Venstres finansminister Lars Løkke Rasmusssen har gjort sig til reformernes mand. Nu er turen kommet til at reformere den digitale forvaltning.
Og Lars Løkke Rasmussen sammenligner it-reformen med kommunalreformen i omfang. Begge reformer går tæt på hverdagen for landets embedsmænd. Måske for tæt, vil nogle embedsmænd sikkert sige.
Derfor kræves der politisk pondus for at nå i mål med reformerne. Embedsmænd og stolte forvaltningsmæssige traditioner lader sig ikke ændre, blot fordi skiftende ministre har fået en fiks idé efter at have ramt lidt medvind i befolkningen i forbindelse med et valg.
Nej, som det afspejles i tv-serien 'Javel hr. minister' styrer embedsmændene i nogen grad ministrene. For eksempel når embedsmændene lammer ministeren med stakkevis af papirer eller måske ligefrem lækker ufordelagtige oplysninger, der gør, at en idé må tages af bordet.
Med it-reformen vil Lars Løkke Rasmussen gå grundigt til værks. Han vil ikke blot ændre it-organisationen i hele staten, han presser også gevaldigt på, for at regioner og kommuner nedbryder gamle skel mellem myndigheder og lader data flyde på tværs.
Alt sammen for at skabe besparelser. Ministeren, der sidder på rigets pengekiste, har dog også tænkt sig at åbne låget og investere i it.
Den del af øvelsen skaber sjovt nok sjældent lige så megen tumult hos hverken statens, regionernes eller kommunernes embedsmænd.
Magtfuld minister
Den magtfulde finansminister har i den seneste tid har brugt nogen energi på sine bilag og diverse strejker.
Samtidig bliver han som Venstres næstfomand gennem 10 år nævnt som den oplagte afløser for statsminister Anders Fogh Rasmussen, og det kan muligvis snart blive en realitet, hvis statsministeren får tilbudt et internationalt topjob.
Og Lars Løkke Rasmussens ledelsesmæssige kvaliteter kan ingen tage fra ham, mener professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen i Århus.
”Han har jo i snart mange år vist sig som en særdeles kapabel og driftsikker minister, som har haft gode resultater på en række områder,” siger ledelseseksperten.
Selv ved ministeren, at der skal politisk pondus til at realisere en it-reform af denne kaliber.
En pondus, ministeren selv kalder beslutningskraft. Lars Løkke Rasmussen forklarer, at det ikke er af ond vilje, men i alle systemer vil der være konservatisme.
Ifølge ministeren kommer det til udtryk, når nogen vil have endnu flere penge til at gennemføre nye satsninger, mens andre kan finde midlerne på deres egne budgetter.
“I de tilfælde skal der være en politisk kraft oppefra, der kan være i stand til at skære igennem,” siger finansministeren.
Professor Anders Drejer fra Handelshøjskolen roser ministeren for at tage de nødvendige beslutninger allerede nu.
”Her viser Lars Løkke, at han har lært af erfaringerne fra de sidste års reformer, og han kick-starter efter min opfattelse allerede nu de organisatoriske forandringer, som en it-reform givet vil afstedkomme,” siger han.
Modig nok til it
Noget tyder på, at finansministeren er klar til et opgør med tanken om, at it er noget, politikere skal holde sig fra, fordi det forbindes med mislykkede it-projekter og er usexet i danskernes øjne.
”Jeg tror snarere, at der kan komme en vælger-effekt, hvis man ikke gør noget,” siger Lars Løkke Rasmussen.
Han forklarer, at vi er forvænt med at have en nem tilgang til at få løst vores opgaver.
”For eksempel har jeg jo bare været på nettet og ordnet det hele, før jeg skal rejse på ferie her om nogle uger,” siger ministeren.
“Jeg er også fuldstændig ligeglad med, hvornår min bank har åben. Jeg møder dem aldrig,” siger ministeren.
Lars Løkke Rasmussen vurderer, at den forventning om nem adgang og smidighed i sagsbehandlingen, som vi efterhånden møder i den private sektor, vil sætte den offentlige forvaltning under pres.
“Det offentlige vil blive mødt med en irritation, hvis ikke man bliver i stand til at følge udviklingen,” siger han.
Lars Løkke Rasmussen peger på NemSMS som en service, der bør anvendes.
“Hvem har ikke prøvet at få et kort hjem om, at dit barn er udeblevet fra skoletandpleje, fordi du ikke har fået plukket det der postkort ned fra køleskabet om morgenen?”
”Hvorfor pokker får jeg ikke bare en sms med 'husk det i dag',” spørger ministeren.
EPJ som forbillede
I sin lange politiske karriere har Lars Løkke Rasmussen tidligere selv stået i spidsen for andre større it-projekter, der i dag ikke høster den store anerkendelse i den brede befolkning.
Som sundhedsminister har han haft ansvaret for projektet om elektroniske patientjournaler. Status for det er, at patientforeninger den dag i dag brokker sig over, at systemerne ikke kan tale sammen på tværs af regioner, mens de ansatte klager over spild af tid på dårlige systemer.
Alligevel ser finansministeren positivt på udviklingen inden for EPJ, der ligefrem kan danne forbillede for it-reformen.
”EPJ er sådan set et udmærket eksempel på denne her it-tankegang. Vi begyndte med at have 14 arkitekter (14 amter, red.) i gang med lidt frihåndstegning for nogle år siden. Siden lavede vi en central organisation, som har beslutningskraft, og som kan binde stat og regioner sammen,” siger Lars Løkke Rasmussen.
Han tilføjer, at det er den tilgang, der skal indarbejdes i it-reformen.
Endelig vender finansministeren sig mod bankerne i sin ledelse af it-reformen. Han forklarer, at det er i bankverdenen, det er lettest at få øje påudfordringer, som kan sammenlignes med dem, det offentlige møder.
”Derfor mener jeg, at bankernes digitaliseringsproces i allerhøjeste grad kan inspirere os,” siger finansministeren.
