Her er de 10 største teknologi-fusioner i 2009

2009 bød på en stribe gigantiske opkøb af it-virksomheder. Se de 10 største - og vigtigste - her.

Artikel top billede

Se nummer et til fem

Computerworld News Service: De 10 største og vigtigste opkøb og fusioner mellem teknologi-selskaberne i 2009 var alle fusioner til mere end en milliard dollar.

Fusionerne og opkøbene involverede selskaber inden for hardware, it-services, samarbejds-systemer, storage, trådlås infrastruktur og lignende samt store selskaber som Oracle, Cisco, Dell, HP, EMC og IBM.

Visse af de pågældende opkøb og fusioner vil først blive endeligt afsluttet i 2010.

1: Oracle-Sun: 38 milliarder kroner
Det virker som om, at det er meget lang tid siden, at Oracle offentliggjorde sit opkøb af skrantende Sun Microsystems, hvilket ville bane vejen for Oracle - it-industriens største database-producent - ind på server- og storage-markedet.

Opkøbet, der fortsat behandles af myndighederne, blev offentliggjort i april og risikerer fortsat at gå i vasken, fordi EU's konkurrence-myndigheder frygter, at kombinationen af Oracles database-teknologier og det i dag Sun-ejede, open source-baserede MySQL vil ramme den fri konkurrence på markedet.

Går opkøbet igennem, vil Oracle med Larry Ellison i spidsen få fornyet ammunition i selskabets kamp mod Microsoft, IBM, HP og Dell.

2: Xerox-Affiliated Computer Services: 33 milliarder kroner
Med et enkelt pennestrøg tredoblede Xerox sin omsætning på service-markedet fra 18 milliarder kroner til 52 milliarder kroner. Sådan så bundlinien nemlig ud, da selskabet i september købte service-kæmpen Affiliated Computer Services.

Med opkøbet fulgte 74.000 ansatte i Affiliated Computer Services, der nu skal finde sammen med Xerox's 54.000 medarbejdere, der i dag beskæftiger sig med kopi- og print-forretningen samt forskellige teknologier til dokument-håndtering.

Xerox mener, at opkøbet af Affiliated Computer Services vil kunne føre selskabet ind på nye markeder, uden at selskabet er nødt til at bruge store summer på markedsmæssige tiltag.

Xerox har vurderet, at kun 20 procent af de to respektive selskaber også har det andet selskab som leverandør.

3. Dell-Perot Systems: 20 milliarder kroner
Blot seks dage før Xerox køb af Affiliated Computer Services, offentliggjorde Dell, at selskabet køber service-selskabet Perot Systems- en aftale, som Dells danske direktør, Stig Jørgensen, fortæller mere om her.

Også her var begrundelsen, at Dell sigter efter hurtigt og effektivt at blive en førende spiller på markedet for it-services, hvor Perot Systems har en anseelig størrelse på især det vigtige amerikanske marked.

Samtidig sigter Dell efter at bruge købet som springbræt til at sælge mere hardware til Perot Systems eksisterende kunder, der primært er store virksomheder i sundhedssektoren samt forskellige myndigheder.

Dells køb af Perot Systems kan også ses som et modsvar til konkurrenten HP's tidligere milliard-køb af service-virksomheden EDS, der i øvrigt blev grundlagt af manden bag Perot Systems, Ross Perot.

4. Cisco-Tandberg: 17,5 milliarder kroner
Amerikanske Cisco - der allerede er en storspiller inden for samarbejds-systemer med selskabets WebEx og TelePresence - underskrev i oktober en aftale om at købe den norske producent af udstyr til videokonferencer, Tandberg.

Først sagde Tandbergs aktionærer imidlertid nej til Ciscos tilbud, men efter et par nye runder og en pæn forhøjelse af tilbudsprisen, endte det med, at Cisco kunne købe 90 af aktiekapitalen bag Tandberg.

Dermed kunne Cisco tvangsindløse resten af aktierne og altså overtage Tandberg.

5. Cisco-Starent Networks: 15 milliarder kroner
Cisco milliard-opkøb af Starent blev offentliggjort i oktober.

Købet vil for alvor sætte skub under Ciscos IP-baserede mobile infrastruktur til adskillige typer af trådløse netværk.

De tæller eksempelvis LTE og WiMax.

Cisco har allerede investeret mere end halvanden milliarder kroner i WiMax med selskabets køb af Navini Networks i 2007 samt indgåelsen af en stor leveringsaftale med Clearwire i 2009.

Nu ser udbredelsen af LTE imidlertid også ud til at lægge fra land med flere store mobil-selskabers melding om, at de vil satse på LTE som fundament under deres 4G-netværk.

Starents teknologi er i dag solgt til mere end 100 mobil-operatører i 45 lande.

Se nummer seks til ti

6. HP-3Com: 14 milliarder kroner
HP's store opkøb af 3Com er et frontalt angreb mod Ciscos placering på markedet for udstyr til datacenter-markedet.

3Com - der producerer switche, routere og sikkerhedsprodukter - er nemlig i forvejen inde på Ciscos radar som en af de konkurrenter, som man skal holde øje med.

Blandt andet udfordrer 3Com-switchen H3C 12500 direkte Ciscos Nexus 7000, ligesom 3Com har godt fat i det kinesiske marked.

Opkøbs-aftalen - der står over for sagsanlæg fra aktionærer - indebærer dog også et vist overlap af produkter i den lave ende af markedet for switche og trådløse netværk.

7. EMC-Data Domain: 11 milliarder kroner
Det krævede en seks uger lang intens budkrig mellem EMC og NetApp, før storage-kæmpen EMC stod som den nye ejer af Data Domain.

Dermed sikrede EMC sig et for selskabet nyt teknologi-område, nemlig Data Domains teknologi inden for data-deduplikering, der er en arkiverings-teknologi, som sletter bestemte data-kopier, så storage-kapaciteten udnyttes bedre.

NetApp stod egentlig oprindeligt med en underskrevet købs-kontrakt med Data Domain, da EMC kom blæsende ind i budkrigen.

Mægtige EMC blev ved med at hæve prisen, indtil det meget mindre NetApp ikke kunne være med længere.

8. Emerson-Avocent: Seks milliarder kroner
Amerikanske Emerson øger sin portefølje inden for it-styringsværktøjer med opkøbet af Avocent, der udvikler software, hardware og embeddede teknologier til at forenkle styringen af avancerede datacentre.

Ifølge Emerson er Avocents teknologier til konfiguration og monitorering direkte forenelige med selskabets egne systemer til styring af blandt andet energi-forbrug og køling.

Fusionen ventes at blive endeligt gennemført fra begyndelsen af januar.

9. IBM-SPSS: Seks milliarder kroner
IBM bruger mere end en fem milliarder kroner på at udvide selskabets evner inden for software-analyse.

Det sker med købet af SPSS, der står bag et analyse-værktøj, der hjælper selskaber med at trawle gennem gamle forretnings-data for på denne måde at identificere fremtidens trends.

IBM ser stort potentiale i SPSS-teknologier - ikke mindst når det gælder mulighederne i den finansielle sektor og finansvirksomhedernes bestræbelser på at holde fast i deres kunder, ligesom teknologierne kan anvendes til at undgå kriminalitet og vælge det optimale site til en ny butik eller en fabrik.

Opkøbet af SPSS er det seneste skridt i IBM's strategi om at styrke selskabets tilbud inden for værktøjer til forretnings-analyse.

Tidligere har IBM købt teknologier af Exeros og købt hele BI-selskabet Cognos.

10. Ericsson-Nortel Networks' trådløse forretning: Seks milliarder kroner.
Ericsson kom ud som vinder af den indædte budkrig om dele af ruinerne efter konkursramte Nortel.

Det drejede sig om den division, der har stået bag Nortels trådløse forretning.

Ericsson bankede med sit slutbud andre bejlere af pinden. De talte blandt andet Nokia Siemens Networks, Research in Motion (der står bag BlackBerry) og kapitalfonden MatlinPatterson.

Vigtigt i købet var Nortels CDMA- og LTE-forretning, som svenske Ericsson kan bruge som springbræt ind på det nordamerikanske marked.

Købet af Nortel-divisionen er med til at forøge Ericssons medarbejderstab i Nordamerika til 14.000 mand, ligesom omsætningen med et snuptag blev forøget til 26 milliarder kroner om året.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Vlad-Andrei Fagarasan som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med moderne dataplatforme og arkitekturer hvilket er med til at sikre at vi fortsat tilbyder vores kunder skræddersyede løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med BI- og dataprojekter i både privat og offentlig regi. Nyt job

Vlad-Andrei Fagarasan

Norriq Danmark A/S

Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Arctic Wolf Networks har pr. 3. august 2026 ansat Johnny Krogsboll som Head of Sales Engineering for Norden.Med base i Stockholm får han ansvaret for Arctic Wolfs samlede Sales Engineering-organisation i den nordiske region.<br /><br />Johnny Krogsboll skal være med til at udbygge Arctic Wolfs tilstedeværelse i Norden og hjælpe virksomheder og organisationer med at stå stærkere over for et stadig mere komplekst cybertrusselsbillede. Det skal blandt andet ske i tæt samarbejde med Arctic Wolfs vigtigste kanalpartnere i regionen.<br /><br />Gennem sin karriere har Johnny Krogsboll arbejdet med og rådgivet virksomheder hos blandt andre Hewlett-Packard, Trend Micro og Palo Alto Networks med fokus på at skabe konkret værdi af deres teknologiinvesteringer. Nyt job

Johnny Krogsboll

Arctic Wolf Networks