theo Lyngaa Hansen som Consultant. Han kommer fra en stilling som Data Manager hos IDA. Han er uddannet i Business Administration & Data Science. Nyt job