Billedprogram med power

Det perfekte billedarkiveringsprogram, hvis man har mistet overblikket over sine digitale billeder. Den nye version er forbedret på næsten alle punkter, og blandt andet er kategoriseringen af billeder blevet langt mere kraftfuld.

Billedprogrammet ACDSee har gennem de sidste par versioner lidt af vokseværk. Især fra version 5 og fremefter blev programmet – der oprindelig blot var en billedviser – til noget af et monstrum, der skulle kunne håndtere snart sagt alle opgaver inden for digital billedarkivering.

Den del lykkedes, men desværre kiksede brugergrænsefladen fuldstændig. De sidste par versioner har simpelthen været oversået med menupunkter og knapper, man skulle forholde sig til, hvilket medførte en del kritik fra brugerne, fordi det simpelthen blev for forvirrende.

Med den seneste version 7 er det tydeligt, at man har lyttet til kritikken og taget den alvorligt. Der er blevet ryddet kraftigt op i brugergrænsefladen, der aldrig har fremstået mere simpel og indbydende, og det uden at man af den grund har skåret i faciliteterne.

Den smarteste nytænkning er kontekst sensitive menuer. Det betyder kort sagt, at menuerne ændrer sig i takt med de ting, man foretager sig. Menuen ændrer sig for eksempel, hvis man har ét billede markeret og markerer et mere.

Menuen vil nu vise de værktøjer, man almindeligvis vil bruge, når man har to eller flere billeder markeret på samme tid. I dette tilfælde vil der dukke et par nye punkter op, nemlig muligheden for at lave et slideshow, eller foretage en sammenligning af billederne.

Menuerne ændrer sig også efter hvilke typer af filer, man har markeret. Det er uden tvivl en af de bedste forbedringer i ACDSee, og det virker intuitivt og gennemtænkt.

Håndteringen af thumbnails er også blevet endnu bedre. Selve genereringen af de små billeder er blevet lynhurtig, selv på ældre pc’er, og en anden kærkommen ændring er muligheden for selv at vælge, hvor store thumbnails man vil bruge.

Man kan frit vælge størrelser mellem 25x18 pixels og 240x280 pixels alene ved at trække i en lille knap, som sidder lige over vinduet med alle thumbnail billederne. Det gør det utroligt nemt at tilpasse størrelsen hele tiden, så man har det bedste overblik i enhver situation.

Hastighedsforbedringerne har også fundet frem til selve billedfremvisningen. Store billeder på 20 25 megabyte eller mere bliver vist langt hurtigere nu end i tidligere versioner, hvilket er godt nyt til fotografer med hang til store ukomprimerede billeder. Og netop de ukomprimerede billedformater understøtter den nye version også flere af, så hele markedet efterhånden skulle være dækket.

Udover selve billedprogrammet ACDSee 7 indeholder PowerPack også ACD Photo Editor 3.1 samt ACDSee PhotoSlate 3.1. Førstnævnte er et (meget) simpelt billedbehandlingsprogram, som blandt andet kan beskære billeder samt give dem lidt digital efterbehandling.

ACDSee PhotoSlate 3.1 giver mulighed for at lave fødselsdagskort og lignende. Der er tale om to meget simple programmer, som desværre ikke rigtig har nydt godt af den store opdatering, som hovedprogrammet har været igennem.

Har man ikke brug for PhotoEditor og PhotoSlate, kan man spare et par hundrede kroner ved at nøjes med at købe selve billedprogrammet ACDSee 7.

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S