Gartners råd til it-chefen: Tænk kortsigtet i 2009

Pres leverandørerne på pengepungen og udskyd de store strategiske investeringer, lyder rådet fra analysehuset Gartner til it-cheferne.

Artikel top billede

Sparekniven svinger ubønhørligt over det danske og globale erhvervsliv i 2009, og det har fået it-analysevirksomheden Gartner til at kigge på it-chefens helt fundamentale behov i det kommende kriseår.

Likviditet er ligesom den verdensomspændende finanskrise et vigtigt omdrejningspunkt, når Gartner-vicepræsidenten Dave Aron blandt andet ansporer it-cheferne til at hjælpe forretningen med at tjene penge, presse leverandørerne på pengepungen og nøjes med at tænke på kortsigtede teknologiske investeringer.

"Set med it-chefens øjne handler krisen om to ting - kortsigtet profit og kassebeholdningen. It-chefen skal i høj grad kun overveje nye investeringer, der kan hjælpe taktisk på omkostninger eller kan få forretningen til at give et bedre afkast her og nu," lyder rådet fra Gartner-analytikeren.

Udnyt krisen til bedre priser

Dave Aron mener, at it-cheferne generelt er gode til at filtrere markedsføringsludret fra, når der skal investeres i ny teknologi midt i en finansiel krise.

Men krisen kan også udnyttes positivt, fordi ens leverandører sandsynligvis også er presset på både salgstal og indtjening.

"It-chefen skal tænke på leverandørernes nedtur og prøve at benytte krisen til at få bedre aftaler og kontrakter. Leverandørerne skal simpelthen presses på prisen eksempelvis i form af win-win-aftaler med større afsætning eller flere aftaler til gunstige priser," mener Dave Aron.

Tegnebogen smækket i

Gartner har samtidigt igennem sin kontakt med et netværk af it-chefer opdaget, at cheferne sidder tungere på tegnebogen end tidligere.

"CIO'er tænker ikke så meget på at investere i nye teknologier lige nu, og de fleste udskyder også nye versioner for at kunne forbedre selskabets likviditet og profitmargin," lyder det fra Dave Aron.

Han understreger samtidigt, at business intelligence er topprioriteten for de fleste it-chefer.

"BI bliver i denne sammenhæng brugt til at finde ud af, hvordan man kan få mest ud af sine nuværende ressourcer frem for at købe nye ting," afslutter Dave Aron.

Annonce

Annonceindlæg fra Lector

AI kan effektivisere, højne kvaliteten og øge transparensen

Med version 7 af TeamShare tager Lector næste skridt og bygger en platform for AI-agenter, der i højere grad kan følge medarbejderen gennem hele arbejdsprocessen.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

Michelle Sørensen

Netip A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S