Her er Danmarks 20 største it-virksomheder

Listen over Danmarks 20 største virksomheder målt på antal ansatte og omsætning tæller kendte navne. Jens Alders TDC fylder meget i den danske it-verden - selv efter fyringer.

Artikel top billede

TDC er topscorer - her står administrerende direktør Jens Alder i spidsen for 17.787 medarbejdere. Foto: Territorium/TDC

I denne uge kårer Computerworld Danmarks bedste it-virksomheder ved et stort kåringsshow på Axelborg i hjertet af København.

Men allerede nu, efter at have gennemgået regnskaber for 368 it-firmaer med en omsætning på over 20 millioner kroner, får du listerne over Danmarks største virksomheder.

Både hvad angår antal ansatte og største omsætning.

Flere it-hoveder

Ser man på det samlede antal personer beskæftiget i it-virksomhederne, er tallet vokset i forhold til året før.

Her var det samlede tal 57.159, mens det i år er 59.801.

Det er dog eksklusiv TDC, for efter selskabets frasalg var der en nedgang på 2,2 procent i antal ansatte.

Ikke desto mindre er topscoren fortsat TDC. Her står administrerende direktør Jens Alder i spidsen for 17.787 medarbejdere.

Siden regnskabet blev afleveret, går meldningen dog på, at selskabet vil slanke sig yderligere på medarbejder-siden - og man har for nylig fyret 400 ansatte.

Også en anden af de absolutte it-giganter målt på antal ansatte, IBM Denmark med 6.121 ansatte, skærer for tiden ned.

For nylig skar man 190 stillinger bort.

Stor omsætning

På omsætningssiden ligger de to giganter også i toppen.

På førstepladsen ligger TDC med en omsætning på 39 milliarder kroner.

IBM Denmark har opgivet en omsætning på 10 milliarder kroner.

Telia på tredjepladsen har en omsætning på 6,3 milliarder kroner.

Juridiske enheder

Det er vigtigt at slå fast, at opgørelsen her er foretaget på de virksomheds-enheder, der indsender separate regnskaber.

Derfor kan man forestille sig selskaber som Microsoft have mere end en juridisk enhed, som derfor indsender flere regnskaber, men ikke når toppen af listerne.

Andre selskaber optræder ikke på listen af den simple grund, at de ikke opgiver omsætningstal for det danske marked i regnskabet. Det er nemlig ikke et lovkrav.

Læs listerne her:

Her er Danmarks 20 største it-selskaber - ansatte

Her er Danmarks 20 største it-selskaber - omsætning

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S