Gartner Group åbner kontor i København

Det skandinaviske IT-marked er så interessant, at amerikanske Gartner Group nu vil lægge sit femte research-center med egne lokale analytikere i Danmark.

Af Poul Hilbert

Cannes: Amerikanske Gartner Group åbner snarest muligt et skandinavisk analysefirma med adresse i København. Analytikerne er endnu ikke ansat, men hovedkontoret i London er i fuld sving med at finde 3-4 skandinaver til jobbet.
Gartner har allerede et kontor i Danmark med en halv snes ansatte, men det er et salgs- og servicekontor for de udenlandsk-producerede analyser. Det nye firma skal være et såkaldt research-center, som skal lave skandinaviske IT-analyser.

Mangler folk
Gatner Group har i forvejen egne analysefirmaer i London, Frankfurt, Milano og Paris med i alt 40 analytikere. London var det første europæiske kontor, som åbnede for 10 år siden.
– Vi skal bruge tre-fire analytikere, og vi lægger kontoret efter deres ønske. Finder vi et par danskere, så bliver det formentlig i København, hvor vi sikkert kan overtale en svensker og en nordmand til at arbejde, siger direktør Peter Søndergaard, 35, Gartner Group. Han er sammen med den anden dansker, direktør Carsten Wegmann, 42, i London chef for Gartners 40 europæiske analytikere.
De skandinaviske lande er langt fremme med IT. Det skal nu afspejles endnu tydligere i Gartners analysearbejde via lokalt placerede analytikere.

Annonceindlæg fra Barco

De vigtigste samarbejdstrends, som enhver IT-leder bør holde øje med

I lang tid har samarbejdsbranchen fokuseret på at forbedre enhedsfunktioner – bedre kameraer, klarere lyd og smartere software. Men den virkelige forvandling handler ikke om funktioner.

Unik System Design A/S

QA Engineer

Nordjylland

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler

Vi søger en IT-konsulent på Det Kongelige Akademi – Arkitektur, Design, Konservering

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teamleder til AI, Modellering og Simulering ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Nye kolleger søges til IT Stab i Forsvaret

Midtjylland