Krisetid kræver dialog og samarbejde

Klumme: Soliditet bliver den helt klare konkurrence-parameter i 2009 - kunderne vil sikre sig, at vi også er her næste år.

Artikel top billede

(Foto: gratis /)

Mangen en aktionær, virksomhedsejer, leder og medarbejder ligger vågen om natten og spekulerer på, i hvilken retning udviklingen kommer til at gå. Og måske kommer 2009 mest af alt til at handle om omstillingsparathed!

Virkeligheden er gået op for de fleste - også dem med gode job - og vi kan alle sammen være enige om, at tiden, der kommer, er præget af usikkerhed, og at vi derfor kommer til at skulle reagere langt hurtigere på krisetegn.

Men præcis hvilke konsekvenser udviklingen får, er umuligt at spå om, men én ting er sikkert: Det bliver en helt central opgave for it-virksomhederne at gøre medarbejderne opmærksomme på, hvad ændringerne konkret kommer til at betyde for dem.

2009 vil stille højere krav til etik og samarbejdsformer. Nogle kunder vil trække i håndbremsen, og det skal vi være klar til.

Finanskrisen er uhyggeligt selvforstærkende, og derfor står langt de fleste virksomheder over for tilpasninger, alene fordi truslen om nedgang maner til besindighed, allerede inden nedgangen mærkes. Og det fordrer et højt informationsniveau over for de ansatte.

Det skaber uro, når projekter bliver skåret eller udskudt, og når ressourcerne beskæres, og derfor er det ledelsens opgave at bevare det gode arbejdsmiljø ved at synliggøre, hvor medarbejderne kan gøre sig gældende.

Det handler med andre ord om kontinuerligt at informere om ledelsens tanker og planer for virksomheden og indbyde til dialog.

I et usikkert marked, som det vi ser nu, vil vi formentlig også opleve en større medarbejderloyalitet end tidligere, og det skal vi huske at belønne.

Det kan være en god idé at afholde de årlige lønsamtaler tidligere end planlagt, så medarbejderne ved, at de er højt prioriteret, og at vi trods eventuelle omrokeringer vil gøre det, der skal til for at komme sunde og styrkede ud på den anden side. Og så skal vi være bedre til at inddrage medarbejderne i den direkte optimering og effektivisering af forretningen.

Der gives ingen garantier

Resultatet bliver bedre, hvis vi i fællesskab skaber forretningen og identificerer nye projekter. Det kræver overskud og friske øjne - og derfor skal alle være med.
Den helt klare konkurrenceparameter i 2009 bliver soliditet - kunderne vil sikre sig, at vi også er her næste år, og det er symboliseret ved nøglemedarbejderne.

Vi skal kunne stille med det stærkest mulige hold, for ellers bliver kunderne utrygge, og derfor vil vi også i stigende grad prioritere de langvarige relationer, fordi de giver ro i maven, og det er netop, hvad både branchen og kunderne savner netop nu. Det er et fælles ansvar at modvirke finanskrisen og ikke hoppe med på den bølge af pessimisme, der skyller ind over landet.

Mulighederne for at skabe sig en karriere i den danske it-branche er stadigvæk enestående, og vi tilbyder job, der kombinerer strategi, teknisk forståelse og kreativitet, og det skal vi være meget bedre til at synliggøre over for både nuværende og kommende medarbejdere.

Der er mange ubekendte i den kommende tid, og der gives ingen garantier. 2009 vil blive et år præget af restruktureringer og effektiviseringer, og krisen kan være sund i den forstand, at den udfordrer os alle sammen til at arbejde mere målrettet mod at identificere de udfordringer, der måtte komme, så tidligt som muligt.

Det er effektivisering og rettidig omhu, der skal bære os sikkert igennem, og derfor bør vi alle sammen forberede os på et år med udfordringer. Heldigvis er effektivisering lig med en sundere forretning, og det er til gavn for både branchen og kunderne - og ikke mindst vores medarbejdere.

Steen Hagengaard er administrerende direktør hos Columbus IT.

Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.

Annonceindlæg fra Deloitte

Agentic AI er et paradoksalt undervurderet, men fuldmodent teknologiområde

Hvorfor er der ikke flere, der lykkes med Agentic AI? Fordi de mangler at håndtere mellemregningerne fra POC til storskalaløsning.

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

IFS Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Lasse Hounsgaard som AI Account Executive. Lasse skal især beskæftige sig med udrulning af IFS.ai Logistics i Norden. Lasse kommer fra en stilling som Manufacturing Account Executive hos Autodesk ApS. Lasse er uddannet cand.merc. i International Virksomhedsøkonomi. Lasse har tidligere beskæftiget sig med digitalisering af danske og nordiske virksomheder. Nyt job

Lasse Hounsgaard

IFS Danmark A/S

Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

Kari Lehtimäki

Den danske eID-virksomhed Idura

Jakob Dirksen, SVP, Nordic Customer Delivery & Operations hos GlobalConnect, er pr. 1. maj 2026 forfremmet til EVP, Infrastructure Delivery & Operations. Han skal fremover især beskæftige sig med at lede Infrastructure Delivery & Operations, der har til opgave at drive og udvikle fibernetværket på tværs af virksomheden. Forfremmelse

Jakob Dirksen

GlobalConnect