Artikel top billede

Fra it-studiejob i Århus til global topleder

Han udviklede it-programmer til Handelshøjskolen i Århus som studiejob. Nu er Jim Hagemann Snabe øverste chef for et af verdens største it-selskaber.

Danske Jim Hagemann Snabes udnævnelse til chef for en af verdens største it-virksomheder med 95.000 kunder og 47.000 ansatte er "ingen overraskelse".

Det fortæller to personer, der har arbejdet tæt sammen med Jim Hagemann Snabe i årevis.

Administrerende direktør Mette Vestergaard hos virksomheden Mannez har studeret sammen med Jim Hagemann Snabe på Handelshøjskolen i Århus. Og i en årrække har han været bestyrelsesmedlem i Mannaz.

"Jeg er på ingen måde overrasket," siger hun.

Hun mindes de gamle dage på studiet, hvor Jim Hagemann Snabe "stak ud i mængden".

"Han er helt igennem et behageligt menneske og samtidig lynende intelligent," siger hun.

Mette Vestergaard fortæller, at de to faktisk arbejdede sammen i EDB-centeret på Handelshøjskolen. Der var tale om studiejob, forklarer hun.

"Der programmerede vi it-systemer til undervisning, og vi underviste de andre elever i EDB, som det hed dengang," siger Mette Vestergaard med et grin.

Hun forklarer, at Jim Hagemann Snabe fortsat har samme profil.

"Han er stadig meget afdæmpet, og en som alle bare godt kan lide. Der er i hvert fald ikke mange, der ikke kan lide ham, hvis man spørger kunder og samarbejdspartnere," siger hun.

Mette Vestergaard er ikke i tvivl om, at han også kan skære igennem over for folk, men hun har faktisk ikke oplevet det.

"Hans styrke er kombinationen af det behagelige væsen og så et super skarpt blik for hvilke muligheder, der skal gribes eller hvilke udfodringer, man skal hive fat i først," siger hun.

Også hos Thrane & Thrane, hvor Jim Hagemann Snabe fortsat sidder i bestyrelsen, er der rosende ord:

"Jim Hagemann Snabe er en meget dygtig mand."

"Så jeg er slet ikke overrasket over udnævnelsen," siger administrerende direktør Walther Thygesen.

Han forklarer, at Jim Hagemann Snabe har gjort et stort stykke arbejde med at strømline SAP's udviklingsarbejde.

Moralsk lederskab

Ser man på Jim Hagemann Snabes cv, er det tydeligt, at man har at gøre med en yderst skolet leder.

Jim Hagemann Snabe er cand.merc. fra Handelshøjskolen i Århus, hvor han siden tog et Ph.d. intro-studie.

Siden fulgte han IBM's lederprogram for syv år senere at tage SAP's globale lederprogram på Insead, hvor han efterfølgende studerede 'globalisering og lederskab'.

Og netop Insead interviewede den kommende topchef om 'business leadership'.

Her fortæller Jim Hagemann Snabe, at en tur til Indien blev en øjenåbner for ham. Faktisk ændrede det hans syn på ledelse.

"Regeringer kan ikke løse alle problemer," siger Jim Hagemann Snabe og pointerer, at erhvervslivet også har et ansvar for samfundsudviklingen.

I Indien så han med egne øjne "virkeligheden". Og forskellene på rig og fattig var enorme, forklarer han efter de havde mødt den tidligere indiske premierminister og folk i landets slumkvarterer.

Derfor mener han altså i dag, at forretninger bør tage et større ansvar for samfundsudviklingen.

Jim Hagemann Snabe er naturligvis ikke blind for, at forretninger skal tjene penge samtdig.

"Det er win-win," siger han og peger på, at det ene bestemt ikke udelukker det andet.

Han forklarer, at en moderne leders rolle ikke bare er at hjælpe medarbejdere og firmaet, men også at tænke på, hvordan man hjælper verden og andre firmaer.

En gevinst er loyale medarbejdere, der står op om morgenen og arbejder for andet og mere end en bundlinje.

Grøn it og miljørigtigt bilmærke

På det personlige plan røber Jim Hagemann Snabe under interviewet, at han skam også tænker på miljøet, selv når han ikke bærer chef-uniformen fra SAP.

Han er nemlig bevidst om, hvilken bil han kører i. Den skal være miljøvenlig, lyder det.

Og netop den grønne profil har han agiteret for i SAP-regi.

I hvert fald udgiver SAP årligt en såkaldt Sustainability Report, hvor selskabet tager temperaturen på virksomhedens tiltag inden for bæredygtighed og miljø.

Og ifølge en pressemeddelse fra selskabet mener det danske medlem af SAP-koncernens direktion, at SAP har en unik mulighed for at inkludere sustainability via sine softwareløsninger hos kunderne.

"Derigennem kan SAP påvirke flere end 80.000 kunder på verdensplan i den rigtige retning," lyder det i meddelelsen fra 2009.

Arbejder fra Danmark

Jim Hagemann Snabe er født i 1965 og har to børn. Han bor i Klampenborg og pendler derfra til SAP's hovedkontor i Walldorf.

Beslutningen om ikke at flytte udenlands var en del af familieoverenskomsten, forklarede han til Berlingske Nyhedsmagasin i slutningen af 2009.

"Vi diskuterede, hvordan alle i familien ville komme til at fungere bedst, og hvordan vi optimalt kunne tilgodese alles ønsker. Det skulle ikke blot handle om mine lyster og mine værdier på bekostning af hele familiens værdier," sagde han.

Topchefen stammer fra Vestjylland, hvor hans ellers tysk-klingende navn også er fra.

Han fik i 2002 en lille snak med Computerworld om sit navn.

Ved du egentlig, hvor dit efternavn stammer fra?

"Ja, der gør jeg. Jeg har giftet mig til navnet. Hagemann er min fars navn, men for at vise en liberal indstilling tog jeg min kones. Navnet stammer fra Vestjylland, hvor der ligger to gårde, Øster Snabe og Vester Snabe. De har meget strenge traditioner for, at sønnerne hedder henholdsvis Niels og Peter," sagde Jim Hagemann Snabe.

Han forklarede dengang Computerworld, at det ikke er så vigtigt, hvad man hedder. Man skal bedømmes på det, man gør. Men han erkender, at han formodentlig bliver husket bedre, end hvis han havde beholdt sit oprindelige efternavn: Sørensen.

På Handelshøjskolen i Århus husker man ham i hvert fald.

I 2002 nævnte skolen i Århus Jim Hagemann Snabe sammen med andre topledere som "Alumner der rykker".

Med sin nye titel sprænger topchefen sikkert den skala.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere