Danske Bank efterforsker seneste IBM-nedbrud

IBM skal i denne uge stille med en god forklaring på det nedbrud, der i fredags ramte Danske Netbank. Men banken har allerede kortlagt en stor del af nedbruddet. Læs her, hvad der gik galt.

Artikel top billede

Det var en teknisk fejl hos Danske Banks leverandør, IBM, der fredag morgen var skyld i at en ottendedel af bankens privat- og virksomhedskunder ikke kunne bruge netbank og Business Online-tjenesten i en lille time.

Det fortæller Peter Vestergaard, der er It Service Manager hos Danske Bank.

Bankens system er opbygget således, at en webserver tager imod alle forespørgsler fra kunderne. Disse forespørgsler sendes så videre ind til bankens back-end system, som drives på en mainframe.

På denne mainframe kører der otte klonede såkaldte MVS'er (Multiple Virtual System)med hver deres Unix-skal, som hver især udfører et antal processer, blandt andet en http-server.

Temmelig teknisk affære

"I denne Unix-skal havde vi på én MVS'er en regulær fejl, som vi ikke er kommet til bunden af endnu, fordi det er en temmelig teknisk affære," siger Peter Vestergaard.

Fejlen bevirkede nemlig, at Danske Banks system ikke kunne opstarte navngivne nye processer, fortæller Peter Vestergaard.

Og det er et problem, fordi en række af de i forvejen kørende processer kan have brug for at starte underprocesser op, hvilket imidlertid ikke var muligt på grund af fejlen, forklarer Peter Vestergaard.

"Dette skete på en af vores otte kloner. Dermed havde en ottendedel af de aktive kunder periodiske problemer," siger Peter Vestergaard, der forklarer at balanceringen af adgangen til systemet er uafhængig af geografiske forhold.

Kunder ringede til support

Det var ifølge Peter Vestergaard bankens overvågning og kunderne som gjorde Danske Bank opmærksom på fredagens problemer med at logge på netbanken.

Symptomerne viste sig nemlig da kunderne sidst på morgenen begyndte at logge på netbanken.

I første omgang så det ud til at fejlen var relateret til en planlagt ændring, der blev udført på systemet natten til fredag.

Men den teori viste sig at være en blindgyde. I øjeblikket arbejder banken sammen med leverandøren derfor stadig på at finde den egentlige årsag til, hvorfor fejlen opstod.

IBM ramt af fejl igen

Danske Bank har ikke officielt fortalt offentligheden om identiteten på den leverandør som var skyld i fredagens nedbrud.

Men IBM bekræftede fredag overfor Computerworld, at IBM var ramt af en kortvarig driftsforstyrrelse samme morgen.

"Beklageligvis gav dette problemer for Danske Banks netbank. Problemet var afgrænset til Danske Bank, og driften blev genoprettet efter lidt over en time," skrev IBM's danske pressechef Carsten Grønning fredag til Computerworld.

Det er ikke første gang, at Danske Bank har problemer med leverandøren IBM.

Banken havde i lighed med en del andre store danske virksomheder kæmpe-problemer, da en del af IBM's 10.000 kvadratmeter store datacenter gik i sort den 9. april.

Dansk Bank forventer nu ifølge sin kontrakt et første udkast til en hændelsesrapport fra leverandøren inden fredag i denne uge.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til vores supportteam i Hvidovre

Københavnsområdet

Kræftens Bekæmpelse

IT-driftsleder

Københavnsområdet

KMD A/S

Support Consultant

Nordjylland

Annonceindlæg fra Cognizant

93 % af alle job påvirkes af AI. Hvad betyder det for danske virksomheder?

I mange år har vi talt om, hvordan AI en dag ville forandre arbejdslivet. Nu er "en dag" blevet til i dag.

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S

Genetec har pr. 1. august 2026 ansat Jan Julin som Channel Account Executive. Han skal især beskæftige sig med styrke samarbejdet med partnere og kunder i Danmark, Finland og Baltikum. Han kommer fra en stilling som Senior Business Development Manager hos Dahua Technology. Han har tidligere beskæftiget sig med videoovervågning, adgangskontrol, sikkerhedsteknologi, salg og forretningsudvikling. Nyt job

Jan Julin

Genetec

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S