En af de konsekvenser, virksomhederne oplever, er en mere mangfoldig medarbejderskare. Vi oplever, at vores kolleger på mange måder ikke ligner os selv. Sådan er det i et vist omfang allerede i dag, hvor vi oplever at kolleger er forskellige fra os selv på kultur, religion, køn og uddannelsesbaggrund. Men mangfoldighedstendensen, mener jeg, vil forstærkes af yderligere globalisering.
Og det er godt. Mangfoldighed giver grobund for nye løsninger og produkter, mulighed for kendskab til flere forskellige kundesegmenter med mere.
At udnytte mulighederne i mangfoldighed kommer imidlertid ikke af sig selv. For at udnytte forskelligheden er der behov for fælles samtalegrundlag. Samarbejde mellem vidt forskellige personer kræver, at de hver især har koblingskompetencer, så de ud over egen faglighed også har kompetencer til at forstå, hvad en anden siger.
Koblingskompetencer sætter en i stand til at forstå den andens udgangspunkt som gyldigt, uanset det både er forskelligt fra ens eget og måske også "underligt". Det giver troen på, at den anden må have en grund til at sige det, vedkommende gør, desuagtet at man enten ikke forstår det eller ikke er enig.
En sådan koblingskompetence er at besidde fælles almendannelse ved siden af de forskellige faglige ekspertiser og de erfaringer, vi hver især har. Det gælder den klassiske almendannelse - viden om samfundet, demokrati, historie, sprog og kultur. Men også en nyere forståelse af almendannelse - herunder praktisk teknisk videnskabelig dannelse og it-kendskab.
Behovet er ikke at kunne programmere og forstå it-orme og virus eller at kunne udrede matematiske formler og beviser. Jeg taler ikke om en egentlig erkendelse af fagene - det er op til fagfolk. Almendannelse er at kunne benytte fagene som redskaber.
Ukendskab til loven skærmer ingen
Almen praktisk, teknisk videnskabelig dannelse er vigtig, fordi erhvervslivet i høj grad lever af evnen til at kombinere fysisk og social forståelse - kombinationen af form og funktion. Der skal skabes produkter, som også skal kunne afsættes til andre mennesker. Begreb om den fysiske virkelighed er nødvendig for overhovedet at have et produkt eller en løsning at sælge.
It-kendskab er vigtigt, fordi it i stigende grad er en fælles forudsætning for, at man kan skaffe sig information. Fra juraen kender vi sætningen at "ukendskab til loven skærmer ingen".
Den læresætning gælder i mange flere af livets aspekter, omend de måske ikke alle er lige så alvorlige som lovovertrædelser.
Apoteket holder eksempelvis ikke ekstra åbent, for folk, der ikke har søgt information om åbningstiden.
Tilsvarende er der ikke fortrydelsesret til folketingsvalg, hvis man stemmer på en kandidat, som man ikke forinden har sat sig ind i, hvad mener. Mere information i fremtiden kræver evnen til at anvende it, og derfor er det almen dannelse at kunne dette på fremtidens arbejdsmarked.
Klassisk almendannelse er et ideal i vores samfund. Det giver en fælles referenceramme - noget vi alle kan referere til i samtalen med hinanden.
Samtidig skal vi udvide almendannelses-begrebet til også at omfatte it-kendskab og praktisk, teknisk videnskabelig almendannelse. Og så skal vi dyrke alle delene. Det giver de koblingskompetencer, der er nødvendige for samarbejde på vores stadigt mere mangfoldige arbejdspladser. Det gør dansk erhvervsliv til vindere på mere unikke løsninger i en mere og mere globaliseret samtid og fremtid.
Lars Goldschmidt er direktør i Dansk Industri og adjungeret professor ved Center for Virksomhedsudvikling og Ledelse, Copenhagen Business School.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
