Besværlig bønne
Apples iPod succes viser, hvor vigtigt designet er for salget af en MP3 afspiller. Det gælder om at skille sig ud, og det gør Sony i høj grad med denne serie af bønne formede afspillere, som fås i forskellige modeller og kulører.
Her har vi fat i en sort variant med 512 megabyte flash hukommelse og indbygget FM radio.
Designet er jo en smagssag. Nogle synes, den ligner en lighter eller en skrumpet barbermaskine. Andre får mindre pæne associationer om hundes efterladenskaber.
Den krumme form ligger godt i hånd og lomme, men plasten er tynd med synlige samlinger. Den oplevede kvalitet er ikke på højde med det, vi normalt forbinder med Sony.
I modsætning til iPod Shuffle har walkman bønnen en skærm, endda af den lysstærke OLED type. Men det smalle display viser kun en enkelt tekstlinje, og når man betjener afspilleren, dækker man skærmen med hånden.
Betjeningen lider også under et kryptisk menusystem. Og de små knapper er alt for hårde, mens den store firevejs knap omvendt er for løs og vakkelvorn.
Designfejl
USB stikket er indbygget i afspilleren, så man slipper for at rode med løse kabler. Det skydes frem med en let bevægelse.
Problemet er bare, at apparatet slet ikke kan betjenes, når USB dækslet er lukket. For at deaktivere knaplåsen skal man åbne dækslet lidt på klem.
Resultatet er, at betjeningen ofte afvises, fordi dækslet har lukket sig i lommen. Eller også springer USB stikket frem, så folk tror, du er lovlig glad for at se dem. En tåbelig designfejl.
Når man stikker bønnen i pc’ens USB port, dukker den op som et eksternt drev. Herligt, tænker vi, og hiver optimistisk en bunke MP3 filer over i afspilleren. Men så let slipper vi ikke.
Bønnen kan kun spille musik, som er overført med det medfølgende SonicStage software.
Vi kan intet positivt sige om dette program, der gennem årene har spoleret mange lovende Sony afspillere.
Det skulle da lige være, at skaden i dette tilfælde ikke er så stor, fordi afspilleren i forvejen er fejlkonstrueret.
SonicStage er utåleligt tungt at arbejde med.
Sanglisten opdateres i slow motion, og det tager en evighed at overføre musik til og fra afspilleren.
Med USB 2.0 overfører vi normalt mindst en sang i sekundet, men med SonicStage går det fem gange langsommere.
Årsagen er tilsyneladende, at filerne undervejs gennemgår en form for konvertering. Ganske vist kan bønnen afspille MP3, men SonicStage ændrer både filnavn og endelse, så “sangtitel.mp3” bliver til “10000001.OMA”.
Nogen dybere konvertering er her ikke tale om, for musikken kan stadig afspilles i for eksempel iTunes, hvis man blot ændrer endelsen tilbage til MP3.
Det er snarere et halvhjertet forsøg på at besværliggøre kopiering af musik mellem to computere. Besværligt er det i hvert fald!
Lang tid på batteriet
I øvrigt kan du glemme alt om at spille kopisikret musik i formaterne WMA eller AAC. Hermed er det i praksis umuligt at lytte til musik, som er lovligt indkøbt via nettet.
En løsning på dette problem kunne være Sonys egen netbutik, men den er endnu ikke åbnet i Danmark. Så stik imod Sonys hensigt virker bønnen bedst med ulovligt kopierede MP3 filer.
På ét punkt fortjener Sony dog ubetinget ros. Batteriet, der oplades gennem USB stikket, er nemlig fremragende. Afspilleren holder over 40 timer på en opladning, hvilket må være ny rekord. Og hvis man skal hurtig ud af døren, tager det kun tre minutter at lade den op til tre timers spilletid.
Lydkvaliteten er også i orden – både fra radio og MP3. En svag baggrundssusen kan genere ved stille musik, men flere vil nok glæde sig over, at bønnen spiller nærmest faretruende højt.
Man kan roligt sige, at Sonys bønner bliver hørt. Gid Sony også ville lytte lidt til forbrugernes.
