Med en investering på mere end 100 millioner kroner vil Region Sjælland i de næste fire år skifte lægernes båndoptagere ud med talegenkendelse, så lægerne selv skal indtale deres patientjournaler digitalt, som de derefter selv skal rette og godkende.
Systemet er leveret af CSC Scandihealth, og det er baseret på et talegenkendelsesmodul af fra den norske leverandør MaxManus, som også har lagt motor til talegenkendelse hos DR, TV 2 og Folketinget.
Hurtigere journalbehandling
"Den primære gevinst er, at tilgængeligheden til oplysninger om patienter bliver bedre," siger Lars Hagerup, der er udviklingschef hos Sygehus Nord i Region Sjælland om målet med talegenkendelsen.
Han understreger, at projektet ikke skal koste medarbejdere i sundhedsvæsenet. Det handler i stedet om at optimere ressourcerne, og frigive tid til andre opgaver, slår han fast.
"Det handler ikke om, at vi skal ud og spare x-antal sekretærer væk. Det er ikke det, som er vores businesscase," siger Lars Hagerup, som forklarer, at Sygehus Nord har erfaringer fra afprøvning af talegenkendelse på flere afdelinger.
Frygter mindre tid til patienter
Men hos Lægeforeningen frygter man, at udrulningen af talegenkendelsen for mere end 100 millioner kroner vil betyde mindre tid til patienterne, fordi talegenkendelsen misforstår ord, og lægerne derfor skal bruge tid på at rette journalerne selv.
Det fortæller næstformand i Lægeforeningen og formand for foreningens it-netværk, Klaus Klausen.
Han forklarer, at lægerne har, hvad han kalder "en sund skepsis" overfor, hvad besparelsesprojektet i talegenkendelsen består i.
"Det jeg hører fra folk, som prøver det nu, det er, at de ikke er specielt imponerede," siger han.
Vil spare lægesekretærer
Næstformanden vurderer, at hensigten med investeringen i talegenkendelse netop er at spare nogle lægesekretærer, sådan som udviklingschefen benægter.
"Man siger godt nok, at man vil omdefinere deres arbejdsopgaver, men på længere sigt tror jeg, at det handler om at spare lægesekretærer. Hvorfor investere 100 millioner kroner, hvis man ikke regner med senere at få et provenu," siger Klaus Klausen.
Derfor vil Lægeforeningen have dokumenteret, hvor meget lægetid talegenkendelse vil koste.
"Den tid der går, kan nemlig kun tages fra patienterne, medmindre man vil have en situation, hvor lægerne laver lægesekretærarbejde," siger han og uddyber:
"Lægetid er en mangelvare. Det siger patienterne og ventetiderne. Så man vil selvfølgelig gerne have, at lægerne bruger deres tid mest effektivt," siger næstformanden.
Derfor er det ifølge Klaus Klausen vigtigt at få vurderet, om talegenkendelse faktisk effektiviserer, eller om koster lægetid fra patienterne på grund af fejlforståelse og ekstraarbejde med rettelser.
Han peger på, at et ekstra tidsforbrug på fem minutter om dagen på grund af rettelser i talegenkendelsen muligvis ikke gør den store skade. Men hvis lægerne må til at aflyse tider på grund af talegenkendelsen, så er det nok ikke den rigtige vej at vælge med den nuværende teknologi, mener han.
Talegenkende er godt, hvis det virker
"Ideen med talegenkendelse er jo god nok. Men vores foreløbige udmelding er, at lægerne skal regne med at bruge mere tid," siger næstformanden.
Talegenkendelsessystemet misforstår nemlig især i starten ord, som skrives forkert, og derfor skal rettes i den færdige journal, forklarer han.
"Med den teknologi der eksisterer i dag, skal man regne med, at lægen skal bruge mere tid i forhold til at diktere på bånd," siger Klaus Klausen, som fortæller, at denne tid går fra arbejdstiden, som betyder, at lægerne kan lave mindre.
Samtidig viser erfaringerne ifølge næstformanden, at talegenkendelsen er bedst anvendeligt til folk med meget simple, ensartede beskrivelser, hvor man ikke bruger for mange nye ord hele tiden.
Han peger på, at det netop er sådanne afdelinger, nemlig røntgen og patologi, man allerede benytter talegenkendelse.
Han er sikker på, at Region Sjælland vil overveje, hvad systemet koster i produktionstab, hvis lægen er længere tid om at diktere journaler med talegenkendelse.
"Vil man sige, at det ikke gør noget, eller vil man sige, at det er uacceptabelt," spørger han.
Derfor mener Klaus Klausen, at indførelsen af talegenkendelse er et projekt, som skal indføres varsomt.
Samtidig foreslår han, at man måler tidsforbruget af journalskrivning både med og uden talegenkendelse, og vurdere, om udgiften står mål med et eventuelt produktionstab.
"For hvis det betyder, at jeg som læge kan se en til to patienter mindre om dagen, er det så der værd, at jeg selv sidder og dikterer, eller er det for dyr en pris, at jeg bruger lægetid på at rette i talegenkendelsens fejlbehæftede tekst i stedet for at se patienter," spørger Klaus Klausen, som fortæller, at han ikke har nogen personlige erfaringer med talegenkendelse, men hans egen afdeling skal indgå i projektet i Region Sjælland.
Tidsbesparelse svær at vurdere
Hos Region Sjælland fortæller udviklingschef Lars Hagerup, at det er meget svært at sige, hvor meget mindre tid lægerne kommer til at bruge på journalskrivning ved hjælp af talegenkendelse.
Det skyldes, at lægerne i nogle specialeområder taler meget, og derfor har lange beskrivelser, mens andre benytter mere standardiserede vendinger, som går igen. Men fast ligger det, at der er nogle arbejdsgange, som bliver anderledes, forklarer han.
"Derfor skal vi ud på hver enkelt afdeling og lave analyse af arbejdsgangene og tilrettelægge implementeringen, afdeling for afdeling," siger han.
Samtidig bliver det aftalt med hver afdeling, i hvilken takt overgangen skal foregå, og om det overhovedet er muligt at bruge talegenkendelse til journalskrivning i alle funktioner.
"Vi har jo ikke nogen interesse i at gøre det mere besværligt for lægerne. Vi har interesse i at gøre det nemmere for dem," siger Lars Hagerup.
Han fortæller desuden, at planlægningen af implementeringen er i gang. Eksempelvis er arbejdet på et tilhørende undervisningsmiljø på vej. Derfor er det endnu for tidligt at sige, hvornår talegenkendelsen skal indføres på de enkelte afdelinger af regionens 10 sygehuse.
