BSA i Danmark har sekretariat hos advokatfirmaet Bech-Bruun Dragsted i København (der i øvrigt også huser Antipiratgruppen). Her er en jurist fuldtidsbeskæftiget med BSA, og under kampagner hyres desuden en række studentermedhjælpere. BSA's formand hedder Niels Appel og arbejder også som salgsdirektør i Microsoft Danmark.
I øjeblikket er BSA i gang med et regional kampagne, hvor man via store annoncer i lokalaviserne forsøger at råbe virksomhedslederne op og gøre opmærksom på licensproblemet. Kampagnen efterfølger den såkaldte frit lejde-kampagne, der i foråret gav 22.000 virksomheder mulighed for at få orden i softwarelicenserne, uden at blive stillet til regnskab for eventuelle misere.
Venlig information
| Piratjægeren Niels Appel 39 år |
- De har jo forhåbentlig været klar over, hvordan reglerne er skruet sammen, siden de læste licensbetingelserne ved installationen. Og så har vi alligevel givet dem en chance til, siger han.
Niels Appel har dog en ambition om at afslutte færrest mulige sager ved domstolene. Hidtil er det også lykkedes den danske afdeling at indgå forlig i samtlige sager, uden at retssystemet skulle indblandes.
- Der er ingen virksomheder, der kan leve med at blive hængt ud som nogen, der ikke har styr på deres forretning, så det er som regel ikke svært at indgå et forlig i al diskretion, forklarer Niels Appel, der gerne vil være aggressiv, men samtidig vil opfattes som en seriøs samarbejdspartner af erhvervslivet.
BSA's næste projekt er at få foden inden for hos den danske revisorstand. Når revisorerne underskriver revisorpåtegninger i virksomhedernes årsregnskaber, skriver de også under på, at regnskabet tegner et retvisende billede af virksomheden:
- Men det er jo forkert, hvis virksomheden mangler at betale 700.000 kroner i softwarelicenser, som kan blive opkrævet dagen efter, at regnskabet er udsendt. Det kan være en tikkende bombe under virksomhedens økonomi, som jo bør fremgå af regnskabet, forklarer Niels Appel.
Regulært sjusk
Generelt mener han, at der er styr på licensreglerne i de store virksomheder herhjemme. Til gengæld ser det slemt ud i de små og mellemstore virksomheder:
- Jeg vil blive overrasket, hvis mere end fem procent af de små og mellemstore virksomheder har fuldstændig styr på deres licenser. Der er ikke tale om bevidst misbrug, men om regulært sjusk, siger han.
- Vi bevæger os derfor mere i retning af at overvåge de mindre virksomheder med op til 100 ansatte. Når først de bliver så store, at de har en fuldtidsansat med ansvar for IT, så kommer der også typisk mere styr på licenserne, for medarbejderne i en IT-afdeling har ingen interesse i at spare pengene. Det har direktøren til gengæld ofte i de små privatejede virksomheder, hvor udgiften direkte kan aflæses på direktørens indtjening.
Niels Appel fakta:
|
| Business Software Alliance Organisationen blev stiftet i 1988 med det formål at uddanne brugere i reglerne for softwarelicenser - men også at hjælpe medlemsvirksomhederne med at opnå den omsætning, de bør have, ved at lægge sag an mod softwarepirater. Organisationen er ikke målrettet mod private. |
Computerworld Online har flere gange skrevet om softwarepiraterne, og typisk afføder artiklerne en omfattende polemik i vores debatforum. Mange læsere vil gerne retfærdiggøre piratkopieringen, og andre tager afstand fra den.
Når debatten raser på Computerworld Online, kribler det også i fingrene på formanden for den danske afdeling af Business Software Alliance, Niels Appel. Men han tøver alligevel med at blande sig i debatten af frygt for, hvad hans organisation så skal stå model til. Det er ikke altid, debatten udvikler sig lige sagligt, mener han.
Computerworld Online har konfronteret Niels Appel med nogle af de synspunkter, der har været fremme i debatten inden for de seneste måneder.
Påstand: At kopiere software kan ikke sammenlignes med at stjæle slik fra en kiosk, for softwareproducenten har ikke færre produkter at sælge af, fordi nogen har installeret et program uden licens.
Niels Appel: Det synspunkt forudsætter, at man ser forskelligt på materielle varer i forhold til immaterielle varer. Man kan bruge en anden sammenligning: Hvis nogen bryder ind i en Tele Danmark-central og ringer gratis til udlandet, så vil det ikke koste Tele Danmark noget særligt. Men hvis alle gjorde sådan, ville Tele Danmark ikke have penge til at investere i telefonnettet, og tjenesten ville lukke.
Påstand: Hvis piratkopiering ikke var mulig, så ville jeg jo aldrig gå ud og betale 10.000 kroner for et Photoshop-program. Og så har softwarevirksomhederne alligevel ikke tjent nogen penge.
Niels Appel: Det er et spørgsmål, om du så har det rigtige produkt. For hvis du kun bruger programmet et par gange om måneden, og aldrig ville have betalt for det, så skulle du måske kigge dig omkring efter et billigere program eller freeware. Hvis du kun mente, at programmet havde en tredjedel værdi for dig, så sender du jo alligevel ikke en check på en tredjedel af beløbet til Adobe.
Påstand: Kopieringen gør, at vi alle bliver vante til at bruge de dyre produkter. Dermed kræver vi også at få stillet disse til rådighed på arbejdspladsen. Arbejdsgiveren får dog hurtigt de øgede softwareudgifter finansieret ved ekstremt lave uddannelsesomkostninger. Alle medarbejderne sidder jo dagligt og videreuddanner sig derhjemme.
Niels Appel: Her prøver de at sige, at de gør softwarefirmaerne en tjeneste. Men jeg tror ikke på, at virksomhederne vil købe software, der er dyrere, end hvad de har brug for. Det følges ad. Der er jo heller ikke ret mange virksomheder med fem medarbejdere, der bruger SAP virksomhedssystemer. De finder nogle mindre programmer, der passer til deres behov.
Påstand: Softwarefirmaernes oplysninger om, hvor mange penge de taber på piratkopiering er vildt oppustede. Ingen private ville jo have betalt fuld pris for alle deres programmer, hvis de ikke kunne få dem gratis.
Niels Appel: Det er åbenlyst, at omfanget af private menneskers piratkopiering ikke direkte svarer til det tab, softwarefirmaerne lider, men det gør ikke piratkopiering mere retfærdig. Hvis private vælger mellem en lille og en stor programpakke, og de begge er gratis, så vælger de fleste den store pakke ud fra en betragtning om, at man jo aldrig ved, hvilke funktioner man får brug for. Men hvis det ikke var muligt at piratkopiere, så ville de være nødt til at købe den lille pakke til måske 1.000 krone. De penge taber softwarefirmaerne i dag.
Påstand: Softwarefirmaerne skal gøre det mere attraktivt at købe en licens til et program, for eksempel ved at lægge flere ydelser eller support oven i pakken.
Niels Appel: Sådan kan man ikke argumentere, for det er jo stadigvæk også billigere at stjæle slik i kiosken end at betale for det. Vi skal ikke stikke folk blår i øjnene ved at fortælle, at de får noget ekstra med ved at betale for programmet. Det eneste der ville ske er, at prisen vil stige yderligere. Man får jo i forvejen noget for pengene, når man betaler for sin software. En masse mennesker har brugt tid og penge på at udvikle den.
Påstand: Priserne på software er alt for høje. Hvis man sænker dem, vil folk gerne betale for programmerne.
Niels Appel: Hvis prisen faldt til det halve, så ville man stadig kunne spare det halve ved at bruge piratkopier.
Niels Appel hører disse argumenter igen og igen og har ondt af de få, der tager softwarefirmaernes parti i debatterne.
- Hele debatten oser langt væk af, at det ikke ser helt godt ud på alle debattørernes computere, og så finder de på en masse undskyldninger for at retfærdiggøre piratkopiering, slutter Niels Appel.
