Hans forskning er langhåret, men det er den unge lektor på IT-Universitetet i København nu ikke selv.
Lektor Rune Møller Jensen er til gengæld en af landets hårdeste dataloger, og i skallen under hans kortklippede hår snurrer tal, tegn og symboler hurtigere, end de fleste normalt begavede kan følge med.
Han modtog i 2007 IT-Universitetets (ITU) interne hædersbevisning for det arbejde, han har udført i forbindelse med en opgave, han har været med til at løse for det amerikanske luftforsvar.
Opgaven var at skabe et automatisk planlægningssystem, som militæret kan bruge, når dets fly går i luften i forbindelse med eftersøgnings- og redningsaktioner.
Datamængderne i sådan et projekt er enorme. For eksempel har amerikanerne brugt to år på at beskrive, hvordan flyene overhovedet kan flyve. De informationer er et nødvendigt grundlag at skabe, før Rune Møller Jensen og hans amerikanske forskerkolleger kunne lægge planlægningsteknologien ovenpå.
Teknologien kan fortælle flyene og deres piloter og jordpersonel, hvilke dispositioner, der er de bedste i enhver given situation.
"Vi har vist, at vores søgealgoritmer er mere effektive end de hidtidige," forklarer Rune Møller Jensen om den nye teknologi.
Heldig kombination
Som en af Danmarks førende forskere inden for kunstig intelligens og søgealgoritmer, fik han ITU-prisen specifikt for sin grundforskning i søgealgoritmer og sit arbejde med at kombinere to principper inden for datalogien, som tager højde for uforudsete hændelser.
Kombinationen er populært forklaret en måde at kombinere heuristiske metoder i ruteplanlægning med symbolske metoder i automatisk fejlfinding.
"Min forskning har kombineret to forskelligartede, men komplementerende principper for at håndtere komplekse planlægningsproblemer, udviklet inden for de datalogiske discipliner kunstig intelligens og formel verifikation," forklarer Rune Møller Jensen.
Flere forskningsgrupper har gennem tiden forsøgt at parre de to principper, men først med Rune Møller Jensen og hans samarbejde med amerikanske kolleger fra Carnegie Mellon University i USA, lykkedes det.
En af grundene til, at det overhovedet har kunnet lade sig gøre er, at forskergruppen har fundet ud af at ændre selve datagrundlaget for søgningerne ved at minimere antallet af beregninger per hændelse.
Søgning i enorme datamængder kræver nemlig enorm computerkraft, og svartiderne er for lange og dermed ubrugelige, hvis søgningerne er for komplekse.
Et uendeligt antal tilstande
I arbejdet med USA's luftforsvar var målet at udvikle algoritmer til et system, der ud fra beskrivelser af et planlægningsproblem, som for eksempel en redningsaktion, kan returnere en plan for, hvordan den komplekse situation kan løses mest hensigtsmæssigt.
Hvis der for eksempel er 25 forskellige ting, så som iltmasker, genoplivningsudstyr og redningsveste, der bør befinde sig i en redningshelikopter, der skal afsted på en hurtig redningsaktion, er der mere end 33 millioner måder at laste helikopteren på.
Her kommer det automatiske planlægningssystem med løsninger på, hvad der skal prioriteres højest.
"Planlægning går ud på at vælge og organisere aktiviteter i forhold til deres forventede udfald for at opnå specifikke mål", siger Rune Møller Jensen, og giver et andet eksempel:
"En banal udfordring er at bygge et hus. Her skal aktiviteterne koordineres i forhold til hinanden. For eksempel skal fundamentet lægges før man bygger murene. Det kan de fleste håndværkere gennemskue. Det er straks sværere, når faktorerne er utallige og antallet af dem stiger eksponentielt, fordi hver eneste ny tilstand afføder nye tilstande, der igen afføder nye," forklarer han.
Et automatisk planlægningssystem er basalt set et søgeværktøj, men i den helt tunge ende.
"Planlægningsteknologiens koder er meget komplekse søgealgoritmer. Det er kunstig intelligens, og kunstig intelligens-algoritmer er langt mere kompliceret at kode end gængs software," siger Rune Møller Jensen.
Grundstenen i nyt eventyr
Teknologien giver andre anvendelsesmuligheder end blot inden for luftfart og trafikplanlægning i det hele taget. De komplekse algoritmer er et skridt på vejen til at udvikle autonome systemer, som kan bruges i maskiner, der i en vis udstrækning kan tænke selv, altså kunstig intelligens.
Systemer til automatisk planlægning er afgørende for den robotteknologi, der formentlig om få år vil stå for meget af den service, der foregår i for eksempel plejesektoren.
Her skal syge og ældre belave sig på, at få deres medicin udleveret af en robot, der også lige tjekker blodtrykket.
"Den industrielle anvendelse af automatisk planlægningsteknologi er stærkt stigende. Servicerobotter til hospitaler og ældrepleje bliver et nyt industrieventyr. Mulighederne ligger i at udvikle software til det marked, som bliver kæmpestort, og hvor der stadig er få produkter," siger Rune Møller Jensen.
Tilbage til: It skal reducere energiforbruget hos Mærsk
