Senest var det jordskælvet i Kina, som blev rapporteret på nettet ved første rystelse, længe inden CNN eller andre var fremme på stedet. Den kinesiske videotjeneste video.qq.com og fototjenesten yupoo.com havde hurtigt billeder og videoer fra jordskælvsramte områder, men Twitter var vist den første, der sendte rapporter til Vesten, og så gik det ellers hurtigt.
Der er ingen tvivl om, at de nye tjenester kombineret med mobiltelefoner, der kan tage billeder og video, er i fuld gang med at ændre måden, nyheder bliver rapporteret på.
De er formodentlig også en del af forklaringen på, at de kinesiske myndigheder har været usædvanlig åbne og meddelsomme. Hele verden kunne følge med, så det var vanskeligere for myndighederne at fortie ødelæggelsernes omfang og skjule, at deres bygninger ikke er jordskælvssikrede.
Der mangler kildekritik
Det fungerer, men det har sine begrænsninger. For eksempel var der ingen øjenvidneberetninger fra katastrofen i Myanmar på nettet, for borgerne i dette land har ikke mulighed for at rapportere.
Hvis man får al sin information fra Twitter, Jaiku og den slags, vil man næppe ane, at der har været en naturkatastrofe i Myanmar.
Når det virker, er det interessant, at der ikke er nogen redaktionel proces. Hvis vi synes, noget er vigtigt eller interessant, spreder vi det, og dramatiske historier med gode billeder eller video får størst udbredelse.
Der er heller ingen kildekritik og dermed stor risiko for, at fejlinformationer breder sig og bliver ophøjet til sandheder, fordi de går verden rundt, inden nogen undersøger sagerne.
Personlige beskedder på nettet
De nye tjenester kan bestemt ikke stå alene, men fremover vil de stå for den rå, hurtige, ufiltrerede nyhedsdækning. De har fået den rolle, som først aviser, siden radio og tv har haft.
Og de er ikke bare hurtigere end de traditionelle medier. De er også velegnede til meget målrettede nyheder til et lille publikum.
Under skuddramaet på Virginia Tech i USA, hvor to unge mænd skød og dræbte lærere og elever, benyttede man Facebook til at fortælle venner og familie, hvor man var, og at de ikke skulle være bekymrede. Det er en vigtig nyhed for de pårørende, men ikke for andre, så den er ikke egnet til de traditionelle massemedier.
På samme måde benyttede man Twitter og andre tjenester under skovbrandene i Californien dels til at fortælle venner og familie, hvor man var, dels til at rapportere om brandenes udbredelse.
Nogen bør prioritere
De nye tjenester har bestemt vist deres værd, men der er et stykke vej, før de bliver rigtig effektive. Det er meget fragmenteret – nærmest kaotisk. Det er svært at finde rundt i, og det er helt umuligt at få et overblik. Der mangler noget eller nogen, som kan sortere, filtrere og prioritere.
Der vil nok gå nogle år, før de nye tjenester finder deres endelige plads i mediebilledet, og det er ikke til at sige, hvilken plads det bliver. Men at de har en plads, er der ingen tvivl om.
De kan noget, ingen andre medier kan.
Claus Sølvsteen er partner i rådgivningsfirmaet
Peytz & Co.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
