Nyt Pentium 4-chipsæt med både AGP og PCI Express

Via har annonceret den nye PT-serie af bundkortchipsæt til Pentium 4-platformen. Som markedets første understøtter det nye chipsæt både AGP og PCI Express x16 på samme tid.

Indhold

Via er klar med en ny serie af bundkort-chipsæt. Serien består af tre forskellige modeller, og den ene udgave tilbyder som den første på markedet muligheden for både en AGP- og PCI Express-grafikport på ét bundkort.

De tre modeller hedder PT880 Pro, PT894 og PT894 Pro.

Fælles for dem er, at de understøtter en systembus med en hastighed på op til 1066 MHz, samt 400 MHz DDR-RAM og 667 MHz DDR2-RAM.

PT880 Pro understøtter både AGP og en PCI Expess x16-grafikport på samme bundkort ved hjælp af Vias egenudviklede teknologi, som firmaet kalder Universal Graphics Interface.

Denne facilitet undlod Intel at implementere, da firmaet lancerede sine PCI Express-bundkort sidste år.

For brugeren er der dog god fornuft i, at man kan genbruge sit gamle AGP-grafikkort, når man opgraderer til et nyere system, og så vente med at købe et PCI Express grafikkort, til man har brug for det.

PT894 Pro giver mulighed for to PCI Express-grafikkort i samme bundkort, og med en anden Via-teknologi ved navn DualGFX Express giver det mulighed for, at man kan have skærmbilledet delt udover fire skærme på en gang.

Den lille udgave af PT894 har ikke denne mulighed, men er i stedet prissat, så bundkort baseret på denne chip skulle blive en del billigere end PCI Express-baserede bundkort fra Intel.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S

Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

Morten Jakobi

Fellowmind Denmark A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job