Online-butik giver andre skylden for langsom levering

Den svenske online-musikbutik CDON har svært ved at leve op til sin ti dages leveringsfrist. <BR>Det er postvæsenet og pladeselskabernes skyld, siger butikken, som mener, det er en misforståelse at tro, at onlinekøb kan gå hurtigere end almindelig postordre

Af Malene Grouleff

Det er ikke kun Boxman, der har problemer med at levere bestilte CDer hurtigt ud til kunderne. Også i den svensk-baserede onlinebutik, CDON, med afdelinger i Danmark og Norge laderne varerne vente på sig.
På sit web-sted giver CDON ellers indtryk af, at det foregår tjept:
"Når du har besluttet dig, sender vi hurtigt din bestilling hjem til postkassen. Normal leveringstid er 10 hverdage."

Men en dansk kunde måtte vente hele 26 dage, før de to CDer, han havde bestilt hos CDON, landede på hans adresse.
Kundens dokumentation viser, at der henholdsvis gik 16 og 18 dage fra bestillingsdatoen, indtil CDON havde fået varerne hjem på deres lager. Derefter gik der yderligere otte og ti dage, før kunden modtog sine CDer. De ankom samme dag, men i to forskellige pakker med hvert sit girokort.

Direktør i CDON, Morten Dahlgreen, oplyser, at det "desværre" ikke er unormalt, at kunderne må væbne sig med tålmodighed. Og han erkender, at det langt fra er en optimal leveringstid for en onlinebutik.
- Jeg forstår godt, at kunden er træt af det. Vi har fået en del klager. Men det ligger uden for vores horisont. Hos os har vi aldrig CDerne liggende mere end to dage. Det er leverandørerne og postvæsenet, der sinker leveringen, siger Michael Dahlgreen.

CDON bruger de svenske pladeselskabers omfattende fælles database til at indgive ordrerne på direkte. Men ifølge CDON er problemet, at pladeselskaberne sjusker groft med ajourføringen af databasen. Derfor kan der figurere CDer i den, som har været udgået et helt år. Samtidig er pladeselskaberne ifølge CDON meget længe om, at melde tilbage til CDON, at den og den CD ikke kan skaffes.
- Så bliver det kaldt vores fejl, selv om vi ikke er skyld i det. Men vi arbejder på at få pladeselskaberne til at oppe sig gevaldigt, siger CDON-direktøren.

E-handel og postordre er ens
Michael Dahlgreen mener, at det er urealistisk som kunde at forvente, at online-indkøb er lig med lynhurtig levering.
- Det er jo stort set kun selve bestillingsdelen, der er anderledes fra postordre. Distributionen og leveringen er jo den samme. Men hverken for postordre eller e-handel må det tage mere end fire dage, før kunden får sine varer.

Ifølge CDON vil musikkøb på nettet først for alvor blive effektivt, i det øjeblik det bliver lovligt at sælge komprimerede lydfiler til download. På den måde bliver hele processen digital.

I oktober i år introducerer CDon en ordrestatus på nettet, som giver utålmodige kunder adgang til at se, hvor længe endnu de skal vente på deres bestilte varer.

CDON overvejer desuden at indføre en mulighed for ekspresordrer i sin butik. Mod at betale et ekstra fragtgebyr skal kunderne kunne få leveret inden for 48 timer ? ligesom i den amerikanske onlinebutik, CDnow. Det kræver dog stadig, at CDen ligger klar på leverandørens lager.

CDON har 80.000 titler i sit katalog og sælger omkring 5000 CDer om ugen i Skandinavien.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Per Forberg som Account Manager for Sustainable Relations. Han skal især beskæftige sig med etablere nye partnerskaber med henblik på ITAD og sourcing kontrakter med hostingvirksomheder og strategiske slutbrugere. Han kommer fra en stilling som Nordic Key Account Manager hos Tesa. Han er uddannet hos Lund University og har en MBA i Management. Han har tidligere beskæftiget sig med at styrke salgsaktiviteter og partnerskaber på tværs af nordiske markeder. Nyt job

    Per Forberg

    Renewtech ApS

    Renewtech ApS har pr. 15. marts 2026 ansat Jouni Salo som Account Manager for Sverige. Han skal især beskæftige sig med med at styrke Renewtechs nordiske tilstedeværelse med fokus primært på det svenske marked. Han kommer fra en stilling som Key Account Manager hos GoGift. Han har tidligere beskæftiget sig med udvikling af salgsaktiviter og kunderelationer på tværs af flere markeder. Nyt job

    Jouni Salo

    Renewtech ApS

    Immeo har pr. 1. februar 2026 ansat Patricia Oczki som Marketing Manager. Hun kommer fra en stilling som Head of Marketing and Communication hos Coach Solutions. Nyt job
    netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job