Digital signatur fremmer forståelsen

Danskerne har nu gennem godt to år kunnet få
en digital signatur, men det er stadig småt med anvendeligheden. Der er dog små oaser i ørkenen, som viser, hvor nem kommunikationen med det offentlige kan gøres med en digital signatur.

7. maj 2005 kl. 10.43

Nicolai Tejlgaard Hansen

Intro

Den digitale signatur lover en fremtid, hvor vi alle nemmere kan komme i kontakt med det offentlige og i det hele taget gøre vores hverdag lettere.

Der mangler endnu et godt stykke vej, før målet er nået, men efterhånden er der websteder, der bruger den digitale signatur rigtig godt og viser gode takter for fremtiden.

En fremtid, hvor man slipper for at tage fri fra arbejde for at stå i kø hos lægen, på skattekontoret eller i byggeforvaltningen. Vi har set på nogle af de tilbud, der findes til ejere af en digital signatur.

Hvad er digital signatur

Den digitale signatur fungerer som en digital underskrift og dermed bekræftelse af indehaverens identitet.

Med den slipper man for at huske et utal af forskellige adgangskoder og kan nøjes med én adgangskode efter eget valg, som kan bruges alle steder, hvor man har tilsluttet sig løsningen.

Den digitale signatur er et såkaldt PKI baseret system. PKI står for Public Key Infrastructure, og det indeholder som navnet antyder to digitale nøgler:

En offentlig nøgle, som i princippet er tilgængelig for alle, og en privat nøgle.

Den private nøgle er installeret på pcen og bruges for eksempel til kryptering af e mails.

Man krypterer en e mail ved at bruge sin egen private nøgle samt modtagerens offentlige nøgle.

Modtageren vil derefter kun kunne dekryptere e mailen, såfremt han har afsenderens offentlige nøgle samt sin egen private nøgle. På den måde sikrer man sig, at kun den rette person kan læse e mailen.

Hold øje med sundheden

Et af de steder, som virkelig gør noget ud af den digitale signatur, er sundhedsportalen www.sundhed.dk.

Her kan man holde øje med de personlige oplysninger, man kan finde hos det offentlige om receptpligtig medicin, læge, tilskud og meget andet. For at få fuldt udbytte af portalen, skal man give sit samtykke til, at webstedet må hente oplysninger fra andre databaser i det offentlige.

Det tager ikke mere end 2 minutter og kan klares online, og derefter er man klar til at dykke ned i sine sundhedsdata.

Her kan man blandt andet se, hvilken receptpligtig medicin, man har købt i de seneste par år, og man kan holde øje med hvilke tilskud, man har fået.

Nogle læger er sågar selv kommet på nettet, og hos dem kan man eksempelvis bede om at få fornyet en recept via portalen. Det kræver dog, at ens egen læge er tilknyttet løsningen.

Portalen indeholder desuden en bunke informationer om sundhedsvæsenet i Danmark.

Lige fra ventelister på operationer eller behandling på de forskellige sygehuse i amterne til hvilke bivirkninger man risikerer med den medicin, man tager.

Næsten uanset hvilken information man søger om sundhedsvæsenet, eller om sine egne rettigheder i et land med frit sygehusvalg, så er der gode odds for, at www.sundhed.dk har svarene.

Kommunerne endnu ikke helt med

På webstedet www.netborger.dk finder man en portal, som giver adgang til selvbetjening i de forskellige kommuner ved brug af den digitale signatur. Det er ikke lige så gennemført som www.sundhed.dk, men der er helt klart potentiale i webstedet, efterhånden som flere kommuner kommer med.

Blandt selvbetjeningstilbudene på netborger.dk er Din Ejendom. Her kan man finde oplysninger om den ejendom, man bor i: Seneste offentlige vurdering, hvordan de skattemæssige forhold er, samt hvilke matrikeloplysninger det offentlige har på ejendommen.

Derudover er der også blevet plads til en lang række andre og mere nyttige dagligdags oplysninger, som enhver kan få brug for. Man kan indberette sit vandforbrug med måleraflæsninger, søge byggetilladelse eller sågar finde ud af, hvor man kan komme af med sine gamle brugte batterier.

Man kan finde en del elektroniske blanketter, men mange af informationerne er af så generel karakter, at man i mange sager ikke kommer uden om at kontakte kommunen alligevel.

En anden irriterende detalje er, at meget af informationen ikke er tilgængelig direkte.

På en sådan portal ville det jo være oplagt, at man kunne se datoerne for, hvornår der næste gang afhentes storskrald og lignende.

Men trykker man sig ind på det relevante link, får man bare besked på kontakte sin lokale Teknisk Forvaltning. Dette på trods af, at oplysningerne faktisk var tilgængelige på kommunens eget websted og derfor burde kunne udveksles.

Som portal lever netborger.dk desværre ikke helt op til forventningerne. Det vil i mange tilfælde bedst kunne betale sig at starte på sin egen kommunes webside.

Smertefri SU-gæld

Det er sjældent en fornøjelse at skylde penge væk, men på webstedet www.studielaan.dk er det med digital signatur eller tast selv kode nemt og overskueligt at holde øje med og ændre på sit studielån.

Kort og godt er studielaan.dk et skoleeksempel på, hvor godt og nemt det kan gøres for brugeren – det er et af de bedste eksempler på, hvordan man kan udnytte den digitale signatur i fremtidens digitale Danmark.

For det første indeholder webstedet al relevant information omkring SU lånene.

Det vil sige rentesatser, gebyrer samt en FAQ med svar på de mest almindelige spørgsmål. Webstedets vigtigste funktion er dog at håndtere tilbagebetalingen af lånet, og den del er til et rent 13 tal.

Man kan regne på sit låns restgæld, ændre opkrævningsintervaller, ny ydelse eller hvornår man vil være færdig med at betale sit lån. Det fungerer som en lille simpel regnemaskine og giver øjeblikkelig et overblik over, hvad de foreslåede ændringer kommer til at betyde for lånet.

Hvordan man betaler ydelserne, har man også mulighed for selv at ændre på. Man kan tilmelde sig betalingsservice, vælge at bruge giro blanketter, netbank eller dankort.

Man kan faktisk også vælge at indfri sit lån direkte via et dankort, hvis man gerne vil betale med det samme.

Saml underskrifter på nettet

Det er dog ikke kun det offentlige, der har fundet ud af at bruge den digitale signatur. Blandt de nyeste tiltag er en webside med navnet skrivunder.nu.

Her kan man bruge sin digitale signatur til at underskrive underskriftsindsamlinger.

Det er der sådan set ikke noget nyt i, for det har internettet været brugt til i mange år. Det smarte ved en digital signatur er, at man på den måde kan undgå useriøse underskrivere, som blot forsøger at chikanere indsamlingen.

Samtidig kan man sikre, at hver person kun kan skrive under én gang. Siden er oprettet alene med det formål at give privatpersoner mulighed for at oprette underskriftsindsamlinger, og den er gratis at benytte sig af.

Langsom udrulning

Det er uden tvivl det offentlige Danmark, som er kommet længst med understøttelsen af den digitale signatur, men vi er stadig et godt stykke fra, at vi online kan klare alle vores forretninger med det offentlige.

En af årsagerne er, at udrulningen går for langsomt – målet var oprindelig 700.000 på nuværende tidspunkt, men TDC, der fungerer som signaturbank, har kun nået det halve.

Og det er for få til, at det offentlige prioriterer dette område særlig højt. På den anden side er det svært at overbevise folk om at få en digital signatur, hvis de ikke kan se, hvad de skal bruge den til. En klassisk hønen og ægget situation.

Sådan får du din egen digitale signatur

Det er gratis at få en digital signatur, og man kan tilmelde sig online på http://privat.tdc.dk/digital/, hvorefter der går et par dage, inden man er klar.

Man får nemlig en pinkode tilsendt, som skal bruges under installationen. På den måde sikrer TDC sig, at det kun er beboeren på den rette folkeregisteradresse, som kan oprette en digital signatur.

Når signaturen er installeret på pc’en, skal man kun huske et valgfrit kodeord for at kunne bruge sin digitale underskrift.