Som den første danske borgerservice skal alle ansøgninger om at modtage Statens Uddannelsesstøtte nu afleveres digitalt. Og ifølge Georg Danvøgg, der er datachef i SU-styrelsen, har det været en succes.
"Indtil videre går det over al forventning. 95 procent af de ansøgninger, vi har modtaget, har været digitale, hvilket svarer til den andel, der har mulighed for at ansøge elektronisk," siger Georg Danvøgg.
Han forklarer, at de sidste fem procent er ansøgere fra folkeskolen, ungdomsskoler eller private grundskoler, der ikke kan søge SU digitalt, da der for disse gælder særlige regler.
Det er en ændring i SU loven, der nu har gjort det muligt at ordne alle ansøgninger elektronisk. Tidligere var det nemlig ikke muligt rent juridisk at behandle ansøgninger fra unge under 20 år, hvor støttens størrelse afhænger af forældrenes indkomst.
Dermed er der nu flere end 100.000 ekstra - fortrinsvis på ungdomsuddannelserne - der skal ansøge om SU over nettet. I alt modtager styrelsen hvert år cirka 315.000 ansøgninger om SU, og der gives i alt 11 milliarder kroner i støtte.
Første skridt på vejen
Helt tilbage i 2006 kunne Computerworld fortælle, at et panel af eksperter og danske topledere fra it-branchen anbefalede at lukke for traditionel kommunikation de steder, hvor der eksisterer en alternativ digital kanal.
Digitaliseringen af SU-ansøgningen er det første skridt i den retning.
Ifølge Lars Frelle-Petersen, der er digitaliseringschef i Finansministeriets Center for Effektivisering og Digitalisering, er der dog ikke på nuværende tidspunkt planer om at tvangsdigitalisere flere borgerservices.
"På stående fod er der ikke flere tiltag på vej på borgersiden. Men hvis digitaliseringen af SU'en bliver den succes, den tegner sig til, kan man jo overveje at gå videre," siger Lars Frelle-Petersen.
Han forklarer, at der er en række hensyn man skal være opmærksomme på, når man gennemfører vidtgående digitalisering af en borgerservice.
Blandt andet skal det undersøges, om man kan forvente, at borgeren kan betjene sig selv.
Derudover kan der være nogle juridiske barrierer forbundet med at lade selvbetjeningsløsninger erstatte de traditionelle kommunikationskanaler.
En løbende udvikling
Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er nogen konkrete planer om at tvangsdigitalisere andre borgerrettede tjenester, fortæller Lars Frelle-Petersen, at det er en løbende udvikling i takt med, at befolkningen bliver bedre til at benytte sig af selvbetjening.
"Den offentlige sektor skal naturligvis følge udviklingen i resten af samfundet," siger Lars Frelle-Petersen.
Han mener, det er oplagt at fortsætte på uddannelsesområdet.
"Vi ved, at unge mennesker har de rette forudsætninger for at benytte sig af teknologien," siger han.
