Facebooks topchef lover bedre privacy

Mark Zuckerberg lover, at det snart bliver meget lettere at justere Facebooks privatlivs-indstillinger.

Artikel top billede

Computerworld News Service: Midt i kraftig kritik af sin tilgang til privacy fra vrede brugere, oplyser Facebook nu, at virksomhedens udviklere arbejder på at gøre privatlivs-indstillingerne lettere at overskue.

I en klumme, der blev offentliggjort i Washington Post, erkender Facebooks topchef, Mark Zuckerberg, at virksomheden har trådt forkert i det fortsatte forsøg på at fremme sociale forbindelser. Og han tilføjer i klummen, at Facebook håber at inden længe introducere nye privatlivs-indstillinger, der er lettere at bruge, og at gøre det enklere for brugerne at sikre sig, at deres personlige information ikke deles med tredjeparts-websites.

"Facebook er vokset hurtigt," skriver Zuckerberg.

"Det er en udfordring at sørge for, at så mange mennesker bliver ved med at være tilfredse, så vi arbejder på højtryk for at levere nye måder for vores community at forbinde til det sociale web og til hinanden. Nogle gange går vi for hurtigt frem - og efter at lyttet til bekymringerne for nylig reagerer vi nu."

Zuckerberg oplyser, at en af de største bekymringer, der har lydt fra Facebook-brugerne i de sidste par uger, er manglen på en enkel måde at kontrollere hvem, der kan se og dele information, som de har lagt ud på det sociale netværk.

"Det var vores hensigt at give jer masser af detaljerede kontrolmuligheder. Men det var muligvis ikke, hvad mange af jer ønskede," tilføjer han.

"Vi ramte simpelthen ikke plet. I de kommende uger vil vi tilføje privatlivs-indstillinger, der er meget enklere at bruge. Vi vil også tilføje en let måde at slå alle tredjeparts-services fra. Vi arbejder hårdt på at gøre disse ændringer tilgængelige så hurtigt som muligt."

Ezra Gottheil, der er analytiker hos Technology Business Research, vurderer, at mere overskuelige privatlivs-indstillinger vil afhjælpe klagerne over hvor komplicerede og forvirrende, de er. For at holde brugerne tilfredse er Facebook dog nødt til yderligere at styrke kontrolmulighederne i forhold til privacy.

"Det er altafgørende at erkende problemet," siger han.

"Det er et nødvendigt første skridt. Der er dog stadig en iboende spænding mellem brugernes behov for at beskytte deres privatliv og Facebooks ønske om at kapitalisere på brugernes information. For eksempel vil jeg gerne se Facebook forpligte sig til at komme med klare, entydige udtalelser om ændringer i sin politik for adgang til information. Jeg vil også gerne have Facebook til at levere noget vejledning i forhold til de potentielle farer ved at offentliggøre forskellige typer information."

Brugere føler sig ført bag lyset

I den sidste måneds tid har der været stigende uro og vrede blandt brugere, der mener, at Facebook fører folk bag lyset i forhold til deres private informationer.

I april tilføjede Facebook en større mængde værktøjer med det formål at udvide dets sociale rækkevidde ved at gøre det muligt at dele brugerinformation med andre websites.

Dette tiltag skabte stor opstandelse blandt brugerne og fik den amerikanske senator Charles Schumer til at skrive et åbent brev, der opfordrede Federal Trade Commission til at udforme et sæt retningslinjer for alle sociale netværkssites heriblandt Facebook og konkurrenterne Twitter og MySpace.

Det førte til et møde mellem Facebooks ledelse og medlemmer fra senator Charles Schumers stab.

Facebook står ifølge Gottheil foran en del arbejde med at forbedre sit image.

"Det er nødt til at blive en del af virksomhedens kultur at være mere opmærksom på sine handlingers potentielle konsekvenser. På lang sigt ønsker virksomheden, at folk stoler på den. Men for at modtage tillid er man nødt til at være pålidelig."

Oversat af Thomas Bøndergaard

Læses lige nu

    Event: Cyber Security Festival 2026

    Sikkerhed | København

    Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

    18 & 19. november 2026 | Gratis deltagelse

    Timengo DPG

    Senior Teknisk Onboarding Konsulent

    Københavnsområdet

    Politiets Efterretningstjeneste

    Site Reliability Engineer til efterretningsanalytiske værktøjer i PET

    Københavnsområdet

    Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

    Cyberdivisionen søger en IT-supporterelev til lokal IT servicecenter i Brabrand

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Oliver Dirks-Steinmoen, softwareudvikler hos Folketingets administration, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Oliver Dirks-Steinmoen

    Folketingets administration

    WITRICS A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Tim Meicker som Sales & Marketing Manager. Han skal især beskæftige sig med marketingstrategi, salgsaktiviteter, samt virksomhedens kommercielle vækst. Han kommer fra en stilling som projektansat hos WITRICS A/S. Han er uddannet BA (hons) Strategic Management og MBA fra Syddansk Universitet. Nyt job

    Tim Meicker

    WITRICS A/S

    Rethink Cybersecurity Advisory har pr. 1. juli 2026 ansat Michael Nyboe Engelrud som Associeret Partner & Senior Advisor. Han skal især beskæftige sig med spændingsfeltet mellem Informationssikkerhed og ansvarlig AI, Governance, Risk & Compliance og IT Beredskab. Han kommer fra en stilling som Principal Management Consultant hos Devoteam A/S. Han er uddannet AI Navigatør, certificeret i AI Transformation, Crisis Management med fundament i Computer Science. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse, rådgivning, Databeskyttelse og Digital transformation. Nyt job

    Michael Nyboe Engelrud

    Rethink Cybersecurity Advisory

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Gutzon D. Børglum som Key Account Manager på netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med salg i IT-branchen - bla. med tidligere ansættelser som SE hos GlobalConnect og CSM hos Heimdal. Nyt job

    Gutzon D. Børglum

    Netip A/S