En konference om nanoteknologi burde være lille. Meget lille.
Men det er langt fra tilfældet med Nanotech-konferencen, der i disse dage samler verdens spidskompetencer inden for nanoteknologi i Bella Center i København.
Her mødes flere end 800 deltagere fra alle dele af verden og fra alle dele af industrien og universiteterne, for at udveksle viden om de nyeste landvindinger inden for den teknologi, som kaldes den nye industrielle revolution.
Det er professor Flemming Besenbacher i hvert fald ikke bange for at kalde den.
"Jeg tror selv på, at nano fører til den næste industrielle revolution, og vil ændre vores samfund radikalt. Det vil ændre informations- og kommunikationsteknologien, ligesom det vil ændre en lang række andre områder," siger han
Flemming Besenbacher er professor ved Århus Universitets Interdisciplinær Nanoscience Center, iNANO.
Den foreløbige kulmination
Men der er især et område, hvor vi allerede i dag ser, at nanoteknologi er blevet hvermands eje
Og det er inden for it.
"Computere og mobiltelefoner, fjernsyn, iPods og digitale kameraer er kun mulige at fremstille på grund af nanoteknologi," siger Flemming Besenbacher.
På den måde, er nanoteknologi den foreløbige kulmination på en udviklingshistorie, der startede med den første diode i 1940'erne, gik over transistoren i 1957, og nu er nået til mikroplanet.
Siliciumvejen ender i 2018
Men selv for det uendeligt små er der en fysisk grænse.
Moore's lov siger, at hver 18. måned fordobles antallet af transistorer på chips.
"Men det er klart, at den roadmap, der findes i dag, ikke vil køre videre uændret de næste 30 år," siger Flemming Besenbacher.
Mange af de chips, man bruger i dag, er baseret på silicium, og stadigt finere strukturer, forklarer han:
"Der er en grænse for, hvor små vi kan lave disse strukturer. Vi vil blive i stand til at lave silicium-strukturer på molekyle eller atomniveau på en nanometerskala. Og vi vil ramme muren, men vi ved ikke hvornår."
Den nye transistor
Man er nede på 25 nanometer på nogle af de chips, der fremstilles i dag.
"Men hvis siliciumoxid-laget bliver for tyndt, er det ikke længere elektrisk isolerende. Det betyder, at den måde, man laver transistorer på i dag, ikke vil virke. Det kan være enden på The Silicon Road, måske i 2018, som en videnskabelig artikel foreslår," siger Flemming Besenbacher.
Men hvad følger efter?
"Mange taler om molekylær elektronik, hvor man med molekyledesign, kan få dem til at binde sammen, og dermed lave elektronik. Andre taler om nye materialer, som carbon-nanorør. De har spændende elektriske egenskaber, og kan virke som transistorer," siger Flemming Besenbacher.
