Farcen om de hemmelige jobkarteller lader ikke til at have en ende.
På trods af gentagne løfter om forbyde de hemmelige jobkarteller, hvor arbejdsgivere aftaler ikke at ansætte hinandens ansatte, viser det sig nu, at aftalerne skal gælde mindst fem år ud i fremtiden.
I et internt notat, som Computerworld er kommet i besiddelse af, til arbejdsmarkedsudvalget fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremgår det nemlig, at grundloven kan tolkes således, at det at forbyde hemmelige aftaler, der er indgået inden loven træder i kraft, vil være "ekspropriation".
Derfor skal det varsles fem år i forvejen.
Meget lang overgang
"Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg selv synes, at det virker som en meget lang overgangsperiode," skriver ministeren i notatet.
Han vil derfor nu bede Justitsministeriet redegøre nærmere for dets vurdering.
Dermed lader det til at have meget lange udsigter, at komme de hemmelige aftaler, der er særligt udbredt i it-branchen, til livs.
Forslag i modvind
Det lidt pudsige i sagen er, at notatet med tolkningen af grundloven kommer efter, at det anerkendte advokatfirma Kromann Reumert har udtalt, at lovforslaget næppe vil begrænse udbredelsen af de hemmelige jobkarteller.
Lovforslaget vil ifølge advokatfirmaet heller ikke sikre for eksempel it-ansatte en kompensation.
Tidligere har også Advokatrådet været ude og kritisere lovforslaget, som værende "retsikkerhedsmæssig uforsvarlig og uklar".
DF trak tidligere lovforslag
Ikke desto mindre fremgår det af regeringsgrundlaget, at regeringen vil jobkartellerne til livs.
På samme måde har regeringens støtteparti Dansk Folkeparti klart tilkendegivet, at det først og fremmest...fortsættes
... vil have de hemmelige jobkartel-aftaler forbudt.
Sidste gang Claus Hjort Frederiksen fremsatte et lovforslag, der skulle forbyde jobkarteller, var han øjensynligt tæt på at bryde grundloven.
Dengang skulle alle hemmelige jobkarteller nemlig forbydes efter to måneder.
Lovforslaget blev dog trukket tilbage efter massiv kritik fra fagforeninger.
Dansk Folkeparti bad simpelthen ministeren om at trække lovforslaget tilbage.
Ikke tralvt
Sagen om de hemmelige jobakarteller er ikke præget af travlhed.
Sagen har kørt helt tilbage fra 2004, hvor Claus Hjort Frederiksen første gang blev gjort opmærksom på problemet.
Dengang mente han dog ikke, at omfanget var så stort.
Da WM Data i en retssag senere erkendte at have 300 aftaler med kunder og leverandører, mente ministeren at han vil afvente udfaldet af ankesagen i Højesteret.
Der blev dog indgået forlig, så ministeren faldt tilbage i retorikken om, at der ikke var overblik over hvor mange hemmelige aftaler, der egentlig findes.
Efter blandt andet Computerworld kunne afsløre hemmelige aftaler i stribevis i it-branchen, kom ministeren på andre tanker og ville nedsætte et udvalg, der skulle kulegrave omfanget.
Udvalget fandt imidlertid ikke at omfanget var særlig stort.
Det havde imidlertid glemt af spørge Skat, Undervisningsministeriet og Kulturministeriet, der alle var blevet afsløret i selv at have indgået hemmelige aftaler.
Da Statsministeriet og beskætigelsesministerens eget ministerium blev afsløret i at have indgået aftaler, besluttede Claus Hjort Frederiksen at fremsætte et lovforslag.
Det blev altså i første omgang trukket tilbage og nu lader det til at dette lovforslag først vil forbyde de hemmelige aftaler om fem år.
I 2013 vil it-ansatte altså være sikret ikke at være omfattet af den hemmelige aftale, der hæmmer deres mobilitet på arbejdsmarkedet.
Det er godt ni år efter, at Claus Hjort Frederiksen altså første gang blev gjort opmærksom på aftalerne i 2004.
