Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) har forhandlet sig frem til at løfte investeringerne fra fem milliarder til ni milliarder kroner på borgernære områder som blandt andet skoler, idrætsfaciliteter og ældreområdet i 2010.
Undervisningsminister Bertel Haarder (V) håber inderligt, at kommunerne vil spendere de ekstra fire milliarder kroner fra kvalitetsfonden på it-isenkram og -undervisning til de knap 600.000 elever på landets omkring 1.700 folkeskoler.
"Elever og lærere skal have tidssvarende undervisningsmaterialer og trygt kunne regne med, at it er tilgængeligt, så det kan inddrages i undervisningen, når det er relevant. Med de fire ekstra milliarder kroner har kommunerne fået en historisk mulighed for at prioritere blandt andet it-anlægsinvesteringerne i folkeskolen," lyder Bertel Haarders opfordring på undervisningsministeriets hjemmeside.
Han har tidligere udtalt til Computerworld, at kravene til folkeskole-elevernes it-kompetencer skal skærpes, og det eventuelt kan komme på tale at indføre eksamener i it med begrundelsen om, at "it er det allervigtigste" i folkeskolen.
Forbedringer af bygninger
Undervisningsministeren og hans ministerium har udarbejdet forslag til, hvordan de it-fattige folkeskoler kan komme helt op i digitale omdrejninger, når det kommer til at indkøbe isenkram som computere, interaktive tavler og netværk.
Men, hvordan ekstrapengene i kommunerne i 2010 bliver spenderet, er dog ikke ministerens ansvarsområde.
Den beslutning ligger ene og alene ude i kommunerne, og her skal Bertel Haarder ikke forvente en massiv opbakning bag udmeldingen om den historiske chance for at udbygge folkeskolens it-infrastruktur.
"Jeg er overbevist om, at hovedparten af pengene vil blive brugt på forbedringer af bygninger," siger KL's formand Erik Fabrin (V), der er undervisningsminister Bertel Haarders partifælle.
En rækker kommuner satser på it
Han understreger, at kvalitetsfondspengene næppe er blevet doneret for at understøtte udbygningen af folkeskolernes it-infrastruktur, som i stedet kunne være blevet finansieret inden for de almindelige driftsbevillinger.
"It-området skal jo ikke fortrænge alle de andre trængende områder. Det er helt op til de enkelte kommunalbestyrelser at beslutte, hvordan pengene skal bruges," siger Erik Fabrin, som dog ikke afviser, at en god slat vil blive brugt på skole-it.
"Der er ingen tvivl om, at der er et behov for en forbedret it-infrastruktur, og det vil givetvis være en række kommuner, der vil vælge at bruge nogle af pengene der. Sådan skal det også være," forklarer Erik Fabrin.
