"Den eksisterende telepolitik daterer sig tilbage til 1999. Tiden er derfor moden til at igangsætte en proces og udarbejde nye telepolitiske målsætninger. En proces med formulering af en ny politik bør ske med udgangspunkt i de målsætninger og principper, som er formuleret i denne rapport."
Sådan stod der i den rapport, som daværende videnskabsminister Helge Sanders (V) højhastighedskomité afleverede i januar.
Ingen af partierne i teleforligskredsen har dog efterfølgende taget initiativ til at ændre den danske telepolitik.
Teleforligskredsen består af Venstre og De Konservative i blå blok, mens SF, De Radikale og Socialdemokraterne repræsenterer de røde farver i forligskredsen.
Og ifølge politisk redaktør Ask Rostrup fra DR kan det nuværende politiske klima på Christiansborg sætte en stopper for forhandlinger i forligskredsen. Han peger på, at fronterne er trukket kraftigt op, efter at regeringen lancerede sin genopretningspakke, mens S og SF i stedet lancerede deres egen Fair Løsning-plan.
"Vi har nået højdepunktet af blokpolitik, hvilket som udgangspunkt gør det svært at nå nogen som helst former for politiske aftaler på tværs af blokkene i dansk politik. Det skyldes en række ting, men der er også gået valgkampsretorik i stort set alt, hvad der foregår på Christiansborg," forklarer Ask Rostrup.
Højhastighedskomiteens formand, Erik Bonnerup, understregede i januar, at komiteens rapport lå på hele regeringens bord, fordi den berørte en lang række områder, som lå under flere forskellige ministerier.
"Det blev taget meget vel imod af erhvervslivet og også rimelig bredt politisk, og det blev fra alle kanter understreget, at det var tid til at rejse sig og få opdateret teleforliget. Men det er nok ikke det politikområde, der er allerstørst pres på," siger Ask Rostrup med henvisning til landets økonomi.
Politisk nervespil i gang
Siden Helge Sanders højhastighedskomité fremlagde sin rapport, er der kommet en ny minister til på posten. Den ny videnskabsminister, Charlotte Sahl-Madsen (K), fremlagde for nylig sine ambitioner for en bredbånds-infrastruktur i Danmark, men hun har ikke sagt, at det var et indspark til at få et nyt teleforlig.
Ask Rostrup vurderer, at Charlotte-Sahl Madsen godt kunne have interesse i at forsøge at få et nyt teleforlig, så hun kunne nå at få en stor aftale i hus inden et kommende folketingsvalg og dermed markere sig.
"Men det er klart, at ministeren skal have en meget klar idé om, hvor det skal lande, når hun kaster sig ud i forsøget," forklarer Ask Rostrup.
Charlotte Sahl-Madsen sagde for nylig, at hun har ambitioner om 100 megabit-bredbånd til alle danskere i år 2020. Dermed gjorde hun det klart, at også de tyndt befolkede områder skal have et løft.
"Hvis regeringen har en lyst til at gå om bord i det her teleområde, og oppositionen stiller sig meget stejlt an, så skal oppositionen være meget klar over, hvad de gør. De kan let få stemplet som dem, der ikke vil udvikling og sørge for, at Udkantsdanmark får den hurtigste adgang til nettet," siger Ask Rostrup og tilføjer:
"Charlotte Sahl-Madsen og regeringen risikerer at få samme stempel, hvis de ikke gør noget, så det er altid det nervespil, som kører mellem to blokke i en meget blokpolitisk og opsplittet scene, som Christiansborg er i øjeblikket."
Kræver bred opbakning
Teleforligskredsen har med tilslutningen af Venstre, De Konservative, De Radikale, Socialdemokraterne og SF en bred støtte, uanset hvilken blok der sidder på magten. Ask Rostrup vurderer også, at det bliver sådan fremover.
"Lige præcis på teleområdet vil det være problematisk, at man ikke laver et relativt bredt forlig, fordi det jo er et område, som kræver massive investeringer fra teleselskaber, og som de indretter sig efter. Det ville være utrygt, hvis regeringen til december lavede et smalt forlig, som en ny regering året efter lavede om," siger Ask Rostrup.
Det nuværende teleforlig blev indgået i 1999, da Birthe Weiss var forskningsminister i Nyrup-regeringen. Dengang var også CD med i teleforliget.
