Artikel top billede

Nokia 7110 blev lanceret i oktober 1999 og var ifølge Nokia den første mobiltelefon med en WAP-browser. Foto: Torben Klint

Det mobile årti: Fra WAP-helvede til web-paradis

I slut-halvfemserne var det mobile internet lig med en halvfesen, minuttakseret GSM-forbindelse og pionér-prægede WAP-portaler. Et sandt inferno af teknologiske fremskridt ændrede alt.

Hvis bare det var muligt at rejse tilbage i tiden.

Tilbage til dengang, hvor computere ikke var personlige, dengang de fyldte hele bygninger, selvom de kun magtede beskedne opgaver.

Hvis bare det var muligt, så ville vi naturligvis medbringe vores nutidige, mobile gadgets, og de ville få datidens mest fremsynede it-forskere til at måbe over at holde selveste fremtiden i hånden. En fremtid, som selv ikke de havde turdet drømme om.

Men nu er den her, vi er blevet "connectet anywhere, anytime" og har hele kontoret med i lommen, som mobilitets-industriens primære salgsslogans lyder.

Brugen af smartphones - og i de senere år også netbooks - buldrer i dag frem i både arbejds- og privatsfæren, og mobilitet er her på tærsklen til et nyt årti noget helt andet, end da vi lod champagnepropperne springe den 31. december 1999.

Udviklingen skyldes snarere en række teknologiske fremskidt end et enkeltstående område. Derfor kan man også pege på både softwaren, hardwaren og netværkene som katalysatorer for det mobile årti.

Hvad for en WAP?

Lad os starte turen der, hvor de fleste af os stiger på; på indholdsiden, softwaren. En afgørende forklaring på, hvorfor vi i dag bruger vores mobiltelefoner til andet og mere end til at ringe med er nemlig, at antallet af applikationer og tjenester er steget voldsomt.

Martin Løbger er it-konsulent hos firmaet HiQ, der blandt andet arbejder med udvikling af mobilapplikationer. Som softwareudvikler har han siden slutningen af halvfemserne arbejdet med mobilitet, primært mobile forretningsapplikationer. Han husker kun alt for godt situationen for et årti siden.

"Tilbage i 1999 var der jo nærmest ikke noget, der hed mobile platforme. Det var dengang, hvor WAP var sindssygt hype og et buzzword af dotcom-bølge-verdenen," fortæller han.

Hvis man skulle lave mobil-applikationer dengang, var det ifølge Martin Løbger typisk WAP-hjemmesider, man lavede, hvor brugerne så kunne indtaste informationer og se oplysninger.

WAP - "Worthless Application Protocol"

Et kig i Computerworlds arkiver fra slut-halvfemserne viser da også, at forventningerne til WAP-internettet var store.

"Det viste sig jo, at det, man betegnede som WAP dengang, endte som et kæmpe flop."

"Det var sådan et parallelt internet til mobiltelefoner, så man skulle kunne surfe på internettet, men det kunne man reelt ikke, for der skulle bygges specielle sider, og mulighederne var voldsomt begrænsede," fortæller Martin Løbger.

Et af de afgørende problemer med WAP i de tidlige dage, var, at man anvendte minuttakserede forbindelser, og dermed kunne det hurtigt blive en dyr fornøjelse for brugeren.

Hastigheden på 9,6 kbit/s, den mildest talt besværlige opsætning og de små, gnidrede mobilskærme var heller ikke noget at råbe hurra for, og WAP, der egentlig står for Wireless Application Protocol, endte med at få øgenavne som "Worthless Application Protocol" og "Wait And Pay."

Java-platformen kommer

Nogle år senere skete der dog noget banebrydende, da Java-platformen dukkede op under navnet J2ME og gjorde det muligt at udvikle deciderede applikationer, der kunne afvikles på mobiltelefoner.

"Det var faktisk først der, at det begyndte at blive interessant," fortæller Martin Løbger om arbejdet som softwareudvikler.

"Den havde og har dog til stadighed en række begrænsninger, fordi filosofien er, at man skal kunne kode applikationen én gang, og så skal den kunne køre på samtlige telefoner," fortsætter han.

Mens Java ME, som platformen hedder i dag, fortsat er udgangspunkt for en stor del af de mobil-applikationer, der spyttes ud på markedet, så har specielt den stigende brug af smartphones betydet, at andre platforme er kommet til, og især i de senere år er det gået rigtig stærkt.

Platformene vælter frem

I 2007 skete der noget afgørende nyt, da Apple kom med iPhone og den tilhørende platform. Selvom Martin Løbger ikke selv arbejder med udvikling til iPhone OS, så er han ikke bleg for at rose Apple for deres arbejde.

"iPhone satte jo en ny standard for, hvordan UI (brugergrænsefladen, red.) skal se ud på en smartphone."

"Man får lavet nogle voldsomt lækre applikationer på relativt kort tid. Kvaliteten af applikationerne er imponerende, så Apple har leveret en platform og et framework, som gør det muligt for lidt flere end de mest inkarnerede nørder at lave nogle ting, der er fornuftige."

Senere er også Google kommet til med sit Linux-baserede operativsystem Android, og også den gamle smartphone-kending Palm hoppede tidligere på året med på Linux-vognen med sit WebOS.

Selv Symbian-platformen er nu blevet gjort open source, efter at Nokia købte firmaet Symbian Limited sidste år, og desuden er Flash kommet til som et populært framework til for eksempel spil. Det er altså ikke muligheder, man mangler i disse år som softwareudvikler.

Tal fra analysefirmaet Canalys viser, at Symbian-platformen i andet kvartal 2009 fortsat var verdens mest anvendte smartphone-OS med en markedsandel på 50,3 procent.

Andenpladsen gik til RIM (BlackBerry) med 20,9 procent, Apple havde 13,7 med iPhone OS, Windows Mobile lå på 9 procent, Google Android på 2,8, og diverse Linux-­systemer stod for 3,3 procent.

Mange ting at tage hensyn til

Martin Løbger kan pege på både styrker og svagheder ved alle platformene, men overordnet mener han, at der er plads til dem alle. Til gengæld peger han på, at der stadig er mange udfordringer forbundet med at udvikle software til mobiltelefoner og smartphones.

"Der er jo nogle helt andre brugsmønstre på en mobiltelefon i forhold til en pc. Der er nogle helt andre krav til brugergrænsefladen. Den måde, man arbejder på med et mus og et keyboard, kan man ikke bare overføre til en mobiltelefon," forklarer Martin Lødger og fortsætter:

"Selv om vi har fået flatrate data-abonnementer, så nytter det jo ikke noget, at ens applikationer er afhængige af at kunne være online hele tiden."

"Du kan køre igennem en tunnel, hvor der ikke er dækning, du kan sidde i et fly, eller du kan køre i tog fra København til Aalborg, hvor jeg skulle hilse at sige, at man falder ud nogle gange undervejs."

At anvendelsesmulighederne på smartphones er stedet voldsomt i de senere år, ses tydeligst i de applikations-butikker, der er skudt op i de senere år.

Det mest omtalte eksempel er Apples App Store, der ifølge selskabet nu indeholder flere end 85.000 applikationer, der samlet set er blevet downloadet mere end to milliarder gange af de omkring 50 millioner iPhone- og iPod Touch-brugere.

Hardware som fundament for fremskridt

Når det overhovedet er blevet muligt at udvikle lækker og funktionel software til mobiltelefoner og smartphones, skyldes det naturligvis ikke mindst hardware-fremskridt.

Kaster man et blik på specifikationerne for Palms PalmPilot, som det amerikanske selskab hittede med sidst i 90'erne, så kunne denne håndholdte computer byde på en processor på 16 MHz og 1MB RAM.

Til sammenligning har en moderne smartphone som HTC's Android-telefon Hero en processor på 528 MHz og 288 MB RAM.

Men selvom maskinkræfterne er øget martkant, har fokus i de senere år ikke kun været på at opnå en stadig højere arbejdshastighed, men også på at begrænse strømforbruget.

"Det gamle kapløb, hvor vi fordoblede klokfrekvensen for hver atten måneder, medførte, at vi udnyttede Moores lov om, at vi bliver bedre og bedre til at pakke transistorer sammen, til at øge klokfrekevensen - men med den ret negative effekt, at strømforbruget steg," forklarer Brian Vinter, der er professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet.

Han siger, at fokus i de senere år derfor i høj grad har været på at bruge mindre strøm.

"Man arbejder meget med strømstyring, og det er man blevet meget bedre til, så hvis en del af CPU'en ikke er aktiv, slår man den fra. Det var en teknik, vi kendte fra servere for mange år siden, og nu begynder det at være interessant på små, embeddede ting (som mobiltelefoner, red.)."

Alligevel kan vi vente store hastighedsforøgelser i de kommende år også - og altså dermed smartphones, der kan klare endnu mere krævende arbejdsopgaver, siger Brian Vinter.

Han vil dog ikke spå om, hvorvidt vi om få år har ligeså stærke processorer i smartphones, som vi i dag har på vores almindelige computere. Omvendt er der heller ingen umiddelbare begrænsninger.

"Jeg øjner absolut ingen begrænsninger, der er ingen teknologiske stopklodser lige i den nærmeste fremtid, som jeg kan få øje på. Spørgsmålet er, hvor markedet er."

"Traditionelt set har vi jo gerne ville have mere kraft i tingene, indtil vi nåede op på omkring 2 Ghz Pentium 4 CPU'er, for så havde vi egentlig nok til alle dem, der ikke spillede skydespil. Helt så meget har jeg nok heller ikke behov for at få i en mobiltelefon, men det vil stadig være interessant at få den op på en enkelt gigahertz," siger han.

ARM versus ATOM

Det er i dag de såkaldte ARM-processorer, der sidder i langt de fleste mobiltelefoner og smartphones. Det er virksomheden ARM, der har rettighederne til processor-arkitekturen, men produktionen foretages af en række andre virksomheder.

Nu er Intel imidlertid også begyndt at bevæge sig ind på high-end-delen af dette marked med sin Atom-processor, der i dag typisk anvendes i netbooks. Ligesom ARM-processorerne udmærker Atom sig ved at have et lavt energi-forbrug.

De fleste analytikere peger dog fortsat på, at de to processor-arkitekturer grundlæggende er så forskellige, at der er plads til dem begge til forskellige typer enheder.

"Der er stadig en enorm forskel på den mængde strøm, man kan tillade sig at bruge på en smartphone og på en netbook."

"Batteriet i en netbook er meget større, og det er fuldt acceptabelt, at det kun holder fire-fem timer. Telefonen er meget mindre, og vi bliver alligevel sure, hvis den skal oplades hver aften," lyder det fra Brian Vinter, Københavns Universitet.

Vi elsker at være mobile

I takt med at der er sket store fremskridt inden for software, hardware og netværk, er der skudt en række nye apparater frem, der alle kan siges at være et resultat af ønsket om at kunne være mobil, men alligevel har hver deres styrker og svagheder; Mobiltelefonen er lille og elegant, men har begrænsede anvendelsesmuligheder.

Smartphonen kan det hele, men koster og vejer mere.
Netbook'en har længere batterilevetid og fylder kun det halve af en almindelig bærbar, men hvem gider glo på en 10 tommer skærm otte timer om dagen?

Blandt alle familiemedlemmerne må netbook'en siges, at være den "lille ny", der har markeret sig stærkest i de senere år. Hvis fortidens it-forskere havde haft mulighed for at se og føle en mini-bærbar som Asus' Eee PC, ville de nok have gispet en gang eller to.

Tænk sig at en computer, der blot vejer omkring 1,5 kilo og er mindre end en bog, kan byde på specifikationer som en processor på 1,6 GHz, 1GB Ram, 250 GB harddisk og en batterilevetid på op til 8,5 timer. For 2.499 kroner!

Siden Asus' populære Eee PC kom på markedet som den første netbook i 2007, er det gået stærkt. Under finanskrisen, hvor der ellers ikke har været meget at juble over for pc-producenterne, har netbooks været lyspunktet, der kunne holde humøret oppe.

Derfor har alle de store pc-producenter i dag også produkter i denne kategori, og hos analysefirmaet ABI Research lyder forudsigelsen da også, at der i år vil blive solgt omkring 35 millioner netbooks på verdensplan. Det tal vil være steget til 139 millioner i 2013.

Den bærbare slår den stationære

Det er dog ikke kun netbook'en, der havde noget at fejre i 2009. Ifølge IDC var 2009 nemlig også året, hvor der for første gang generelt blev solgt flere bærbare computere end stationære. Og det er ikke mindst virksomhederne, der bidrager til den tendens, mener IDC"s danske analytiker Brian Troelsen.

"Det er primært et grundlæggende behov for at være effektive og tilgængelige i arbejdsmæssig sammenhæng. Derudover er den tekniske side ved at være på et fornuftigt niveau. Det drejer sig både om batteritid, båndbredde og adgangen til virksomhedens applikationer, herunder e-mail og kalender, mens man er online. Lidt fryns og statussymbolik skal man nok heller ikke underkende," lyder det fra Brian Troelsen.

Med både bærbare computere, netbooks og smartphones kan man spørge sig selv, hvor mange mobile enheder vi egentlig har brug for. Om der er plads til dem alle i fremtiden?

"Jeg tror, vi stadig vil se forskellige devices, som skal bruges til forskellige formål - de bliver mindre og mere smarte, men de er stadig rettet mod et specifikt behov," vurderer Brian Troelsen.

Internet2go - og det skal gå stærkt

Og det bringer os tilbage til starten på denne artikel og historien om de første spæde forsøg på det mobile internet i form af WAP.

Det mest markante fællestræk for smartphones, netbooks, bærbare computere og andre mobile enheder her på tærsklen til et nyt årti er nemlig; internettet.

Uanset om man befinder sig i en arbejdssituation, hvor der skal skrives mails, om man blot vil læse lidt nyheder, eller om der skal tjekkes Facebook-statusopdateringer og YouTube-videoer, så er net-forbindelsen et uomgængeligt krav.

Et kig på historikken inden for de netværksteknologier, der gør det muligt, viser, at man ikke havde fået meget ud af at surfe på sin iPhone, hvis man via en tur i tidsmaskinen var i stand til at rejse tilbage til 90'erne.

Teknologierne vælter frem

Således kan man på TDC's hjemmeside læse en interessant pressemeddelelse fra den 17. november 2000 om, at "Tele Danmark er klar med GPRS - og ikke blot i et beskyttet testmiljø." Indtil da havde mobile surfere været henvist til minuttakserede dataforbindelser.

Siden kom som bekendt 3G-teknologien, som staten i 2001 solgte licenser til for en stykpris af fire milliarder kroner. 3G var, ligesom WAP, præget af først hype og siden skuffelse.

Men som det også var tilfældet med WAP, der senere fandt sin berettigelse som den underliggende protokol for blandt andet MMS'er, så gjorde 3G comeback, da dækningen var kommet op på et fornuftigt niveau, og de værste børnesygdomme i 3G-telefonerne var udryddet.

Senere er også Turbo 3G kommet til, hvilket har skabt en industri for de USB-modemer og datakort, der anvendes på bærbare computere og netbooks.

I den seneste halvårsstatistik fra IT- og Telstyrelsen kan man læse, at der i første halvår 2009 var 419.000 rene dataabonnementer i Danmark. Dertil kommer 876.000 almindelige 3G-abonnementer til mobiltelefoner.

Da de første WAP-telefoner kom på markedet var forbindelsen på 9,6 kbit/s.­ I dag får Turbo 3G-abonenterne hastigheder på op til 16 Mbit/s. Det er 1.666 gange hurtigere end de første WAP-forbindelser over GSM.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk it-sikkerhedsdag – Identificer, beskyt og forsvar

Trusselsbilledet er rødglødende og it-sikkerhedslandskabet har aldrig været mere anspændt end nu. Flere organisationer end nogensinde før bliver som følge udsat for cyber-angreb, der er udført af professionelle og målrettede hackere Vi tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

23. august 2022 | Læs mere


Strategisk it-sikkerhedsdag – Identificer, beskyt og forsvar

Trusselsbilledet er rødglødende og it-sikkerhedslandskabet har aldrig været mere anspændt end nu. Flere organisationer end nogensinde før bliver som følge udsat for cyber-angreb, der er udført af professionelle og målrettede hackere Vi tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

25. august 2022 | Læs mere


CIO Trends 2022: Sådan arbejder de dygtigste CIOs med ledelse, organisation og strategi

Sparringspartner, forretningsudvikler, projektleder, evangelist, strateg og ikke mindst chef. CIO-rollen er under voldsom forandring – hvor især ledelses- og strategidelen får stadig større plads i de komplekse it-organisationer.

30. august 2022 | Læs mere






CIO
Stort CIO-interview: Lemvigh-Müllers milliard-omsætning er blevet digital