Jeg har før skrevet om long tail-effekten; teorien om at blockbustere og one-size-fits-all produkter vil miste betydningen på markedet, og at vi i stedet er på vej mod et langt mere mangfoldigt forbrug.
Well, her er et argument for det modsatte: Der er meget stærke mekanismer, som tvinger markedet i retning af nogle få producenter og stadig mere omfattende globale standarder og platforme.
Der er ikke noget specielt nyskabende i dem; Jesus var allerede inde på effekten i Matthæusevangeliet: Den som meget har, skal mere gives.
I lidt nyere tid har den amerikanske økonom W. Brian Arthur kortlagt mekanismerne - her er nogle af dem:
Jo mere af et produkts værdi, som er baseret på viden, snarere end materialer, fysisk produktion eller distribution, des større er fordelen ved at sælge til mange. Det kan koste mange millioner at producere den første CD med et nyt stykke software - men den ekstra omkostning ved at producere hver af de følgende CD'er, der sælges, er yderst begrænset.
Specielt inden for informations- og kommunikationsteknologi ser man "network-effekten". Jo flere der bruger det samme produkt, des større værdi har det for brugerne. Jo flere der har e-mail, des nyttigere er systemet for alle - og på samme måde er det med Microsoft Office eller profiler på Facebook.
Endelig er folk utilbøjelige til at skifte til en ny teknologi eller et andet fabrikat, når først de har investeret tiden i at lære en teknologi at kende. Det er meget lettere at udskifte sin telefon eller sit kamera til en ny af samme slags, hvor man kender betjeningen og umiddelbart kan overføre sine indstillinger.
Alt i alt, betyder de tre drivkræfter en meget kraftig tendens i retning af monopoler og ensartethed - det kaldes også 'lock-in'.
Nye produkter skal være markant bedre
I teorien skulle vi altså gå imod én løsning i hver genre: Én søgemaskine: Google, én global online boghandel: Amazon, én online auktion: eBay, ét leksikon: Wikipedia, ét sprog: engelsk, én browser, én kort-service, ét metaverse, der samler alle sociale services…
Det kan altså godt være, at forbrugerne kan vælge fra en lang hale af obskure nicheprodukter, og det er også tydeligt, at langt flere har fået redskaberne til selv at producere og udbyde produkter via nettet. Men variationerne udspiller sig på nogle ganske få, globale platforme.
W. Brian Arthur har brugt observationer fra biologi og fra evolution i sin forskning. Når et nyt marked eller en ny teknologi opstår, er der en periode, hvor tingene 'gærer'.
Det er endnu umuligt at sige, hvilken teknologi, der vil blive dominerende. Da bilen blev opfundet, var der eksempelvis en årrække, hvor dampmaskiner, el-motorer og forbrændingsmotoren kæmpede om pladsen. Men på et tidspunkt får en af spillerne tilstrækkelig godt fat i brugerne til, at lock-in effekterne kan gøre sig gældende - og de virker selvforstærkende.
Som W. Brian Arthur påpeger, så er den teknologi, der løber med det hele, ikke nødvendigvis den objektivt bedste. Der kan meget vel være bedre løsninger i feltet.
Det afgørende var blot at være den første teknologi der opnår den kritiske masse af brugere. Og hvad kan man lære af det?
Hvis man skal have en chance med at lancere et produkt eller en teknologi på et modent marked, så skal det tilbyde en meget markant forbedring for at få folk til at skifte.
Og når markedet stadig 'gærer', handler det først og fremmest om at få folk i gang med at bruge ens produkt - om man så skal give det væk.
Peter Hesseldahl er journalist og videnskabsformidler ved Danfoss Universe.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
