Omstridt hostingfirma fortæller om sin brandslukning

Kæmpe kaos med konkurskrise og krakilske kunder har tvunget hosting-selskabet Aspect Networks helt i knæ. Selskabet har nu hyret en ny fungerende direktør som brandslukker.

Artikel top billede

"Det går ikke særlig godt lige nu."

Sådan lyder det fra Lasse Thorning Pedersen, der er blevet kastet ind i manegen som fungerende administrerende direktør, daglig leder og brandslukker for hosting-selskabet Aspect Networks.

Han kommer fra et job hos infrastrukturselskabet Progressive IT og er involveret i Rackpeople Hosting og andre hostingselskaber.

Aspect Networks har de seneste måneder været i strid modvind på grund af kundernes flimrende forbindelser til hjemmesider, manglende forretningskritiske Sharepoint-løsninger og andre fejl.

De desperate Aspect-kunder har forgæves forsøgt at få fat i Aspect Networks, men selskabet har erstattet sin kundeservice med en telefonsvarer, og mails bliver i de fleste tilfælde besvaret med autosvar, hvilket næppe får en kundes hjemmeside op at køre.

Men der er ifølge Lasse Thorning Pedersen en god - omend noget ulyksalig - forklaring på hele miseren.

Ukendte kunder

Mareridtet begyndte så småt i maj 2009, da Aspect Networks købte Mondos SOHO-forretning med flere kunder, der oprindeligt stammede fra selskabet DHT.

Den første overraskelse for Aspect kom, da det viste sig, at selskabet overtog omkring 2.200 domæner fra Mondo frem for de aftalte 543 navngivne kundeforhold.

"Det vil sige, at vi havde over 1.500 kunder, som vi ikke anede, hvem var, og som for de flestes vedkommende var privatkunder," forklarer Lasse Thorning Pedersen.

Selskabet havde derfor som formål at undersøge de nye kundeforhold på Mondo-serverne stående hos co-locationvirksomheden Interxion, så kunderne dels kunne blive serviceret, dels blive faktureret.

Det er ikke tilfældet på nuværende tidspunkt for mere end 1.500 Aspect-kunder.

"Alternativet for kunderne var jo, at de stod i et mørkt serverrum hos Mondo, og vi tog alle kunderne med ind i vores forretning i det håb, at vi kunne håndtere dem. Men siden hat vi måttet erkende, at det kunne vi ikke," indrømmer Lasse Thorning Pedersen.

Konkurs med domino-effekt

Med Mondo-konkursen i november begynder det for alvor at knirke for Aspect, fordi selskabet endnu ikke har fået et samlet overblik over alle kundeforhold.

Og lige pludselig får selskabet travlt.

For Atea, der har overtaget størstedelen af Mondos hosting-forretning i juni 2009, får nemlig meddelt fra co-locationvirksomheden Interxion, at strømmen til Mondos servere vil blive slukket inden for en uge i kølvandet på konkursen.

At droppe ukendte kunder vil være et nederlag

Både Atea og Aspect Networks henter rackskabe hos Interxion, hvorefter kunderne i en sen aftentime bliver fordelt efter bedste evne mellem Atea og Aspect Networks.

Atea tilbyder derefter at udlåne både lastbil og rackskabe til Aspect, så Aspect kan få transporteret sine kunder hjem til sig selv og få overflyttet sine 2.200 tidligere Mondo-kunder til egne servere.

"Lastbilen kommer en mørk aften, og der sker det, at rackskabene vælter inde på ladet. Men vi får kørt rackskabene ud til Aspect og får liv i det meste. Et af bladecentrene har dog taget skade, og det arbejder vi på at udbedre," siger Lasse Thorning Pedersen.

Tæppebombet med opkald

Udover de væltede rackskabe har Aspect også problemer med at få migreret de tidligere Mondo-kunders services til eget domæne, og opgaven bliver ifølge Lasse Thorning Pedersen ikke lettere af, at Aspect bliver tæppebombet af vrede privatkunder, der klager over manglende service.

"Vi føler, at vi i bund og grund har gjort mange en tjeneste ved at tage dem ind hos os, og så er det lidt hårdt at bliv overfuset i telefonen. Derfor tog vi i sidste uge den beslutning at lukke telefonerne, så vi kan håndtere de betalende kunder i prioriteret rækkefølge," forklarer Lasse Thorning Pedersen.

De fem teknikere hos Aspect er nu fordelt med folk i serverrummet og som supportere til at håndtere mail-dyngerne, og de har for tiden en del overarbejde med at finde hoved og hale i Mondo-migreringen.

"Vi ved dog endnu ikke, hvem alle kunderne er, så vi arbejder også med at finde ud af, om domænerne på serverne overhovedet er kunder hos os," siger Lasse Thorning Pedersen og tilføjer, at størstedelen af de tidligere DHT-kunder ikke bliver faktureret.

Kunne smide kunderne væk

Ifølge Lasse Thorning Pedersen kører det meste af Aspect Networks-forretningen, men han erkender også, at arbejdspresset med de ekstra-Mondokunder er kommet bag på alle hos Aspect Networks.

"Folk skriver til os, at de mangler nogle data, og andre forventer, at hjemmesiden er fuldstændig intakt. Men det er svært for os at sige noget om nogen af delene, fordi vi har overtaget en masse kunder, som vi intet anede om," siger Lasse Thorning Pedersen.

Han understreger dog, at selskabet sætter turbo på forretningen, og der skulle gerne være et nogenlunde samlet overblik over kaoset i løbet af denne uge.

"Det nemmeste ville jo være at smide de 1.500 ukendte kunder, som endnu ikke betaler hos os, på porten. Men det, mener vi ikke, vil være forsvarligt, og så ville det jo også være endnu en dårlig oplevelse for kunderne og et nederlag for os," asiger Lasse Thorning Pedersen, inden han smutter til krisestyringsmøde i Aspect.

Selskabet forventer at udsende en pressemeddelelse senere i dag om, hvornår driften er normaliseret.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Infrastruktur | Frederiksberg

    Roundtable: Hybrid og cloud – sikre og strategiske it-valg i en ustabil verden

    Eksklusive danske digitale ledere mødes til rundbordssamtale om balancen mellem fart, sikkerhed og compliance. Hør hvordan CIO’er bygger robuste hybrid cloud-strategier, der skaber reel forretningsværdi og styrker modstandskraften.

    Sikkerhed | København

    Strategisk It-sikkerhedsdag 2026 - København

    Få overblik over cybersikkerhedens vigtigste teknologier, trusler og strategiske valg. Hør skarpe oplæg om AI-risici, forsvar, compliance og governance. Vælg mellem to spor og styrk både indsigt og netværk. Deltag i København 20. januar.

    Andre events | København

    Executive Conversations: Fra hype til afkast – her er vinderne af AI-ræset

    Få et klart overblik over AI’s reelle effekt i danske virksomheder. Arrangementet giver unge talenter og ambitiøse medarbejdere viden, der løfter karrieren, skærper beslutninger og gør dig klar til at præge den digitale udvikling. Læs mere og...

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Peter Holst Ring Madsen som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Holstebro. Han kommer fra en stilling som Team Lead hos Thise Mejeri. Nyt job
    Enterprise Rent-A-Car har pr. 1. september 2025 ansat Christian Kamper Garst som Senior Key Account Manager. Han skal især beskæftige sig med at vinde markedsandele i hele Norden som led i en storstilet turnaround-strategi. Han kommer fra en stilling som Salgsdirektør hos Brøchner Hotels. Nyt job

    Christian Kamper Garst

    Enterprise Rent-A-Car

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Rasmus Stage Sørensen som Operations Director. Han kommer fra en stilling som Partner & Director, Delivery hos Impact Commerce. Han er uddannet kandidat it i communication and organization på Aarhus University. Han har tidligere beskæftiget sig med med at drive leveranceorganisationer. Nyt job

    Rasmus Stage Sørensen

    Norriq Danmark A/S