Denne klumme har intet med it at gøre. Enhver lighed med eksisterende it-systemer og -mennesketyper er umulig, men dog håbløs.
Dykkerklubben havde arrangeret isdyk i søndags.
Vi var fem. Mig og fire erfarne, gamle gutter i tørdragter.
Alle havde advaret mig mod at dykke i våddragt. Det ville blive koldt. Det ville blive endnu koldere, når jeg skulle skifte efter dykket.
Jeg blev endda rådet til at medbringe en termoflaske med varmt vand, som jeg kunne hælde i dragten lige før dykket - en idé, jeg droppede, da jeg læste om en uheldig mand, der på denne måde havde hældt en liter kogende vand direkte ned i skridtet. Hans penis er ikke iblandt os mere.
Jeg var ikke nervøs. Jeg har dykket i koldt vand tidligere, og vand bliver jo som regel ikke koldere end 2-4 grader, uden at det bliver afsindig hårdt at svømme i. En tidligere chef forFrømandskorpset sagde til mig, at det ikke var et problem, hvis jeg skulle være mindre end fire timer i vandet.
Det er altid godt at snakke med bitre, gamle mænd, når man skal ud under isen.
Nå, vi fik skiftet til dykkerudrustning og de første problemer viste sig: De erfarne havde monteret en ekstra flaske på ryggen, bare i tilfælde af, at den normale flaske svigtede. Det gjorde grejet så tungt, at de næsten ikke selv kunne gå hen til hullet.
De skulle også have hjælp til at få sat alle deres ekstra dimsedutter og udrustning fast på dragten og vesten.
Der var tre mand før mig, der dykkede. En af dem måtte efter endt dykning hives halvt op på isen af to mand (grundet alt det ekstra udstyr han havde med for at undgå ulykker) og ligge gispende på siden, mens vi løsnede alt hans grej. Dér strejfede tanken mig først om strandede grindehvaler.
Så var det mig og min makker.
Makkeren hoppede i det hul, som vi havde lavet med motorsaven, og kom op igen sådan lidt tegneserieagtigt - spoiiinnnngggg - og bad gutterne om hjælp. De hev ham hurtigt op på isen (jeg lå i vandet). Han havde glemt at lukke lynlåsen i sin tørdragt.
Hans øvrige udrustning sad så tæt omkring ham, at de ikke kunne komme til lynlåsen, men til sidst lykkedes det da.
Så var den gal med hans balance, så han kunne ikke komme ned til mig (jeg var gået et par meter ned). SÅ skal jeg ellers love for, at han fik afbalanceret og SÅ gik turen mod bunden, som heldigvis kun var syv meter nede. Der fik vi så afbalanceret, så vi kunne nyde sigtbarheden på 42 millimeter.
Efter endt dykning (der var intet at se, men man kan prale af, at man har isdykket) gik jeg over og tog våddragten af og tog tørt tøj på og gik tilbage til de andre. Én havde ikke taget dragten af. Han kunne ikke. Lynlåsene var frosset fast. Så jeg tøede lynlåsene op med min medbragte the i termokanden.
Henrik Zangenberg: Det var Assam-blandingen.
PS: Bedste it-agtige tolkning af ovenstående belønnes med 42 liter MiracleØl fordelt efter eget valg over et år. Alle andre tolkninger belønnes med nogle gode øl.
Der MÅ være en mening gemt i det her.
Mogens Nørgaard er administrerende direktør i Miracle.
Computerworlds klummer er ikke nødvendigvis udtryk for Computerworlds holdninger, men er alene udtryk for skribentens holdninger.
